Takografer og takografkort

Sidst opdateret 27/01/2020
Når et køretøj er omfattet køre- og hviletidsreglerne, skal der være installeret en takograf i køretøjet, og føreren skal bruge diagramark eller førerkort.

Om takografer og takografkort

Sidst opdateret 17/03/2020

Analog, digital eller intelligent takograf

 

  • Køretøjer, som første gang er taget i brug før den 1. maj 2006, kan have en analog takograf installeret.
  • Køretøjer, som første gang er taget i brug fra den 1. maj 2006, skal have en digital takograf installeret.
  • Køretøjer, som registreres for første gang den 15. juni 2019 eller senere, skal have en intelligent takograf installeret.

 

Du kan kontakte os på info@fstyr.dk.

Vejledning

Foreskrifter for brug af kontrolapparater

Vejledning til hvordan analoge og digitale kontrolapparater skal bruges i overensstemmelse med køre- og hviletidsbestemmelserne

Bekendtgørelse

BEK nr 687 af 29/06/2005

Bekendtgørelse om udstedelse af takografkort

Gældende fra

15/07/2005

BEK nr 687 af 29/06/2005 Bekendtgørelse om udstedelse af takografkort

Intelligent takograf

Sidst opdateret 27/01/2020
Alle køretøjer, som registreres for første gang den 15. juni 2019 eller senere, og som skal udføre kørsel, der er omfattet af reglerne om køre- og hviletid, skal have installeret en intelligent takograf.

Hvordan virker den intelligente takograf?

Anden generation af den digitale takograf, kaldet ’den intelligente takograf’, fungerer som den digitale takograf, men har nye funktionaliteter. Takografen er udstyret med forbindelse til det globale satellitnavigationssystem, kommunikationsudstyr til tidlig fjernafsløring og mulighed for integration med intelligente transportsystemer.

Forbindelsen til satellitnavigationssystemet sørger for, at takografen kan gemme køretøjets position, når kørsel påbegyndes og afsluttes og med bestemte intervaller under kørslen. Signalet fra satellitterne anvendes også til at bestemme, hvornår køretøjet er i bevægelse, samt at uret i takografen altid har den korrekte tidsangivelse.

Kommunikationsudstyr til tidlig fjernafsløring giver myndigheder mulighed for at se oplysninger om et køretøj samt kørselsdata uden at standse køretøjet. Kommunikationen, som udveksles i forbindelse med tidlig fjernafsløring, er begrænset til de data, der er nødvendige af hensyn til de målrettede vejkontroller af køretøjer ved en potentiel manipuleret eller misbrugt takograf. Informationerne, der kan fjernaflæses, overføres altid krypteret, og omfatter blandt andet:

  • Kørsel uden gyldigt førerkort
  • Isætning af førerkort under kørslen
  • Sensorfejl
  • Køretøjets registreringsnummer
  • Hastighed registreret af takografen.


Føreren

Føreren skal anvende et førerkort. På førerkortet registreres alle førerens aktiviteter.

Virksomheden

Virksomheden skal anvende et virksomhedskort. Virksomheden skal anvende virksomhedskortet for at sikre, at data i den intelligente takograf registres som virksomhedens data, ligesom det skal anvendes, når virksomheden skal overføre, gemme og sikre data.

Hvordan skal den intelligente takograf og førerkort bruges?

Regler for, hvordan føreren og transportvirksomheden skal bruge førerkort og den intelligente takograf, findes i køre- og hviletidsbekendtgørelsen og de forordninger, der fremgår af bekendtgørelsens bilag. Du finder bekendtgørelsen og de forordninger, der fremgår af bekendtgørelsens bilag, dvs. køre- og hviletidsforordningen, takografforordningen og kontrolapparatforordningen, under ”Regler og vejledninger” i menuen til venstre.

Hvordan ansøges der om førerkort?

Reglerne for at ansøge om førerkort kan du finde i bekendtgørelse om udstedelse af takografkort. Bekendtgørelsen kan du finde under ”Takografer og takografkort” via menuen til venstre.

Digital takograf

Sidst opdateret 27/01/2020
Alle køretøjer, som tages i brug for første gang i perioden fra den 1. maj 2006 til den 14. juni 2019, og som skal udføre kørsel, der er omfattet af reglerne om køre- og hviletid, skal have installeret en digital takograf.

