EN Søg

Alternative brændstoffer i tunge køretøjer

Sidst opdateret 24/06/2022
Kontakt os
Grøn omstilling i vejtransportsektoren, herunder brug af alternative og mere CO2-venlige brændstoffer i den tunge transport, vil bidrage til bæredygtig transport og opnåelse af regeringens klimamål.

Her får du som indkøber eller ejer af tunge køretøjer vejledning om, hvilke overvejelser du bør have, inden du træffer beslutning om brug af alternative og mere CO2-venlige brændstoffer eller indkøb af køretøjer, der anvender alternative brændstoffer.

 

Vejledningen omfatter tunge køretøjer som lastbiler, busser og varebiler samt brug af de typisk tilgængelige alternative brændstoffer som biodiesel, biogas og brint.

 

Desuden omfatter denne vejledning information om, hvorledes ombygning af køretøjer fra forbrændingsmotor til eldrift skal godkendes.

 

Generelt

Hvis du som indkøber ønsker at dokumentere besparelser i CO2-udledningen og ønsker input til hvilke metoder, der kan anvendes til opgørelsen, så kan der findes oplysninger om emissionsfaktorer, herunder for CO2-udledning afhængig af drivmiddeltype, på Energistyrelsens hjemmeside.

 

 

Der findes to overordnede principper for opgørelse af CO2-udledning ved transport:

 

  • Tank to Wheel (fra køretøjets tank til hjul – udstødning) - alle drivmidler, der stammer fra vedvarende energikilder, antages at være CO2-neutrale
  • Well to Wheel (fra udvinding af brændstof til hjul) – opgørelse af CO2-udledningen bygger på en livscyklusanalyse for brændstoffet. I beregning af CO2-udledning indgår både direkte udledning fra køretøjet (Tank to Wheel) og udledning, der er knyttet til produktion af brændstoffet

 

HVO biodiesel

HVO står for Hydrogenereret Vegetabilsk Olie. HVO biodiesel kan have mange handelsnavne og betegnelser som eksempelvis ”bio HVO100”, ”HVO100”, ”HVO100 Renewable Diesel” mv. Det er en syntetisk dieselolie, der produceres ud fra fornybare ressourcer
og affald. Hvis olien følger kravene i DS/EN 15940 Motorbrændstof - Dieselolie fra syntese eller hydrogenbehandling, kan den muligvis anvendes i dieselmotorer i tunge køretøjer samt mindre dieseldrevne køretøjer.

 

Mange producenter af tunge køretøjer har allerede godkendt HVO biodiesel til brug i deres køretøjer. Før du begynder at anvende HVO biodiesel, anbefaler vi, at du kontrollerer køretøjets instruktionsbog for accepterede drivmidler eller kontakter forhandler/importør for at sikre, at HVO biodiesel er godkendt til anvendelse i netop dit køretøj - både i forhold til overholdelse af emissionskrav og garanti på køretøjet.

 

Ved brug af HVO biodiesel kan CO2-udledning reduceres med op til ca. 90% sammenlignet med traditionel dieselolie. Den forventede reduktion i CO2-udledning ved brug af HVO biodiesel afhænger af den råvare, der anvendes i produktion af olien. De aktuelle reduktionsværdier kan følges hos Energistyrelsen, der har reglerne for fremme af anvendelse af energi fra vedvarende energikilder (VE-direktivet).

 

Vær opmærksom på muligheder for tankning af brændstof i forhold til den logistiske planlægning. Der er i dag mulighed for at tanke HVO biodiesel ved nogle af de større trafikknudepunkter, og der kommer stadig flere stationer til.

  

Fordelen ved anvendelse af HVO biodiesel er, at brændstoffet er fuldt blandbart med almindelig dieselolie, så logistiske udfordringer omkring tankning af køretøjer kan lettere overkommes.

 

 Fordele og opmærksomhedspunkter ved HVO biodiesel

 

  • Sørg for forhandler/importør accept af brug af HVO biodiesel
  • Brug af HVO biodiesel kræver ikke investering i nyt køretøj
  • Skift til brug af HVO biodiesel kræver ikke at køretøjet fremstilles til syn for godkendelse
  • Vær opmærksom på muligheder for tankning af brændstof i forhold til den logistiske planlægning

 GTL Diesel

 

GTL står for ”Gas To Liquids” og fremstilles af naturgas, hvorfor der egentlig ikke er tale om et bio-brændstof. Det er dog et udbredt alternativt brændstof, da det har en renere forbrænding, og der udledes færre partikler ved brugen af det.

