Spørgsmål og svar om tekniske krav

Sidst opdateret 02/03/2020
Her finder du de oftest stillede spørgsmål og svar om tekniske krav til køretøjer.

Tekniske krav til køretøjer

eCall er et automatisk nødopkaldssystem. 

 

En bil med eCall er selv i stand til at ringe til alarmcentralen, hvis der sker en ulykke, hvor en eller flere airbags udløses. Samtidig fortæller den, hvor ulykken er sket, og etablerer en taleforbindelse mellem alarmcentralen og bilen.

 

eCall kan også udløses manuelt ved et tryk på en knap i bilen. Det kan være ved et uheld hvor en airbag ikke udløses, men man alligevel har brug for hjælp. Man kan også bruge eCall manuelt, hvis en bilist er vidne til en ulykke og kan se, at en eller flere personer i det forulykkede køretøj har brug for hjælp.

 

Der findes to typer af eCall:

 

  1. 112 eCall, hvor alarmopkaldet går direkte til den offentlige 112-alarmcentral. Dette bliver obligatorisk for nye typer af biler fra 1. marts 2018.
  2. "TPS" eCall (Third Party Systems eCall), hvor alarmopkaldet i første omgang går til en privatdrevet alarmcentral, der så om nødvendigt viderestiller til den offentlige 112-alarmcentral i det land, hvor ulykken er sket.

 

TPS eCall kan kræve betaling af abonnement. For nærmere oplysninger herom henvises der til de enkelte bilmærkers repræsentanter. 
EU-reglerne indfører ved forordning 2015/758 krav om eCall i nye typer af biler fra 1. marts 2018.

 

EU-reglerne tillader, at nye typer af biler fra 1. marts 2018 har TPS eCall som supplement til 112 eCall. Det skal dog være sådan, at 112 eCall aktiveres hvis enten a) TPS eCall ikke fungerer eller b) bilejeren ikke ønsker TPS eCall (fx fordi vedkommende ikke vil betale for den ekstra service).

 

Fordelene ved eCall er dels, at der sker øjeblikkelig alarmering, også når føreren af en bil f.eks. er bevidstløs og ude i stand til selv at tilkalde hjælp, og dels at alarmcentralen får præcise oplysninger om ulykkesstedet. EU-kommissionen anslår, at et fuldt udbygget eCall system vil kunne redde 2.500 liv om året i EU svarende til ca. 30 færre trafikdræbte i Danmark.

 

Kravet om eCall gælder med enkelte undtagelser for bl.a. små serier for køretøjer i kategorien M1 og N1 (dvs. for person- og varebiler). Hvis du ønsker at læse mere om hvordan de forskellige køretøjskategorier defineres, henvises der til pkt. 1.03 i Vejledningen om syn af køretøjer. 

 

Kravet om eCall er kun gældende for nye typer af biler og indføres derfor ikke med tilbagevirkende kraft.

Vejledning

Vejledning om syn af køretøjer

Vejledning om syn af køretøjer

På din bils registreringsattest kan der f.eks. stå "Maks. påhængskøretøj med bremser 1300 kg". Det er så den maksimale faktiske vægt, som du må koble efter bilen. Du må altså godt tilkoble en påhængsvogn/campingvogn, hvor den tilladte totalvægt er f.eks. 1500 kg, hvis du blot nøjes med at læsse den, så den faktiske vægt højst bliver 1300 kg. Påhængsvognens/campingvognens egenvægt/køreklare vægt står også på registreringsattesten, så man kan regne ud, hvor stor lasteevne køretøjet har.

 

Reglerne findes i bekendtgørelse nr. 136 af 22. marts 1993 om synsfri sammenkobling, og du kan læse mere i Vejledning om syn af køretøjer afsnit 12, under punkt 12.310.

 

Er mit kørekort tilstrækkeligt?

Spørgsmål om kørekort hører under Rigspolitiets Færdselsafdeling. På politiets hjemmeside kan du finde oplysninger om kørekort til personbil med påhængskøretøj.

 

Hos Rådet for Sikker Trafik kan du ligeledes finde oplysninger om kørsel med påhængskøretøj.

Er der krav til længde og bredde?

Et påhængskøretøj må kun være 35 cm bredere end bilen i hver side, altså i alt 70 cm. Bredden måles uden spejle.

 

Du kan sandsynligvis finde bredden opgivet i bilens instruktionsbog. Hvis f.eks. bilens bredde over karrosseriet (den almindeligt opgivne bredde) er angivet til 170 cm, så må du tilkoble et op til 240 cm bredt påhængskøretøj.

 

Bilens bredde kan forøges med op til 5 cm i hver side ved montering af sidelister og skærmforøgere. Bredden kan også forøges med trinbræt.

 

Et vogntog må højst være hele 18,75 m langt, så der er næppe ret mange andre end lastbilsvogntog, der kommer i nærheden af dette tal.

 

Kan jeg få hævet min bils største påhængsvægt?

Hvis du ønsker at få forøget den største påhængsvægt, som bilen har lov at køre med, skal du henvende dig til forhandleren eller importøren af bilen. Han kan oplyse, om bilen kan godkendes med større vægt, idet det er bilfabrikanten (og ikke myndighederne), der bestemmer hvor tungt et påhængskøretøj, en given bil kan køre med.

 

For at bilen kan blive godkendt med forhøjet påhængsvægt, skal bilen synes hos en synsvirksomhed, og du skal medbringe dokumentation i form af én af følgende ting:

 

  • Erklæring fra fabrikanten af det trækkende køretøj eller fra dennes repræsentant
  • Teknisk information fra fabrikanten af det trækkende køretøj eller fra dennes repræsentant
  • Fabrikationsplade på køretøjet, hvoraf teknisk tilladt vogntogsvægt fremgår
  • Instruktionsbog

 

Efter synet tager man anmeldelsesblanketten og registreringsattesten med til en nummerpladeekspedition (SKAT), så den ændrede påhængsvægt kan blive registreret, og så man kan få en ny registreringsattest med den nye påhængsvægt.

 

Kan jeg få nedsat min bils største påhængsvognvægt?

Hvis du vil have nedsat den største påhængsvægt (det kan være aktuelt for at kunne køre med påhængskøretøjet uden B + E-kørekort), så kan denne vægt nedsættes til det ønskede, hvis du henvender dig til en nummerpladeekspedition (SKAT). Bilen skal altså ikke synes i dette tilfælde.

 

Hvis bilen tidligere har fået nedsat den største påhængsvægt, og man vil have hævet vægten igen, kan det gøres på én af følgende måder:

 

  • Kør til registreringssyn med bilen og medbring én af de fire ting nævnt under det foregående spørgsmål
  • Kør til registreringssyn med bilen og medbring bilens registreringsattest og henvis til typegodkendelsen (hvis bilen er dansk typegodkendt)
  • Få en virksomhed, der er momsregistreret som autoreparationsværksted eller momsregistreret til detailhandel med biler eller campingvogne, til at udfylde en blanket fra SKAT, nr. 21.053. 

 

Bemærk, at denne metode kun er mulig for højst otte år gamle biler, og at den ikke kan benyttes til at få forøget den største påhængsvægt ud over det, som er angivet i bilens typegodkendelse.