Hvordan virker den digitale takograf?

Den digitale takograf registrerer elektronisk oplysninger om køretøjets og førerens aktiviteter, f.eks. køretider. Den digitale takograf lagrer oplysningerne i et elektronisk datalager, som er indbygget i takografen, og på det førerkort, som føreren skal anvende i takografen.

 

Føreren

Føreren skal anvende et førerkort. På førerkortet registreres alle førerens aktiviteter.

 

Virksomheden

Virksomheden skal anvende et virksomhedskort. Virksomheden skal anvende virksomhedskortet for at sikre, at data i den digitale takograf registres som virksomhedens data, ligesom det skal anvendes, når virksomheden skal overføre, gemme og sikre data. 

 

Hvordan skal den digitale takograf og førerkort bruges?

Regler for, hvordan føreren og transportvirksomheden skal bruge førerkort og den digitale takograf, findes i køre- og hviletidsbekendtgørelsen og de forordninger, der fremgår af bekendtgørelsens bilag, samt i ”Forskrifter for brug af kontrolapparater”. Du finder bekendtgørelsen og de forordninger, der fremgår af bekendtgørelsens bilag, dvs. køre- og hviletidsforordningen, takografforordningen og kontrolapparatforordningen under ”Regler og vejledninger”. 

 

Kan den digitale takograf udskiftes med en intelligent takograf?

Den digitale takograf kan udskiftes med en intelligent takograf. Arbejdet skal udføres af et værksted med I-autorisation.

 

Hvordan ansøges der om førerkort?

Reglerne for at ansøge om førerkort kan du finde i bekendtgørelse om udstedelse af takografkort. Bekendtgørelsen kan du finde under ”Takografer og takografkort”.

 

Forskrifter for brug af kontrolapparater

I "Forskrifter for brug af kontrolapparater" kan du læse, hvordan føreren og virksomheden skal anvende dels en analog takograf og dels en digital takograf. Forskrifterne kan du finde under "Takografer og takografkort".

 

I forskrifterne er det bl.a. beskrevet, hvordan føreren skal betjene takografen og forholde sig med registreringer af tidsgrupper og i særlige situationer, f.eks. ved driftsforstyrrelser og force majeure, ligesom det fremgår, hvilke oplysninger der skal medbringes under kørslen til brug for politiets kontrol.

 

Transportvirksomhedens forpligtelser er også beskrevet i forskrifterne.

Analog takograf

Sidst opdateret 27/01/2020
Alle køretøjer, som første gang er taget i brug før den 1. maj 2006, og som skal udføre kørsel, der er omfattet af reglerne om køre- og hviletid, kan have installeret en analog takograf.

Hvordan virker den analoge takograf?

Den analoge takograf registrerer mekanisk oplysninger om køretøjets og førerens aktiviteter, f.eks. køretider, på et diagramark.

Hvordan skal den analoge takograf bruges?

Regler for, hvordan den analoge takograf skal bruges, findes i køre- og hviletidsbekendtgørelsen og de forordninger, der fremgår af bekendtgørelsens bilag, samt i ”Forskrifter for brug af kontrolapparater”. Du finder bekendtgørelsen og de forordninger, der fremgår af bekendtgørelsens bilag, dvs. køre- og hviletidsforordningen, takografforordningen og kontrolapparatforordningen under ”Regler og vejledninger”.

Kan den analoge takograf udskiftes med en digital takograf?

Den analoge takograf kan udskiftes med en digital takograf. Arbejdet skal udføres af et værksted med D-autorisation.

Kan den analoge takograf udskiftes med en intelligent takograf?

Den analoge takograf kan udskiftes med en intelligent takograf. Arbejdet skal udføres af et værksted med I-autorisation.

Forskrifter for brug af kontrolapparater

I "Forskrifter for brug af kontrolapparater" kan du læse, hvordan føreren og virksomheden skal anvende dels en analog takograf og dels en digital takograf. Forskrifterne kan du finde under ”Takografer og takografkort".

I forskrifterne er det bl.a. beskrevet, hvordan føreren skal betjene takografen og forholde sig med registreringer af tidsgrupper og i særlige situationer, f.eks. ved driftsforstyrrelser og force majeure, ligesom det fremgår, hvilke oplysninger der skal medbringes under kørslen til brug for politiets kontrol.