 

GTL Diesel, der følger kravene i DS/EN 15940 Motorbrændstof - Dieselolie fra syntese eller hydrogenbehandling, kan muligvis anvendes i dieselmotorer i tunge køretøjer samt mindre dieseldrevne køretøjer.

GTL Diesel er fuldt blandbar med traditionel diesel og flere fabrikanter til især den tunge transportsektor tillader anvendelsen. Kontroller dog instruktionsbogen eller få en forhandler/importøraccept af anvendelse af GTL Diesel, inden der tankes - både i forhold til overholdelse af emissionskrav og garanti på køretøjet.

 

Ved brug af GTL Diesel vil CO2-udledningen reduceres med ca. 5% i selve forbrændingen i motoren (Tank to Wheel). Den samlede CO2-udledning vil dog blive forøget med ca. 5% sammenlignet med traditionel dieselolie, når produktionen af GTL Diesel tages med i betragtning (Well to Wheel).

Hvis CO2-aftrykket er afgørende i valg af alternativt brændstof, så undersøg eventuelt om leverandørerne tilbyder CO2-kompenseret GTL Diesel.

 

GTL Diesel kan tankes på en stor del af tankstationerne og kan leveres til hjemmetank. Find de aktuelle muligheder for tankning på de enkelte leverandørers hjemmeside.

GTL Diesel er fuldt blandbart med almindelig dieselolie, så logistiske udfordringer omkring tankning

af køretøjer kan lettere overkommes.

 

Fordele og opmærksomhedspunkter ved GTL Diesel

 

  • Sørg for forhandler/importør accept af brug af GTL Diesel i køretøjet
  • Brug af GTL Diesel kræver ikke investering i nyt køretøj
  • Skift til brug af GTL Diesel kræver ikke, at køretøjet fremstilles til syn for godkendelse
  • GTL Diesel har en renere forbrænding og kan med fordel anvendes, hvor der er ønske om at minimere lugtgener og partikeludledning
  • GTL Diesel betragtes ikke som et bio-brændstof og brugen vil ikke medvirke væsentligt til reduktion af CO2-udledningen

RME Biodiesel

 

RME biodiesel kan have mange handelsnavne og betegnelser som eksempelvis ”B100 Biodiesel”, ”FAME”, ”RME”, ”RME100” mv. FAME står for FedtSyreMethylEster. Til det nordiske klima anvendes typisk RME, der står for RapsMethylEster.

 

RME Biodiesel er typisk fremstillet af rapsolie og kan anvendes som erstatning for traditionel dieselolie i de fleste dieselmotorer i både tung og let transport. Produktet bør som minimum leve op til kravene i DS/EN 14214 Flydende olieprodukter – Fedtsyremethylestere (FAME) til dieselmotorer og varmeinstallationer.

 

Før du begynder at anvende RME Biodiesel anbefaler vi, at du kontakter forhandler/importør for at være sikker på, at dette brændstof kan anvendes i dit køretøj - både i forhold til overholdelse af emissionskrav og garanti på køretøjet.

  

Ved brug af RME Biodiesel kan CO2-udledning reduceres med op til ca. 70% sammenlignet med traditionel dieselolie. Den forventede reduktion i CO2-udledning ved brug af RME Biodiesel afhænger af den råvare, der anvendes i produktion af olien. De aktuelle reduktionsværdier kan følges hos Energistyrelsen, der har reglerne for fremme af anvendelse af energi fra vedvarende energikilder (VE-direktivet).

 

RME Biodiesel leveres typisk til hjemmetank i Danmark. Kontakt den enkelte leverandør for yderligere oplysninger.

 

Fordele og opmærksomhedspunkter ved RME Biodiesel

 

  • Sørg for forhandler/importør accept af brug af RME Biodiesel i køretøjetBrug af RME
  • Biodiesel kræver ikke investering i nyt køretøj, men kan kræve modifikation af køretøjets brændstofsystem
  • Skift til brug af RME Biodiesel kræver ikke, at køretøjet fremstilles til syn for godkendelse, undtagen hvis der er sket modifikation af brændstofsystem eller udskiftet dele, der kan have betydning for køretøjets emissioner
  • Faktisk reduktion i CO2-udledning afhænger af råvaren anvendt til produktion af RME Biodiesel

Biogas

 

Biogas består af metan, CO2, svovlbrinte, vanddamp m.m. Metangassen i biogassen kan opkoncentreres og komprimeres eller køles til flydende tilstand, så den kan anvendes som drivmiddel i køretøjer. Biogas beregnet til brug som brændstof til transport kan have mange handelsnavne og betegnelser som eksempelvis ”KBG”, ”FBG”, ”CBG/CNG”, ”LBG/LNG” mv.