 

I alle tre tilfælde skal man efterfølgende tage til en nummerpladeekspedition (SKAT) og medbringe bilens registreringsattest samt anmeldelsesblanket eller blanket 21.053.

 

Kan jeg få nedsat påhængsvognens/campingvognens eller bilens tilladte totalvægt?

Normalt skulle det ikke være nødvendigt at nedsætte køretøjernes tilladte totalvægt. Hvis man alligevel får brug for det (kan have betydning for reglerne om kørekort), skal man køre til et registreringssyn hos en synsvirksomhed. Her beder man om at få nedsat den tilladte totalvægt, og dette vil kunne godkendes, såfremt der stadig er en passende reel lasteevne tilbage. En bil kan f.eks. ikke nedsættes til en tilladt totalvægt, der ikke gør det muligt at besætte alle pladserne med personer, der vejer 75 kg.

 

Efter synet tager man anmeldelsesblanketten og registreringsattesten med til en nummerpladeekspedition (SKAT), så den ændrede tilladte totalvægt kan blive registreret, og så man kan få en ny registreringsattest med den nye tilladte totalvægt.

 

De nærmere regler om nedsættelse af tilladt totalvægt, finder du i Vejledning om syn af køretøjer afsnit 3, under punkt 3.01.V03.

Vejledning

Vejledning om syn af køretøjer

Vejledning om syn af køretøjer

Bekendtgørelse

BEK nr 136 af 22/03/1993

Bekendtgørelse om synsfri sammenkobling af bil og påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på højst 3500 kg

Gældende fra

01/04/1993

BEK nr 136 af 22/03/1993 Bekendtgørelse om synsfri sammenkobling af bil og påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på højst 3500 kg

Pr. 1. januar 2017 indføres skærpede krav for nye motorcykler - herunder krav til at motorcyklen overholder forureningskravene i Euro 4 og at motorcyklerne har ABS-bremser. Dette gælder for nye motorcykler.

 

Reglerne indføres ikke med tilbagevirkende kraft.

 

Det vil sige, at en brugtimporteret motorcykel skal godkendes i henhold til gældende regler for dennes årgang. En brugtimporteret motorcykels årgang er bestemt af dato for dennes første registrering i det land, den er importeret fra. Eksempelvis skal en brugtimporteret motorcykel årgang 2011 overholde de krav, der var gældende i 2011 - hvor der ikke var krav om ABS eller Euro 4. Kravet om ABS og Euro 4 er altså kun gældende for nye motorcykler, som indregistrere første gang efter d. 31. december 2016 og ikke har været indregistreret tidligere.

 

I forbindelse med registreringssynet kan en motorcykel anses som værende brugt, uden denne tidligere har været indregistreret - der henvises her til punkt 14.05.7 i "Vejledning om syn af køretøjer".

Ja, men kun uden for lygtetændingstiden, og kun hvis der som kørelys anvendes egentlige kørelyslygter eller nærlyslygter med reduceret spænding. 

 

Mange nyere biler med fabriksmonterede kørelyslygter er indrettet, så baglygterne forbliver slukkede, når kørelyslygterne tændes ved start. 

 

Færdselslovens bestemmelser medfører, at mellem solnedgang og solopgang, i mørke, tåge, dis, regn eller lignende dårlige sigt- eller lysforhold (lygtetændingstiden) skal bilers almindelige nærlyslygter anvendes. Tågeforlygter og tågebaglygter må kun anvendes i tåge og kraftig nedbør. 

 

I lygtetændingstiden skal føreren huske, at bilens lyskontakt skal være drejet til stillingen, som giver almindeligt nærlys på bilen. 

 

Hvis der er tale om tåge eller kraftig nedbør, kan lyskontakten alternativt drejes til stillingen med tågelys. I begge tilfælde er baglygterne så også altid tændte. 

 

Muligheden for at have kørelyslygter tændte uden tændte baglygter er lovbestemt ved EU-regler for køretøjers lygter og deres montering. Derved har Danmark ikke mulighed for at opstille yderligere krav til køretøjerne lygteindretning. 

 

Der er desværre nogle bilister, som glemmer at skifte over til nærlys, når lygtetændingstiden indtræder. Det øger i betragtelig grad risikoen for sammenstød og alvorlige ulykker i trafikken, når bilen eller den tilkoblede påhængs-/campingvogn ikke er tilstrækkeligt synlig bagfra i mørke eller tåget vejr. 

 

På EU-niveau er reglerne derfor ændret, så bilers nærlys- og baglygter automatisk tændes ved mørkets frembrud og i usigtbart vejr. De ny regler trådte i kraft den 30. juli 2016 ved typegodkendelse af nye modeller af person- og varebiler og den 30. januar 2018 for nye modeller af lastbiler og busser. Da det kun er et krav med automatisk tænding på nye modeller, der bliver typegodkendt efter de nævnte datoer, kan man stadig købe nye eksemplarer af ældre modeller, der ikke har den nævnte automatik.

 

Man kan på de fleste biler få ændret i bilens computer, så baglygterne også altid tænder automatisk sammen med kørelyset. Spørg evt. din forhandler eller mekaniker.

Nej, den aftagelige del skal altid medbringes til syn for at give mulighed for at kontrollere slør mellem de enkelte komponenter, jf. Vejledning om syn af køretøjer, afsnit 9.05.003:

 

"kuglekobling kan være forsynet med aftagelig kugle forudsat, at koblingen i samlet stand virker som en enhed uden slør mellem de enkelte komponenter".

Disse ændringer hører ind under begrebet konstruktive ændringer af motoren. Du må godt foretage konstruktive ændringer på din bil, men der er visse krav, der skal overholdes. Kort fortalt er kravene:

 

  • Bilen må ikke støje eller forurene mere end tilladt
  • Bilen skal fortsat være sikkerhedsmæssig forsvarlig
  • At du ved syn af bilen kan dokumentere, at bilen fortsat lever op til ovenstående.

 

Du kan læse mere om kravene nedenfor under "Hovedkrav til konstruktive ændringer".

 

Reglerne om tuning (herunder også chiptuning), motorskift mv. kan findes i afsnit 18.05 i vejledning om syn af køretøjer.

 

Der gælder tilsvarende regler for motorcykler.

 

Vigtigt at vide, hvis du tuner eller chiptuner din bil

Du kan risikere at miste bilens fabriksgaranti, hvis din tuning/chiptuning ikke er lovlig. Spørg derfor altid bilimportøren, om fabriksgarantien kan opretholdes ved tuning. 

 

Som bilens ejer er det dit ansvar at sikre dig, at bilen er i lovlig stand (Færdselsloven § 67).  

 

Flere regler kan finde i bekendtgørelsen om chiptuning. 

 

Bilen skal synes og godkendes

Når du har foretaget konstruktive ændringer (motorskift, tunet eller chiptunet), skal bilen altid synes bagefter. I den forbindelse skal du oplyse synsvirksomheden om ændringerne. Det vil så fremgå af registreringsattesten, at der er foretaget konstruktive ændringer. De nærmere ændringer vil bagefter kunne læses, når man via stelnummer eller registreringsnummer finder den aktuelle bil på SKAT’s hjemmeside.

 

Kravet om syn og registrering ved konstruktive ændringer findes i § 22 i bekendtgørelse om godkendelse og syn.