Transportvirksomhedens forpligtelser er også beskrevet i forskrifterne.

Førerkort

Sidst opdateret 27/01/2020
Føreren skal have et førerkort, som udstedes til føreren personligt, og som skal anvendes, når vedkommende skal føre et køretøj, der er udstyret med en digital eller intelligent takograf.

Hvor ansøges der om førerkort?

Ansøgning om førerkort indleveres til politiet. Blanketten til ansøgning om førerkort findes nedenfor. 

Ansøgere med sædvanlig bopæl på Færøerne, der ansøger om dansk førerkort, kan enten aflevere ansøgningen til politiet på Færøerne med henblik på videre ekspedition hos Københavns Politi, eller hos Københavns Politi's ekspedition på Hovedbanegården.

Ansøgere med sædvanlig bopæl på Færøerne, der ikke har dansk cpr-nummer, skal ud over de oplysninger, der fremgår af ansøgningsblanketten medbringe pas eller anden dokumentation, der beviser deres statsborgerskab, køn og fødselsdato samt vielsesattest. Du kan læse mere om førerkort til færøske chauffører  under ”Færøerne”.

Hvad koster et førerkort?

Prisen for et førerkort er 525 kr.


Hvor finder du reglerne for udstedelse af førerkort?

Reglerne om udstedelse af førerkort kan du finde i bekendtgørelse om udstedelse af takografkort, som du finder under "Takografer og takografkort".


Hvordan anvendes førerkort?

Regler for, hvordan føreren anvender førerkort samt den digitale og intelligente takograf, findes i køre- og hviletidsbekendtgørelsen og de forordninger, der fremgår af bekendtgørelsens bilag, samt i "Forskrifter for brug af kontrolapparater". Bekendtgørelsen og de forordninger, der fremgår af bekendtgørelsens bilag, dvs. køre- og hviletidsforordningen, takografforordningen og kontrolapparatforordningen, finder du under ”Regler og vejledninger”, og forskrifterne finder du under ”Takografer og takografkort”.


Hvilke regler er der for fornyelse af førerkort?

  • Der kan tidligst søges om nyt førerkort 2 måneder før gyldighedsperiodens udløb.
  • Der skal senest 15 dage før gyldighedsperiodens udløb søges om nyt førerkort (hvis man vil være sikker på at have det nye førerkort inden gyldighedsperioden for det gamle førerkort udløber).
  • Det nye førerkort gælder dagen efter, at det gamle udløber.
  • Det gamle førerkort skal ikke afleveres.
Ansøgning

Ansøgning om førerkort (takografkort)

Du skal udfylde denne ansøgning, hvis du ønsker at ansøge om førerkort til brug i den digitale og intelligente takograf.
Oversigt

Liste over politistationer, hvortil du kan indlevere din ansøgning om førerkort

Oversigt over politistationer, hvor du kan aflevere din ansøgning om førerkort.

Færøerne

Sidst opdateret 27/01/2020

Førerkort til færøske chauffører

Ved bekendtgørelse nr. 724 af den 14. juni 2016 om ændring af bekendtgørelse om udstedelse af takografkort er det gjort muligt for chauffører bosat på Færøerne at få udstedt et førerkort.

Det er pt. ikke muligt at udstede førerkort med samtlige de tegn, der fremgår i navnene på de færøske kørekort, og chaufførens navn på førerkortet kan derfor fremstå med andre tegn, end dem der fremgår af kørekortet.

Endvidere har færøske personnumre færre cifre end danske. Det er pt. ikke muligt at udstede førerkort med kortere personnumre end de danske, og personnummeret på førerkortet kan derfor være et andet, end det der fremgår af kørekortet.

Driver card for Faroese drivers

By Order no. 724 of June 14th 2016 amending the Order on the issuance of tachograph cards, it has been made possible for the Danish authorities to issue driver cards to drivers residing in the Faroe Islands.

At present it is not possible to issue driver cards with all of the characters which appear in the names on Faroese driver's licenses, and the driver's name on the driver card may therefore appear with different characters than those which appear on the driver's license.

