Regler for syn ved Brexit

Sidst opdateret 08/01/2021
Brugte importerede køretøjer fra UK skal efter den 31. december 2020 gennemgå et komplet registreringssyn med vedligeholdelseskontrol, før de kan indregistreres i Danmark.
Fremstiller af et brugt køretøj fra udlandet kan anvende seneste synsrapport, der er udstedt af en anden medlemsstat, i forbindelse med indregistrering i Danmark. Den seneste synsrapport skal være udstedt af et EU- eller EØS-land og inden for den periode, der fremgår af § 56 jf. 31, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 1684 af 23. november 2020 om godkendelse og syn af køretøjer.

Der er i aftalen mellem UK og EU ikke skrevet noget om periodisk syn af køretøjer i UK, hvilket betyder, at fra 1. januar 2021 vil alle brugte importerede køretøjer fra UK skulle underkastes et komplet registreringssyn med vedligeholdelseskontrol, før køretøjet kan indregistreres i Danmark.