 

Vigtigt at vide om syn

Hvis du ikke oplyser om ændringerne ved syn, er ændringerne ikke godkendt, og dermed er bilen ikke lovligt synet.

 

Afgift ved konstruktive ændringer

Det er Motorstyrelsen, der afgør, om der skal betales fornyet afgift i forbindelse med konstruktive ændringer. Hvis der er mulighed for, at ændringerne vil indebære betaling af fornyet registreringsafgift, vil synsvirksomheden lave en henvisning til Motorstyrelsen i forbindelse med synet.

 

Salg og markedsføring af chiptuningssæt

Markedsføring og salg af chiptuning er ulovligt, medmindre forhandleren kan dokumentere, at bilen med monteret chip stadig overholder miljøkravene. For at være lovligt skal chiptuningsudstyr vedlægges denne dokumentation. Dette forbud mod salg af ulovligt chiptuningsudstyr gælder også, selv om der reklameres med, at det kun må anvendes til motorsport eller udenfor færdselslovens område.

 

Hovedkrav til konstruktive ændringer

Forurening, brændstofforbrug og støj

 

Hvis du vil foretage konstruktive ændringer af din motor, er et af hovedkravene følgende:

 

  • Bilen må ikke støje eller forurene mere, end det var tilladt ved bilens 1. registreringsdato.

 

Du skal kunne dokumentere, at bilen efter ændringerne ikke forurener mere end tilladt. Det kan gøres ved at få bilen afprøvet hos en teknisk tjeneste (findes bl.a. i Sverige og Tyskland). Det kan også gøres ved at bygge bilen om, så den bliver identisk med en anden seriefremstillet model eller montere en anden, uændret motor fra en bil, der opfylder den krævede Euro-norm. For biler registreret 1. gang før 1. oktober 1990 er der dog kun krav om CO-udslip i tomgang.

 

For dieselbiler med chiptuning er der særlige krav, som skal dokumenteres. Der er ikke formkrav til dokumentation, men du kan her se eksempel på dansk dokumentation og engelsk dokumentation.

 

Hvis motorens effekt forøges med mindre end 20 %, må bilens støjniveau (standstøj) ikke stige med mere end 3 db (A) i forhold til det støjniveau, bilen havde ved 1. registrering.

 

Hvis du forøger motorens effekt med mere end 20 %, skal du kunne fremvise ny dokumentation for støjniveau i form af måling af både kørsels- og standsstøjsmåling. For biler registreret 1. gang før den 1. oktober 1982 er der dog kun krav om standstøjmåling.

 

Sikkerhed

Hvis du laver konstruktive ændringer (effektforøgelse) på motoren, er der også krav til bilens sikkerhed.

 

Bilen skal være sikker – også med den nye højere effekt. Det medfører bl.a. øgede krav til bremser og stabilitet ved de øgede hastigheder, der kan opnås.

 

Hvis du øger motoreffekten med op til 20 %, anses bilen umiddelbart for fortsat at være sikkerhedsmæssigt forsvarlig.

 

Hvis motoren får øget effekten med mere end 20 %, er det nødvendigt med dokumentation fra bilfabrikanten. Dokumentationen kan bestå af en erklæring fra bilfabrikanten om bilens egnethed for effektforøgelse eventuelt på betingelse af nogle af bilfabrikanten foreskrevne ændringer (f.eks. opgradering af bremser). Andre former for dokumentation kan være TÜV-godkendelse i henhold til Merkblatt 751 eller dokumentation for, at bilen er teknisk identisk med en anden variant, der har højere effekt. Endelig er der mulighed for godkendelse efter de særlige regler i afsnit 18.05 i vejledning om syn af køretøjer.

Vejledning

Vejledning om syn af køretøjer

Vejledning om syn af køretøjer

Bekendtgørelse

BEK nr 516 af 25/05/2016

Bekendtgørelse om forbud mod udførelse, salg og markedsføring af visse former for chiptuning

Gældende fra

01/07/2016

BEK nr 516 af 25/05/2016 Bekendtgørelse om forbud mod udførelse, salg og markedsføring af visse former for chiptuning

Bekendtgørelse

BEK nr 516 af 01/06/2012

Bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer

Gældende fra

06/06/2012

BEK nr 516 af 01/06/2012 Bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer

Hvis man ser på alternativet til hofteselen, ingen sele, så er hofteselen sikker. Der er dog ikke tvivl om, at en trepunktsele er den sikreste løsning. Færdselsstyrelsens råd er derfor, at man først og fremmest bruger pladser med trepunktsele. I en almindelig personbil vil der typisk være fire pladser med trepunktsele og én bagsædeplads med hoftesele. Den sidste plads bør man kun benytte, når der er fem personer i bilen.

 

Hofteseler øger sikkerheden for mange mennesker, især børn, hvis alternativet er, at de ikke er spændt fast. Uden sikkerhedssele vil passageren blive slynget rundt i bilen, og eventuelt ud af den, hvis der sker et uheld. Og det går ikke kun ud over passageren uden sele – de andre i bilen kan også blive ramt. Man kan dog ikke udelukke, at hofteselen (ligesom andre seler – og andet sikkerhedsudstyr) under helt særlige omstændigheder kan forværre skaderne – men det hører til undtagelserne, og det ændrer ikke ved den generelt positive virkning.

 

Man kan bidrage til sikkerheden ved at spænde selen korrekt: Hofteselen skal sidde nede omkring hoftebenet og ikke omkring maven.

 

BEMÆRK, at selepude (med eller uden ryglæn) kun må bruges på sæder med trepunktseler. Selepude er ikke godkendt til brug sammen med hoftesele.

 

Hvad siger reglerne?

Kravet om sikkerhedsseler ved forsæderne blev indført med virkning for biler nyere end 1. juli 1969 (hoftesele var tilladt i starten). 1. april 1989 kom der også krav til nye biler om seler, evt. hoftesele, ved bagsædet. Samtidig blev det et ubetinget krav, at selerne ved de yderste forsæder var af trepunkttypen. 1. april 1998 kom krav om, at nye biler skulle have trepunktsele på de yderste bagsædepladser. Fra 1. oktober 2004 skal nye biler have trepunktsele på alle pladser – altså også midterpladsen for og bag.

 

De refererede regler er de generelle bestemmelser for en almindelig personbil (M1). Det er bilens første registreringsdato, der afgør, hvilke krav bilen skal opfylde. De præcise regler kan læses i "Vejledning om syn af køretøjer, kapitel 10.02".

 

Færdselsstyrelsen skal i øvrigt oplyse, at det ikke kun er fornuftigt at bruge sikkerhedssele. Det er også noget, man har pligt til ifølge færdselslovens § 80.

 
Vejledning

Vejledning om syn af køretøjer

Vejledning om syn af køretøjer

Skal der være sikkerhedsseler til kørestolsbrugere i alle biler?

Nej, det skal der ikke. Krav om sikkerhedsseler ved plads for kørestol blev indført pr. 1. april 2001. Biler, der er indregistreret første gang inden denne dato, skal ikke forsynes med sikkerhedssele ved en kørestolsplads.

 

Hvilke krav stilles der til sikkerhedsselen?

Det afhænger af hvilken art bil, der er tale om, og hvornår bilen blev indregistreret første gang.