Furthermore, Faroese personal registration numbers have fewer digits than their Danish counterparts. At present it is not possible to issue driver cards with shorter personal registration numbers than the Danish ones, and the number on the driver card may therefore be different from the one on the corresponding driver's license.

Virksomhedskort

Sidst opdateret 27/01/2020
Transportvirksomheden skal have et virksomhedskort, der udstedes til virksomheden, og som skal anvende kortet til at sikre, at data i takografen registreres som tilhørende virksomheden.

Hvor ansøges der om virksomhedskort?

Ansøgning om virksomhedskort indleveres til politiet. Blanketten til ansøgning om virksomhedskort findes nedenfor.

Hvad koster et virksomhedskort?

Prisen for et virksomhedskort er 525 kr.

Hvor finder du reglerne for udstedelse af virksomhedskort?

Reglerne om udstedelse af virksomhedskort kan du finde i bekendtgørelse om udstedelse af takografkort, som du finder under "Takografer og takografkort".

Hvordan anvendes virksomhedskort?

Regler for, hvordan transportvirksomheden skal bruge virksomhedskort samt den digitale og intelligente takograf, findes i køre- og hviletidsbekendtgørelsen og de forordninger, der fremgår af bekendtgørelsens bilag, samt i "Forskrifter for brug af kontrolapparater". Bekendtgørelsen og de forordninger, der fremgår af bekendtgørelsens bilag, dvs. køre- og hviletidsforordningen, takografforordningen og kontrolapparatforordningen, finder du under ”Regler og vejledninger”, og forskrifterne finder du under ”Takografer og takografkort”.

Hvilke regler er der for fornyelse af virksomhedskort?

  • Der kan tidligst søges om nyt virksomhedskort 2 måneder før gyldighedsperiodens udløb.
  • Der skal senest 15 dage før gyldighedsperiodens udløb søges om nyt virksomhedskort (hvis man vil være sikker på at have det nye virksomhedskort inden gyldighedsperioden for det gamle virksomhedskort udløber).
  • Det nye virksomhedskort gælder dagen efter, at det gamle udløber.
  • Bemærk, at virksomheden skal udfylde en ansøgningsblanket for hvert virksomhedskort, der ønskes fornyet. Proceduren er anderledes i forhold til førstegangsudstedelse af virksomhedskort, hvor man blot kan anføre, hvor mange kort man ønsker. Dette skyldes, at virksomhedskortet bliver forsynet med et unikt nummer, som får et "gentagelsesnummer".
  • Det gamle virksomhedskort skal ikke afleveres.
Ansøgning

Ansøgning om virksomhedskort (takografkort)

Du skal udfylde denne ansøgning, hvis du ønsker at ansøge om virksomhedskort til brug i den digitale og intelligente takograf.
Oversigt

Liste over politistationer, hvortil du kan indlevere din ansøgning om førerkort

Oversigt over politistationer, hvor du kan aflevere din ansøgning om førerkort.

Værkstedskort

Sidst opdateret 27/01/2020
Det autoriserede værksted, der skal servicere takografen, skal have værkstedskort, som udstedes til værkstedet og personificeres til den mekaniker, der skal udføre arbejdet, og som er uddannet hertil.

Hvor ansøges der om værkstedskort?

Ansøgning om værkstedskort indleveres til politiet. Blanketten til ansøgning om værkstedskort findes i nedenfor.

Hvad koster et værkstedskort?

Prisen for et værkstedskort er 525 kr.

Hvor finder du reglerne for udstedelse af værkstedskort?

Reglerne om udstedelse af værkstedskort kan du finde i bekendtgørelse om udstedelse af takografkort, som du finder under "Takografer og takografkort".

Hvilke regler er der for fornyelse af værkstedskort?

  • Der kan tidligst søges om nyt værkstedskort 2 måneder før gyldighedsperiodens udløb.
  • Der skal senest 15 dage før gyldighedsperiodens udløb søges om nyt værkstedskort (hvis man vil være sikker på at have det nye værkstedskort inden gyldighedsperioden for det gamle værkstedskort udløber).
  • Det nye værkstedskort gælder dagen efter, at det gamle udløber.
  • Det gamle værkstedskort skal ikke afleveres.
Ansøgning

Ansøgning om værkstedskort (takografkort)

Du skal udfylde denne ansøgning, hvis du ønsker at ansøge om værkstedskort til brug i den digitale og intelligente takograf.
Oversigt

Liste over politistationer, hvortil du kan indlevere din ansøgning om førerkort

Oversigt over politistationer, hvor du kan aflevere din ansøgning om førerkort.