CBG står for Komprimeret BioGas, og LBG står for Flydende BioGas.

 

Biogas kan være fremstillet af husdyrgødning, energiafgrøder, restprodukter fra landbruget, bioaffald fra husholdning og industri m.m.

 

Biogas kan efter opkoncentrering af metan distribueres til naturgasnettet og vil derfra kunne komprimeres eller køles til flydende tilstand, så det kan anvendes til drift af køretøjer.

CBG Biogas har lavere energitæthed end fx diesel, og gastankens størrelse kan derfor være begrænsende for hvilke typer køretøjer, der kan anvende det. Typisk ses det anvendt i busser og renovationskøretøjer, der primært kører i nærområdet.

 

LBG Biogas har på grund af den flydende tilstand en større energitæthed end CBG Biogas, og brændstoftanken vil derfor ikke optage så megen plads i køretøjet. LBG Biogas kan derfor anvendes til langturskørsel sammenligneligt med dieseldrevne køretøjer.

 

CO2-udledningen ved brug af biogas kan være tæt på nul eller i visse tilfælde ligefrem med negativt bidrag. Men besparelsen i CO2-udledning afhænger af den råvare og metode, der er anvendt til produktion af den endeligt komprimerede eller flydende biometan. De aktuelle reduktionsværdier kan følges hos Energistyrelsen, der har reglerne for fremme af anvendelse af energi fra vedvarende energikilder (VE-direktivet).

 

CBG Biogas kan tankes fra CNG tankstationer eller fra eget tankanlæg. Der er efterhånden mange muligheder for tankning. Se kort over tankstationer på de enkelte udbyderes hjemmeside eller brug eventuelt Færdselsstyrelsens hjemmeside, Bilviden.dk.

 

LBG Biogas kan tankes fra LNG tankstationer eller fra eget tankanlæg. Der er endnu kun få muligheder for tankning på offentligt tilgængelige tankanlæg. Medio 2022 findes kun et anlæg i Danmark (Padborg). Følg udviklingen over tankemuligheder på de enkelte udbyderes hjemmeside eller brug eventuelt Færdselsstyrelsens hjemmeside, Bilviden.dk.

 

Biogas kan ikke anvendes i køretøjer, der er konstrueret til anvendelse af autogas (LPG).

 

Fordele og opmærksomhedspunkter ved biogas

 

  • Anvendelse af biogas kræver investering i nye køretøjer
  • Faktisk reduktion i CO2-udledning afhænger af råvare og metode til produktion af biogassen
  • Indtænk de logistiske konsekvenser på grund af den kortere rækkevidde ved CBG Biogas og de begrænsede muligheder for tankning af LBG Biogas

Brint

Elektriske køretøjer kan drives med et batteri eller ved hjælp af en energibærer som brint. I brintkøretøjer omdanner brændselsceller brint til elektricitet, som så anvendes til at drive køretøjets elmotorer. På Færdselsstyrelsens hjemmeside findes flere oplysninger om brintkøretøjer: Viden om drivmidler (fstyr.dk/Viden-om-drivmidler).

 

Et ønske om skift fra brug af traditionelt brændstof til brug af brint vil som udgangspunkt betyde, at der skal investeres i nye køretøjer.

Brintkøretøjet i sig selv udleder ikke CO2. Men brintkøretøjets samlede CO2-aftryk i drift afhænger af, hvordan brinten er fremstillet.

Da brint produceres med energi fra elnettet, vil brintkøretøjets samlede CO2-aftryk være afhængig af, hvilken kilde der har produceret strømmen i elnettet på det tidspunkt, hvor brinten blev fremstillet.

Energinet offentliggør hvert år Miljødeklarationer, der angiver den gennemsnitlige CO2-udledning for elektricitet forbrugt i Danmark: energinet.dk

 

Brint, der produceres ud fra vedvarende energikilder som sol- eller vindmøllestrøm, betegnes som grøn brint og kan beregnes til ikke at bidrage til CO2-udledningen.

 

Hvis brinten ikke er produceret udelukkende på vedvarende elektricitet, men på ”gennemsnits-el” vil CO2-udledningen være betydeligt højere (højere end ved ren el-drift).

Prisen kan være den største forhindring for at anvende brint som energibærer, idet der er betydelige omkostninger og stort energitab forbundet med at producere, lagre og anvende brint.