 

Biler registreret første gang fra den 1. april 2001 skal have sikkerhedsseler af samme type, som kræves på tilsvarende almindelig siddeplads i den pågældende bil. Det vil sige, at man i enkelte tilfælde (på midterpladser) kan "nøjes" med en hoftesele til kørestolsbrugeren. I bybusser, hvor der ikke er krav om sikkerhedsseler ved almindelig siddeplads, er der heller ikke krav om sikkerhedsseler ved en kørestolsplads.

 

Det skal bemærkes, at en sele, der er indbygget i kørestolen, og som ikke er fastgjort til bilens faste dele, ikke er en sikkerhedssele, idet den ikke har den fornødne styrke til at yde beskyttelse ved en kollision.

 

Skal sikkerhedsselen benyttes?

Ja – der er selepligt. Når kørestolen benyttes som siddeplads, er der jf. Færdselslovens § 80 krav om, at sikkerhedsselen benyttes.

 

Hvem har ansvaret for, at en kørestolsbruger spændes fast?

Det er bilens førers ansvar at påse, at børn under 15 år spændes fast. Det gælder også, når der er tale om børn, der er kørestolsbrugere. Er der tale om en bus, er føreren fritaget for denne pligt. Føreren skal så i stedet, før kørslen påbegyndes, sørge for, at passagerer under 15 år oplyses om reglerne om brug af sikkerhedsseler. Denne oplysningspligt anses for opfyldt, hvis der er piktogrammer i bussen, der viser, at sikkerhedsselen skal spændes, eller ved oplysning fra føreren eller ledsageren/gruppelederen, eller evt. audiovisuelt.

 

Hvad angår kørestolsbrugere, der er fyldt 15 år, har Rigspolitiet oplyst, at man ikke finder, at føreren kan gøres ansvarlig i tilfælde, hvor kørestolsbrugeren ikke anvender sikkerhedsselen. Dette gælder uanset, om personen f.eks. som følge af en fysisk funktionsnedsættelse måtte være ude af stand til selv at fastspænde sikkerhedsselen.

 

For yderligere oplysninger vedrørende brug af seler, henvises til Rigspolitiet, Nationalt Færdselscenter, tlf. 33 14 88 88.

 

Det understreges, at uanset om det er føreren eller kørestolsbrugeren, der har det formelle ansvar for, at en kørestolsbrugers sikkerhedssele er spændt, så er det altid er farligt at køre med "løse", dvs. ikke-fastspændte, passagerer. Det er især farligt for de "løse" passagerer, men også for de øvrige personer i bilen - inklusive chaufføren - der kan blive ramt af den eller de løse passagerer i tilfælde af et uheld.

 

Du kan læse mere om reglerne om sikkerhedsseler til kørestolsbrugere i Vejledning om Syn af Køretøjer, kapitel 10.

 

Kørestolsbeslag/kørestolsbespændinger

Kørestolsbeslag har længe været det ord, der blev brugt om systemet til fastgørelse af kørestole, og er den betegnelse, der bruges i reglerne. I dag anvendes overvejende 4-punkts bespændingssystemer til fastspænding af kørestole. Derfor anvendes begge betegnelser i det følgende.

 

Skal der være kørestolsbeslag ved alle kørestolspladser?

Ja, det skal der. Det fremgår af Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjer pkt. 10.01.004.

 

Hvilke krav stilles der til kørestolsbeslagene/-bespændingerne?

For biler, registreret første gang inden den 13. februar 2004, er der krav om, at kørestolsbeslagene skal kunne fastholde kørestolen og være solidt fastgjort til bilen. Der stilles ikke nogen målbare styrkemæssige krav til kørestolsbeslaget eller -bespændingen. 2-punkts systemer ("donkrafte" eller "clamps") kan anvendes i disse biler.

 

Biler, registreret første gang den 13. februar 2004 eller senere, skal være udstyret med 4-punkts kørestolsbespændinger, der skal være ISO 10542-mærkede.

 

Skal kørestolsbeslagene anvendes?

Ja – det skal de. Det fremgår af Detailforskrifter for Køretøjer pkt. 10.01.004 (3), at kørestol skal være solidt fastgjort til bilens kørestolsbeslag. Det bemærkes, at alle fire bespændinger skal anvendes, hvis der er tale om et 4-punkts bespændingssystem.

 

Hvor på kørestolen skal bespændingerne fastgøres?

Det er ikke altid lige nemt at finde nogle gode steder at fastgøre bespændingerne. Nogle kørestolsproducenter har valgt at få sine kørestole godkendt i henhold til ISO-standard 7176-19. Det sikrer dels, at der er steder, hvor bespændingerne kan fastgøres, men nok så vigtigt, at kørestolen har styrke til at kunne holde til en kollision af en vis voldsomhed.

 

Hvad med elkørestole og docking stationer?

Elkørestole er normalt tungere end manuelle kørestole, og til nogle elkørestole findes der såkaldte "docking stationer" til fastgørelse af elkørestolen i bilen. Disse docking stationer er normalt ikke ISO-godkendte, men Færdselsstyrelsen tillader, at de benyttes, hvis der fremlægges dokumentation, der sandsynliggør, at ISO-testkravene kan opfyldes, da det i så fald er en mere sikker løsning end at benytte ISO-bespændinger beregnet til manuelle kørestole.

 

Hvem har ansvaret for, at kørestolen er fastspændt til kørestolsbeslagene?

Rigspolitiet har oplyst, at det er Rigspolitiets opfattelse, at det generelt er føreren, der er ansvarlig for, at kørestolen er forsvarligt fastgjort i kørestolsbeslaget. Det er Rigspolitiets opfattelse, at føreren vil kunne gøres ansvarlig i situationer, hvor kørestolen ikke er forsvarligt fastgjort til beslagene i bilen efter færdselslovens § 67, stk. 3, og § 82, stk. 2.

 

Du kan læse mere om reglerne om kørestolsbeslag/kørestolsbespændinger i Vejledning om Syn af Køretøjer, kapitel 10.

Vejledning

Vejledning om syn af køretøjer

Vejledning om syn af køretøjer

Det er ikke tilladt at forsyne forrude og forreste sideruder med påsprøjtet eller påklæbet film. Forrude og forreste sideruder skal have en lysgennemgang på mindst 70 %.

 

For øvrige ruder gælder, at man skal kunne se gennem ruderne, selv om de har påsprøjtet eller påklæbet film.

 

Såfremt toningen nedsætter lysgennemgangen til under 70 %, skal bilen have et udvendigt førerspejl i højre side.

 

Jf. Detailforskrifter for Køretøjer, pkt. 10.03.002, må der i førerens synsfelt fremad og til siderne ikke være anbragt genstande, der reducerer udsynet unødigt. 

 

Færdselsstyrelsen anser ikke en GPS for at reducere udsynet unødigt, såfremt denne er placeret nederst i midten af forruden eller i nederste venstre hjørne af forruden, så langt ned mod instrumentbrættet som muligt. Der er ikke krav om, at der skal være kontakt mellem GPS og instrumentbræt. 

 

For lastbil gælder, at der ikke må monteres genstande, der tager selv en mindre del af det direkte udsyn gennem sideruderne og forruden eller udsynet til spejlene.

Vejledning

Vejledning om syn af køretøjer

Vejledning om syn af køretøjer

Der må ikke anbringes streamere på forrude og forreste sideruder. Dette gælder enhver bil.