Autorisation af installatører, værksteder og køretøjsfabrikanter

Sidst opdateret 27/01/2020
Her kan du læse om, hvordan reglerne er for at kunne udføre arbejde på takografer, hvordan du ansøger om autorisation, og hvilke virksomheder, der er godkendt til at uddanne personale og udføre tilsyn med installatører og værksteder.

Hvem skal autoriseres?

Installatører, værksteder og køretøjsfabrikanter, der skal installere, efterse, kontrollere og reparere analoge, digitale og intelligente takografer, skal være autoriseret hertil.

 

Hvad kan du få autorisation til?

Du kan søge om autorisation til at installere, efterse, kontrollere og reparere takografer.

 

Autorisationen kan udstedes som en af følgende:

 

  • A-autorisation: Autorisation til at installere, efterse, kontrollere og reparere analoge takografer.
  • D-autorisation: Autorisation til at installere, efterse, kontrollere og reparere analoge og digitale takografer.
  • I-autorisation: Autorisation til at installere, efterse, kontrollere og reparere analoge, digitale og intelligente takografer.

 

En I-autorisation kan begrænses til alene at gælde konkrete fabrikater af intelligente takografer.

 

For at få en autorisation skal installatøren, værkstedet eller køretøjsfabrikanten være etableret i Danmark og opfylde betingelserne i værkstedsautorisationsbekendtgørelsen, herunder blandt andet kravene i bilag 1, krav til uddannelse mv. Bekendtgørelsen finder du nedenfor.

 

Som dokumentation for, at installatøren, værkstedet eller køretøjsfabrikanten opfylder kravene i bekendtgørelsen, skal en godkendt tilsynsvirksomhed udarbejde en godkendelsesrapport, som skal vedlægges ansøgningsblanketten sammen med beviser for personalets uddannelse.

 

Hvordan får jeg en autorisation?

Du skal udfylde ansøgningsblanketten. Du kan finde blanket til ansøgning om autorisation til installering, eftersyn, kontrol og reparation af takografer nedenfor. 

 

Du skal have lavet en godkendelsesrapport, som skal være anmærkningsfri. Godkendelsesrapporten skal udarbejdes af en godkendt tilsynsvirksomhed efter et besøg på installatørens, værkstedets eller køretøjsfabrikantens adresse. Godkendelsesrapporten er dokumentation for, at installatøren, værkstedet eller køretøjsfabrikanten lever op til betingelserne i bekendtgørelsens bilag 1, samt at installatøren, værkstedet eller køretøjsfabrikanten har et kvalitetsledelsessystem. 

 

Godkendelsesrapporten fra tilsynsvirksomheden må ved ansøgningens indlevering ikke være over én måned gammel.

 

Du skal som ansøger give samtykke til, at Færdselsstyrelsen indhenter oplysninger fra Kriminalregistret. Er ansøger et selskab, eller er ejeren af en personligt drevet virksomhed ikke stedlig daglig leder i virksomheden, indhenter Færdselsstyrelsen efter samtykke fra den stedlige, daglige leder tillige oplysninger om denne fra Kriminalregistret.

 

Du skal dokumentere, at dit personale er behørigt uddannet. Dette gør du ved at indsende deres uddannelsesbeviser, som skal være udstedt af et godkendt uddannelsessted. 

 

Du skal bekræfte, at installatøren, værkstedet eller køretøjsfabrikanten ikke er under konkursbehandling eller likvidation.

 

Ansøgningsblanketten, godkendelsesrapporten og uddannelsesbeviser sendes til Færdselsstyrelsen. 

 

Hvor længe er en autorisation gyldig?

Autorisationen meddeles ved et autorisationsbevis med et autorisationsnummer. Autorisation udstedes med en gyldighed på 5 år. 

 

Det er en forudsætning for at opretholde autorisationen, at installatøren og værkstedet mindst én gang hvert andet år lader en tilsynsvirksomhed, der er godkendt af Færdselsstyrelsen, påse deres procedurer for håndtering af takografer, herunder de trufne sikkerhedsforanstaltninger og håndteringen af værkstedskor

 

Er der særlige forpligtelser forbundet med en autorisation?