 

Rækkevidden på brintbilen er bestemt af størrelsen af tanken, men kan stort set sammenlignes med tilsvarende fossildrevne køretøjer.

 

Der kan påfyldes brint flere steder i landet på særlige fyldestationer. Se eventuelt kort over fyldestationer på denne hjemmeside: H2.LIVE: Hydrogen Stations in Germany & Europe eller følg udviklingen over tankmuligheder hos de enkelte udbydere af brint. Vær opmærksom på, at tunge køretøjer ikke nødvendigvis kan tankes på alle fyldestationer.

 

Fordele og opmærksomhedspunkter ved brint

 

  • Skift til brintkøretøj kræver som udgangspunkt investering i nyt køretøj
  • CO2-udledningen kan sættes til nul, hvis brinten er produceret på strøm fra vedvarende energikilder
  • Indtænk de logiske konsekvenser af det endnu begrænsede antal fyldestationer for brint

Eldrift

Et ønske om skift fra brug af traditionelt brændstof til eldrift vil som udgangspunkt betyde, at der skal investeres i nye køretøjer.

 

Ombygning af køretøjer fra benzin-/dieseldrift til eldrift kan lade sig gøre, men kan være ret kostbart. Se eventuelt særskilt vejledning om konvertering til eldrift her: Konvertering til elbil (fstyr.dk)

CO2-besparelsen ved eldrift af køretøjer fremfor brug af fossile brændstoffer kan i dag være op til ca. 60% afhængig af elproduktionens klimaprofil, det vil sige afhængig af hvorledes elektriciteten er produceret.

 

Elektricitet produceret på baggrund af kulfyring vil have en anden CO2-udledning end elektricitet produceret på baggrund af atomenergi, vind, sol eller vand.


Energinet offentliggør hvert år Miljødeklarationer, der angiver den gennemsnitlige CO2-udledning for elektricitet forbrugt i Danmark: energinet.dk

 

I Miljødeklarationen for 2021 ses, at i 2021 steg den gennemsnitlige CO2-udledning for elektricitet i forhold til 2020 på grund af højere andel af kulproduceret elektricitet.

 

Udledning af CO2 fra brug af elektricitet kan over tid variere fra tæt på 0 g/kWh til op mod 500 g/kWh. Derfor kan det være interessant at regne på besparelser i CO2-udledning på basis af eget faktiske forbrug fremfor på basis af gennemsnitsværdier over et år. Energinet har en applikation, hvor der kan beregnes egen CO2-udledning baseret på det faktiske elforbrug fordelt over døgnet og på en bestemt lokation: eloprindelse.dk.

 

Eldrevne køretøjer vil typisk have betydeligt kortere rækkevidde end køretøjer med forbrændingsmotor. Indtænk de logistiske konsekvenser, herunder mulighed for opladning hjemme og undervejs.

 

 

Fordele og opmærksomhedspunkter ved eldrift

 

  • Skift til eldrift kræver som udgangspunkt investering i nyt køretøj
  • Ombygning af køretøj til eldrift vil betyde, at køretøjet skal prøves og fremstilles til syn for godkendelse
  • Faktisk reduktion i CO2-udledning afhænger af elproduktionens klimaprofil
  • Indtænk de logiske konsekvenser ved kortere rækkevidde

Mindre udbredte brændstoffer

Der findes andre brændstoffer, der kan betragtes som biobrændstoffer, fordi de er produceret med udgangspunkt i fornybare energikilder, affald mv.

 

Eksempelvis methanol, ethanol, butanol, dimethylether og blandinger af disse brændstoffer har mindre udbredelse som brændstof i den kommercielle vejtransportsektor i dag, men der foregår allerede brug af disse brændstoffer på forsøgsbasis.

 

I blanding med konventionelle brændstoffer er anvendelsen dog vidt udbredt. Fx er traditionel benzin, E10 tilsat 10% bioethanol.


Yderligere informationer

Traditionel dieselolie, B7 er i dag iblandet 7% FAME eller anden biodiesel og skal i Danmark leve op til kravene i DS/EN 590 Motorbrændstof – Diesel.

 

Se mere om de enkelte brændstoffer på Færdselsstyrelsens hjemmeside: Viden om drivmidler (fstyr.dk/Viden-om-drivmidler)

 

Få yderligere oplysninger om beregning af CO2-udledninger fra fossile og alternative brændstoffer her: Beregninger - Bilviden.dk

 

Se mere om krav ved konvertering fra brændstof til eldrift på Færdselsstyrelsens hjemmeside: Konvertering til elbil (fstyr.dk)