 

På en personbil må der på bagrude og bageste sideruder i førerens synsfelt bagud og skråt bagud ikke være anbragt genstande, der reducerer udsynet unødigt. Reklamestreamere anses som en unødig genstand, og må derfor kun anbringes i bagruden, hvis den anbringes bag en fabriksmonteret sort kant eller bag en nakkestøtte. Streameren må ikke kunne ses i det indvendige førerspejl, når spejlet er indstillet korrekt.

Hvad er en knallert? 

Definitionen af en knallert findes i Vejledning om syn af køretøjer, afsnit 1.03.

 

Hvor hurtigt må en knallert køre?

En knallert må ikke køre hurtigere end 45 km/t (stor knallert) henholdsvis 30 km/t (lille knallert).

 

En knallert må ved kontrolmåling ikke kunne overskride den fastsatte hastighedsgrænse på 30 km/t for lille knallert og 45 km/t for stor knallert med mere end 20 %. Reglerne om kontrolmåling fremgår af Vejledning om syn af køretøjer, afsnit 11.03.

 

Må man bygge sin knallert om, eller ændre fra knallert 45 til 30?

Det er ikke tilladt at foretage konstruktive ændringer ved motor og lyddæmpersystem eller ændre udvekslingen mellem motor og drivhjul.

 

Da det ikke er tilladt at foretage konstruktive ændringer på en knallert, er det ikke tilladt at ændre en stor knallert (45 km/t knallert) til en lille knallert (30 km/t) eller omvendt.

 

Det er forbudt at sælge tuningsdele, der kan anvendes til knallerter. Tuningsdele er udstyr, der kan anvendes i motor eller udveksling, så knallerten kan køre hurtigere end den fastsatte hastighedsgrænse. Dette fremgår af bekendtgørelse nr. 142 af 14. april 1977 om forbud mod forhandling af særligt hastighedsøgende udstyr (»tuningsdele«), der kan anvendes til knallert.

 

Alle store knallerter skal registreres. Fra 1. juli 2006 skal alle nye små knallerter registreres, dog ikke invalideknallerter.

Vejledning

Vejledning om syn af køretøjer

Vejledning om syn af køretøjer

Bekendtgørelse

BEK nr 142

Bekendtgørelse om forbud mod forhandling af særligt hastighedsøgende udstyr (tuningsdele), der kan anvendes til knallert

Gældende fra

01/05/1977

Bekendtgørelse om forbud mod forhandling af særligt hastighedsøgende udstyr (tuningsdele), der kan anvendes til knallert.

Udenlandske køretøjer

Er der noget, jeg skal være opmærksom på, når jeg køber en brugt bil i udlandet?

Når en brugt bil fra udlandet skal godkendes i Danmark, kræves det, at bilen overholder de danske regler. Det er bilens alder (første registreringsdato), der bestemmer hvilke regler, der gælder. Der er flere forskellige situationer, som du kan se i det følgende.

 

Biler der har EF-typegodkendelse

Hvis bilen har en EF-typegodkendelse, kan bilen umiddelbart godkendes i Danmark, hvis den ikke er ombygget. EF-typegodkendte biler kan kendes på et EF-typegodkendelsesnummer angivet på mærkepladen (oftest i motorrummet). Et eksempel på et EF-godkendelsesnummer kan være: e3*2001/116*0153*00. Godkendelsesnummeret vil indeholde cifferrækkefølgen 2001/116, 98/14 eller 93/81. Personbiler begyndte at kunne få EF-typegodkendelse i 1993, og fra 1998 har i praksis næsten alle personbiler, der markedsføres i Europa, en EF-typegodkendelse. Ganske specielle biler, der er godkendt rundt omkring i Europa, har dog ikke altid en EF-typegodkendelse.

 

Forenklet praksis

I de fleste andre tilfælde vil en brugt importeret person- eller varebil kunne godkendes efter forenklet praksis, hvor der kun er ganske få ting, som man skal være opmærksom på. Forenklet praksis gælder for biler, der opfylder alle de følgende krav:

 

  • Bilen er ældre end 1. januar 1998 (gælder for personbiler, men ikke for varebiler)
  • Bilen har været registreret mindst tre måneder i et EF- eller EØS-land eller Schweiz
  • Bilen er masseproduceret (over 1000 stk. pr. år.
  • Bilen er ikke ombygget

 

Hvad skal jeg være særlig opmærksom på for biler på forenklet praksis?

Du skal især være opmærksom på bilens miljønorm.

 

På visse benzinbiler var der allerede fra 1. oktober 1989 krav om katalysator i Danmark, mens kravet først gjaldt generelt i EU fra 1. januar 1993. Der er også skærpede krav for dieselbilers udstødning.

 

For personbiler gælder ovennævnte krav fra disse datoer i Danmark:

 bil m. motor > 2000 cm3 1. oktober 1989  
 bil m. motor ≤ 2000 cm3  1. oktober 1990 

Fra disse datoer skal benzinbiler have det, der kaldes en reguleret 3-vejs katalysator. En sådan katalysator fjerner ca. 90 % af de skadelige stoffer HC, NOx og CO. Kun biler med elektronisk indsprøjtningssystem kan have en reguleret katalysator.

 

For dieselbiler er der også skærpede krav til emissionerne fra ovenstående datoer. Da man ikke på dieselbiler umiddelbart kan se om de opfylder kravene, skal der fremlægges dokumentation for, at bilen lever op til de skærpede krav (Euro-norm, afhængig af bilens alder).

 

Udover ovenstående om miljønorm skal man være opmærksom på, at ældre udenlandske biler bl.a. kan mangle sideblinklygter (uanset alder) og sikkerhedsseler på bagsædet (krav for personbiler nyere end 1. april 1988).

 

De særlige regler om brugt importerede køretøjer findes i Vejledning om syn af køretøjer afsnit 14.02.2.

Biler, der ikke har EF-typegodkendelse og ej heller kan godkendes på forenklet praksis

Hvis bilen ikke kommer ind under reglerne om biler med EF-typegodkendelse eller på forenklet praksis, skal der i stedet skaffes en dataerklæring, der viser, at bilen opfylder de danske krav. Dataerklæringen er en formular, der hentes på Færdselsstyrelsens hjemmeside (dataerklæringer kan du finde under blanketter), og den skal udfyldes af bilfabrikanten, en repræsentant for bilfabrikanten (den officielle importør af mærket) eller af et anerkendt prøvningslaboratorium. De skriver under på, at bilen opfylder de i Danmark gældende regler, og dataerklæringen medbringes ved bilens første syn i Danmark. Hvis bilen ikke opfylder de i Danmark gældende regler, vil de naturligvis ikke kunne underskrive en dataerklæring, og bilen vil derfor ikke kunne godkendes i Danmark.

 

Er kravene de samme i EU?

Nej – kravene i udlandet kan være forskellige fra de danske krav – også indenfor EU. De enkelte EU-lande har lov til at have lempeligere regler for sine biler. Det betyder, at hvis man køber en bil i udlandet, der er godkendt lokalt efter lempeligere regler, kan man risikere, at bilen ikke kan godkendes i Danmark. Det vil især dreje sig om biler, der er fremstillet i små serier, kitcars eller biler der er ombygget (se længere nede).

 

Min bil er flyttegods - er der særlige regler for den?