Bortkomst af plombematricer/-dorne skal indberettes til Færdselsstyrelsen.

 

Inddrages et værkstedskort eller tilbageleveres et værkstedskot til installatøren, værkstedet og køretøjsfabrikanten, skal kortet straks indsendes til Færdselsstyrelsen. Kortet indsendes med oplysning om årsagen til indsendelsen.

 

Værkstedet skal opbevare kontrolrapporter i 2 år fra det tidspunkt, hvor kontrolrapporten blev udfærdiget. Kontrolrapporten er den rapport, der skal udarbejdes i de tilfælde, hvor værkstedet har afhjulpet uregelmæssigheder i takografens funktion, uanset om dette sker ved en periodisk kontrol eller ved en kontrol gennemført på anmodning af politiet. Kontrolrapporten er under udarbejdelse.

 

Hvordan føres der tilsyn og uanmeldt kontrol med autoriserede installatører og værksteder?

Installatøren og værkstedet skal mindst én gang hvert andet år lade en tilsynsvirksomhed, der er godkendt af Færdselsstyrelsen, påse deres procedurer for håndtering af takografer, herunder de trufne sikkerhedsforanstaltninger og håndteringen af værkstedskort. Tilsynet er et såkaldt ”skrivebordstilsyn”, hvor du skal fremsende materiale til tilsynsvirksomheden. Installatøren og værkstedet er således forpligtet til at give en tilsynsvirksomhed alle nødvendige oplysninger til brug for tilsynet. 

 

Udgifterne ved tilsyn og udfærdigelse af tilsynsrapport afholdes af installatøren eller værkstedet.

 

Færdselsstyrelsen vil hvert år foretage et antal uanmeldte kontrolbesøg hos installatører og værksteder med autorisation.

 

Hvor finder du reglerne for autorisation af installatører, værksteder og køretøjsfabrikanter?

Reglerne for autorisation af installatører, værksteder og køretøjsfabrikanter kan du finde i takografforordningen og værkstedsautorisationsbekendtgørelsen. Takografforordningen og bekendtgørelsen finder du nedenfor. 

Godkendte uddannelsessteder

Godkendte tilsynsvirksomheder - analog, digital og intelligent takograf (A, D og I)

Du kan frit vælge mellem de godkendte tilsynsvirksomheder.
Ansøgning

Ansøgning om autorisation til installering, eftersyn, kontrol og reparation af takografer

Du skal benytte denne blanket hvis du ønsker at ansøge om autorisation til installering, eftersyn, kontrol og reparation af takografer.
Skema

Kontrolskema for arbejde på takografer inden for vejtransport

Du skal udfylde dette kontrolskema ved periodisk eftersyn af takografer.
Kontrolrapport

Kontrolrapport

Du skal udfylde denne kontrolrapport i tilfælde af, at der er konstateret uregelmæssigheder i takografens funktion, der må afhjælpes.
Attest

Attest om manglende dataoverførsel fra en digital eller intelligent takograf

Denne blanket skal anvendes ved erklæring om manglende dataoverførsel fra en digital eller intelligent takograf.
Erklæring

Erklæring om fjernelse eller brud på en takografs plombering

Du skal udfylde denne erklæring, hvis du i forbindelse med reparation eller ændring af et køretøj fjerner eller bryder en takografs plombering.
Erklæring

Tro- og loveerklæring

Du skal udfylde denne erklæring ved bortkomst af bl.a. matricer/-plomber.
Attest

Kontrolattest for hastighedsbegrænsere

Udfyld denne attest i forbindelse med kontrol af hastighedsbegrænser.
Vejledning

Vejledning om behandling af persondata til ansøgning om autorisation til installering, eftersyn, kontrol og reparation af takografer

Vejledning om behandling af persondata til ansøgning om autorisation til installering, eftersyn, kontrol og reparation af takografer.

Bekendtgørelse

BEK nr 1318 af 22/11/2018

Bekendtgørelse om autorisation til installering, eftersyn, kontrol og reparation af takografer

Gældende fra

28/11/2018

BEK nr 1318 af 22/11/2018 Bekendtgørelse om autorisation til installering, eftersyn, kontrol og reparation af takografer