For biler, der bringes til Danmark som flyttegods, gælder særlige regler. De kan godkendes under den forenklede praksis uden, at de tidligere har været indregistreret i et EF- eller EØS-land eller i Schweiz, og uden at de er EF-typegodkendte. De kan altså være fra f.eks. USA.

 

Flyttegodsbiler skal ikke opfylde kravet om reguleret katalysator, men kan i stedet være monteret med en ureguleret katalysator, som kan eftermonteres på biler med karburator. En ureguleret katalysator er ca. halvt så effektiv som en reguleret katalysator.

 

For at en bil kan betragtes som flyttegods, skal man have boet i udlandet mindst et år, og man skal have ejet bilen i udlandet i mindst et halvt år, før man er rejst hjem til Danmark.

 

Er det muligt at få dispensation, hvis bilen ikke har katalysator?

Nej. Der gives ikke dispensation fra kravet om reguleret 3-vejskatalysator (bortset fra flyttegodsbiler – se ovenfor).

 

Hvad, hvis bilen er ombygget?

Hvis den brugt importerede bil er ombygget, skal der fremlægges samme dokumentation for ombygningen som for en tilsvarende dansk bil, der er ombygget. Dette gælder uanset, at man eventuelt kan se i den udenlandske registreringsattest, at bilen er godkendt med ombygningen i sit hjemland.

 

Kravene i udlandet til køresikkerhed, kollisionssikkerhed, luftforurening, støj, mv. er nemlig ikke nødvendigvis de samme som de danske krav.

 

Kan jeg få godkendt en kitcar fra udlandet?

Kitcars (hjemmebyggede biler) og lignende kan i praksis ikke godkendes i Danmark, da de danske regler om sikkerhed og miljø er de samme, uanset om bilen er masseproduceret eller fremstillet i få eller et enkelt eksemplar. Dog gælder der lempede regler for biler fremstillet i små serier af en egentlig køretøjsfabrikant.

 

Kitcars vil i praksis dumpe på, at der ikke er udført den nødvendige kollisionstest, og oftest ej heller de nødvendige emissionsmålinger.

 

Hvad hvis bilen er godkendt ved periodisk syn i udlandet?

Hvis en bil er indført brugt fra udlandet, og der er dokumentation for, at bilen er godkendt ved et syn i et EU- eller EØS-land inden for den periode, der gælder for den pågældende køretøjskategori (person- og varebiler 4+2+2+.., lastbiler 1+1+1+.. osv.), skal synsvirksomheden kun kontrollere, at bilens konstruktion og udstyr opfylder gældende bestemmelser. 

 

Der må således ikke foretages systematisk kontrol for slidbetingede fejl og mangler. 

 

Synsvirksomheden kan tilbyde fremstilleren et almindeligt syn med den virkning, at bilen først indkaldes 2 år fra den aktuelle synsdato (for almindelig person- og varebil).

Vejledning

Vejledning om syn af køretøjer

Vejledning om syn af køretøjer

Bilen registreres hos SKAT (se nærmere herom på www.skat.dk).

 

Forinden skal bilen være synet og godkendt, og der skal for de fleste biler være betalt registreringsafgift. Registreringsafgift betales til SKAT i forbindelse med bilens første registrering. Oplysning om registreringsafgift, herunder afgiftens størrelse, kan du finde på www.skat.dk.

 

Se også "Spørgsmål og svar" om godkendelse af brugt bil fra udlandet.

 

Hvornår skal den registreres?

Spørgsmål om, hvornår bilen skal registreres, skal rettes til SKAT.

 
Spørgsmål om benyttelse af udenlandske biler skal rettes til SKAT.

Øvrige

Begrebet "ATV-køretøj" dækker over en type køretøj, der er egnet til offroad kørsel. Køretøjet har typisk fire hjul og kan være forsynet med en mindre ladflade/bagagebærer. Køretøjet styres med et styr, som det kendes fra motorcykler. Et ATV-køretøj ligner altså en "firehjulet motorcykel".

 

Et ATV-Køretøj har fire hjul, og det klassificeres derfor som bil i følge færdselsloven. Køretøjet skal derfor som udgangspunkt opfylde bestemmelserne til bil.

 

I EU-regi betegnes ATV-køretøjer som "quadricykler", og de kan typegodkendes efter EF-direktiv 2002/24/EF om typegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer.

 

Som medlem af EU er Danmark forpligtiget til at acceptere ATV-køretøjer, såfremt de er typegodkendt i henhold til ovennævnte direktiv, uanset de ikke opfylder de tekniske bestemmelser til bil i Danmark.

 

ATV-køretøj som bil

Godkendelsen af et ATV-køretøj forudsætter, at ATV-køretøjet er EF-typegodkendt. Inden registrering skal køretøjet godkendes ved syn. Ved fremstilling til syn skal ATV-køretøjets EF-overensstemmelsescertifikat (COC-dokument) medbringes.

 

Oplysninger om, hvorvidt en konkret type ATV-køretøjer er EF-typegodkendt, fremgår af køretøjets mærkeplade. Oplysningerne kan alternativt fås ved den danske importør eller ved fabrikanten.

 

ATV-køretøj anses som nævnt som en bil, og det har betydning for brugen (vedrørende kørekort, færdselsregler, m.v.). Det har også betydning for registreringsafgift. Et ATV-køretøj skal betale registreringsafgift som en bil. 

 

ATV-køretøj som godkendt traktor

ATV-køretøjer kan være EU-typegodkendte som traktor. Hvis ATV’en er EU-typegodkendt som traktor med en hastighed på højst 40 km/t, kan den registreres i Køretøjsregisteret (DMR) som godkendt traktor til ejere eller brugere af en landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsejendom. Traktoren må alene anvendes af en ejer eller bruger af en landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsejendom, jf. registreringslovens § 4 om godkendte traktorer.

 

ATV-køretøjer kan ikke registreres som traktor i medfør af registreringslovens § 2 (normal registreret traktor til godstransport), medmindre køretøjet ikke er forsynet med lad og ifølge EU-typegodkendelsen kan trække et påhængskøretøj med mindst samme vægt som ATV’ens egen teknisk tilladte totalvægt.

 

ATV-køretøj som handicaphjælpemiddel

En gruppe mennesker med fysiske handicap vil have stor glæde af, at kunne benytte et ATV-køretøj i områder, hvor fremkommeligheden med almindelige invalidekøretøjer ikke er mulig.

 

I henhold til færdselslovens § 88 a tillader Færdselsstyrelsen derfor, at ATV-køretøjer på en række nærmere angivne betingelser (se nedenfor) kan godkendes som supplerende handicaphjælpemiddel, der kan benyttes overvejende udenfor offentlig vej. Det vil sige f.eks. ved kørsel på privat vej, marker, strand, skov og lignende. Køretøjet skal registreres og forsynes med nummerplader til bil, medmindre SKAT har fritaget køretøjet for registrering.

 

ATV-køretøjer, der godkendes som supplerende handicaphjælpemiddel efter § 88a, må ikke anvendes som en erstatning for de almindelige godkendte invalidekøretøjer, hvilket indebærer, at køretøjet ikke må anvendes til almindelige byture, m.v.

 

Tilladelse til brug af et ATV-køretøj som supplerende handicaphjælpemiddel udstedes af Færdselsstyrelsen på baggrund af konkrete ansøgninger. Ansøgningen skal vedlægges oplysninger om ATV-køretøjets mærke, modelbetegnelse og stelnummer. Herudover skal ansøgningen indeholde oplysning om brugerens CPR-nr. og handicap.

Betingelser for godkendelse af ATV-køretøj som handicap-hjælpemiddel

  1. Køretøjet kategoriseres som en bil og skal registreres som en sådan, jf. dog pkt. 10 og 11.
  2. Køretøjet skal opfylde bestemmelserne om traktorers indretning og udstyr i Detailforskrifter for Køretøjer.
  3. Køretøjet skal være indrettet således, at den maksimale hastighed ikke kan overstige 30 km/t. Køretøjets maksimale hastighed tillades begrænset ved, at et eller flere gear sættes ud af funktion, eller ved hjælp af en elektronisk hastighedsbegrænser således, at køretøjet kun med væsentlig konstruktiv forandring kan ændres til større hastighed.
  4. Ved fremstilling til syn vil køretøjets gearkasse blive plomberet efter godkendelse af begrænsningen i gearkassen. Såfremt hastigheden begrænses ved hjælp af en hastighedsbegrænser, skal der ved fremstillingen foreligge et diagram, hvoraf det fremgår, i hvilket omfang og på hvilken måde synsvirksomheden kan plombere hastighedsbegrænseren og forbindelserne hertil således, at eventuelle indgreb med henblik på opnåelse af højere hastighed ikke er muligt, uden en eller flere plomber brydes.
  5. Køretøjet skal synes og godkendes af en synsvirksomhed inden registrering/ibrugtagning.
  6. Køretøjet må kun anvendes af ansøgeren.
  7. Køretøjet skal hovedsageligt anvendes udenfor offentlig vej, hvilket indebærer, at køretøjet ikke må anvendes til almindelige byture, indkøb m.v.
  8. Dette brev skal medbringes ved syn hos en synsvirksomhed. Brevet eller kopi heraf skal derudover medbringes under kørsel og på forlangende vises til politiet.
  9. Færdselsstyrelsen forbeholder sig ret til at tilbagekalde tilladelsen, såfremt køretøjet anvendes i strid med de nævnte vilkår.
  10. Det bemærkes, at der kan søges om registreringsfritagelse for køretøjer, der ganske overvejende anvendes udenfor offentlige veje. Ansøgning sendes til SKAT, www.skat.dk.
  11. Køretøjet skal, såfremt det ikke registreringsfritages, være forsynet med nummerplader til bil.

 

Ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer skal være tegnet, jf. Færdselslovens § 105.

En selvkørende bil er et køretøj der helt eller delvist kan køre uden assistance fra en fører.

 

Selvkørende biler defineres også som automatiserede biler, således kan kørslen være helt eller delvist automatiseret afhængigt af hvilke systemer der er aktive, samt hvilke forhold køretøjet befinder sig under.

 

Selvkørende biler opdeles i 6 niveauer jf. standarden SAE J3016, niveauerne beskrives i nedenstående SAE model:

Se komplet model med beskrivelse nederst.

 

Der kan læses mere om standarden SAE J3016 på SAE Internationals hjemmeside.

I oktober 2016 sendte Trafik- Bygnings- og Boligministeriet lovforslag om selvkørende motorkøretøjer høring.

 

Formålet med lovforslaget er at tillade forsøg med selvkørende motorkøretøjer på det offentlige vejnet i Danmark, når dette kan ske færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det forslås, at der etableres en forsøgsordning, der kan danne grundlag for forskelligartede forsøg. Der indføres på den baggrund en ny § 92 f i færdselsloven.

 

Det er hensigten, at forsøgsordningen kan lede til forsøg med forskellige typer af motorkøretøjer under forskellige trafikale forhold, dvs. vejtyper, i by og på land, med og uden nærhed af bløde trafikanter, forskellige vejrlig og forskellige tidspunkter på dagen.

 

En forsøgsordning skal i alle tilfælde sikre, at forsøg med selvkørende motorkøretøjer efter færdselsloven alene tillades i det omfang, dette kan ske trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt.

 

I lovforslagets bemærkninger beskrives automationsniveauet for køretøjer i henhold de 6 SAE niveauer.

 

”SAE’s seks automatiseringsniveauer går fra 0 til 5, hvor føreren i Niveau 0, 1 og 2 varetager sine opgaver i overensstemmelse med førerens roller i færdselslovens forstand. Forsøg med automatisering på disse tre niveauer på offentlig vej i Danmark vil derfor ikke forudsætte en ansøgning efter lovforslaget. Kørsel på Niveau 0, 1 og 2 inden for den geografiske afgrænsning af et forsøg, som forudsætter tilladelse fra transport- og bygningsministeren, skal anføres i ansøgningen, selvom denne kørsel sker inden for rammerne af færdselslovens almindelige bestemmelser.
Førerens rolle på Niveau 3 og 4 har en karakter, der indebærer, at den ikke er i overensstemmelse med førerens roller efter færdselsloven, hvorfor forsøg på offentlig vej i Danmark forudsætter tilladelse fra transport- og bygningsministeren. En ansøgning om tilladelse til Transport- og Bygningsministeriet forudsættes bl.a. at indeholde oplysninger om forsøgets geografiske udstrækning på strækningsniveau med en klar angivelse af, på hvilke strækninger der ønskes gennemført forsøg med kørsel på henholdsvis Niveau 3 og 4.

 

Ved en Niveau 3 forsøgsstrækning forstås, at den tekniske indretning er i stand til at føre køretøjet på strækningen. Det er imidlertid en forudsætning, at der er en fysisk fører, som under de givne forhold på et hvert tidspunkt under kørslen har køretøjet inden for synsvidde, og som er parat til at foretage alle nødvendige manøvrer, der kan sikre, at kørslen sker trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt. Den tekniske indretning af køretøjet kan altså undtagelsesvist få behov for, at den fysiske fører overtager kontrollen med køretøjet under kørsel på forsøgsstrækningen.
Ved en Niveau 4 forsøgsstrækning er det ligeledes den tekniske indretning, som er i stand til at føre køretøjet på strækningen. Den tekniske indretning kan på et hvert tidspunkt foretage en korrekt tolkning af trafikken omkring køretøjet og kan foretage alle nødvendige manøvrer, der sikrer, at kørslen sker trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt, herunder ultimativt i en uforudset situation bringe køretøjet til sikker standsning på en måde, som er forsvarlig i forhold til trafiksikkerheden.

 

Ved en Niveau 4 forsøgsstrækning forudsættes det i forsøgsordningen, at den tekniske indretning kort efter en sådan uforudset situation overdrager føringen til enten en fysisk fører, som har køretøjet inden for synsvidde, eller til en operatør, som ikke behøver at have køretøjet inden for synsvidde. Overdragelsen af føringen til en fysisk fører eller til en operatør sker efter at køretøjet er bragt til sikker standsning. I det tilfælde at føringen overdrages til en operatør skal denne være en fysisk person, som har adgang i realtid til detaljeret information om køretøjets omgivelser gennem tekniske hjælpemidler såsom kamera, mikrofon, GNSS, radar, lidar (afstandsmåling med laser) eller andre typer sensorer.

 

Baggrunden for forsøgsordningens krav om, at der på Niveau 4 forsøgsstrækninger skal være en fysisk fører eller operatør, der er stand by, er hovedsageligt et hensyn til, at der efter en sikker standsning ofte kan opstå behov for en dialog med myndighedspersoner eller andre om, hvor køretøjet skal parkeres hensigtsmæssigt i forhold til den øvrige færdsel. Det kan f.eks. være i forbindelse med et færdselsuheld, som køretøjet ikke selv er impliceret i. Det gælder for både fører og operatør, at de skal have erhvervet kørekort til den pågældende køretøjskategori.

 

Automatiseret kørsel på Niveau 5 er et stadium, hvor den nye teknologi er fuldt udviklet og fungerer trafiksikkert under all tænkelige trafikale forhold. Transport- og bygningsministeren bemyndiges med forslaget ikke til at give tilladelse til forsøg med selvkørende motorkørertøjer på Niveau 5.”

 

Færdselsstyrelsen deltager i arbejdet med at afdække køretøjstekniske forhold, godkendelser og kontrolordninger i forbindelse med lovforslaget.

 

Endeligt henvises der til Vejtransportrådets udviklingsplan ”En ny vej frem” hvori der blandt andet gives en status på automatisering i vejgodstransporterhvervet.

 

Udviklingsplanen kan findes på Transport-, Bygnings- og Boligministeriets hjemmeside.

Herudover skriver vejdirektoratet om selvkørende biler og deres indflydelse på vejnettet på deres hjemmeside.
Vejledning

Automated driving

Levels of driving automation are defined in new SAE international standard J3016.

Hastighedsbestemmelsen i bekendtgørelsen indebærer en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på 20 km/t, hvilket betyder, at det skal kræve en væsentlig konstruktiv forandring af køretøjet, herunder motor, transmission eller styreenhed, at få køretøjet til at køre hurtigere end 20 km/t på ren motorkraft.

 

En indstilling af hastigheden via eksempelvis en menu eller app, som vil udgøre en form for elektronisk begrænsning af hastigheden, men som enhver bruger kan ændre uden brug af særligt udstyr/værktøj anses således ikke som værende en væsentlig konstruktiv forandring, og lever derfor ikke op til hastighedsbestemmelsen i bekendtgørelsen.

Bekendtgørelse

BEK nr 40 af 14/01/2019

Bekendtgørelse om forsøgsordning for motoriseret løbehjul

Gældende fra

14/01/2019

BEK nr 40 af 14/01/2019 Bekendtgørelse om forsøgsordning for motoriseret løbehjul

Skal min bil til syn?

Som hovedregel skal en bil synes efter montering af "anhængertræk".

 

Er bilen højest otte år gammel og har en tilladt totalvægt på højest 3.500 kg, kan den registreres til synsfri sammenkobling uden at være synet.

 

Montering af "anhængertræk" uden syn

Montering af "anhængertræk" skal ske på et momsregistreret autoreparationsværksted eller virksomhed, som er momsregistreret til detailhandel med biler eller campingvogne. En fortrykt erklæring (SKATs blanket nr. 21.053), skal udfyldes af den virksomhed, som har monteret "anhængertrækket". Erklæringen afleveres på et motorcenter sammen med anmeldelsesblanket og bilens registreringsattest.

 

Erklæringen kan også afgives direkte i Køretøjsregistret hos SKAT, hvis værkstedet eller virksomheden er oprettet som "reparatør" i registret. 

 

Hvis du er "reparatør", men som sådan er uden adgang til Køretøjsregistret hos SKAT, kan den udfyldte, underskrevne og scannede blanket også sendes med e-mail til SKAT.

Vægtafgiften for varebiler afhænger af den tilladte totalvægt, og – afhængigt af bilens første registreringsdato – er der også en ekstra årlig afgift, hvis man anvender bilen privat.

 

Mange spørger derfor, om man kan få nedsat den tilladte totalvægt (tilladt totalvægt er bilens maksimale vægt inkl. læs).

 

Det kan man godt. Der er en række forudsætninger, der skal være opfyldt:

 

  • Bilens "ny" tilladte totalvægt skal fastsættes, så der er en effektiv lasteevne på minimum 150 kg gods, når tanken er fuld, og når alle siddepladserne er besat (der regnes med 75 kg pr. person, og oftest er der tale om to personer).
  • Bilens "ny" tilladte totalvægt skal være minimum 1,2 x egenvægten.
  • Bilens "ny" tilladte totalvægt skal være minimum 1,25 x tilladt bagakseltryk.
  • Bilens "ny" tilladte totalvægt kan ikke nedsættes med mere end 30 % i forhold til den teknisk tilladte totalvægt.

 

Derudover gælder specielt for varebiler, registreret 1. gang mellem 1. oktober 1990 og 30. september 1994, at tilladt totalvægt ikke må nedsættes, så lasteevnen kommer under 685 kg, hvis bilen ikke har katalysator (benzinbiler) eller opfylder Euro 1 (dieselbiler).

 

Bilen skal til registreringssyn hos en synsvirksomhed for at få nedsat den tilladte totalvægt. Bilen skal derefter omregistreres hos en nummerpladeekspedition (SKAT).

 

Koster det noget?

Ja – det koster jo penge til et ekstra syn, hvis man ikke får lavet ændringen i forbindelse med, at bilen alligevel bliver indkaldt til periodisk syn.

 

Hvis man ved nedsættelsen passerer afgiftsgrænserne 2.000 kg, 2.500 kg og 3.000 kg, vil SKAT i mange tilfælde opkræve ekstra registreringsafgift. Afgiftens størrelse vil være afhængig af bilens alder og værdi, og man må henvende sig til SKAT for at få oplyst den konkrete afgift. Det kan være en god idé at spørge om afgiftens størrelse, førend man får synet bilen med den lavere tilladte totalvægt.

 

Reglerne om vægtafgift og tillægsafgift for privat anvendelse hører under SKAT (Centralregisteret for Motorkøretøjer), hvortil man må rette henvendelse for nærmere oplysninger. Henvendelse kan ske til nedenstående mailadresse.

 

Afgiftssatserne kan også ses på Skatteministeriets hjemmeside.

 

I sommeren 2007 kunne det efter en lovændring kortvarigt ofte betale sig at få nedsat den tilladte totalvægt. Loven blev imidlertid ændret i efteråret 2007, hvorefter der ikke længere er en stor gevinst ved at få nedsat den tilladte totalvægt til 2.000 kg. De ejere, der dengang fik nedsat den tilladte totalvægt, er administrativt blevet tilbageført til den gamle (høje) afgift.

 

Hvor stort gods må man transportere?

Cykel

De største tilladte dimensioner for cykel i belæsset stand er: 

 

  • 1 m i bredden (har den mere end to hjul dog 1,25 m)
  • 3,5 m i længden

 

Cykelvogntog

Når man sætter en påhængsvogn efter en cykel, gælder fortsat de samme regler om dimensioner (maks. bredde 1/1,25 m og maks. længde 3,5 m). 

 

Påhængsvognens vægt inkl. læs må maksimalt være 60 kg (100 kg, hvis den har bremser).

 

Cykel med sidevogn

Når man sætter en sidevogne på en cykel, gælder fortsat de samme regler om dimensioner (maks. bredde 1,25 m og maks. længde 3,5 m). 

 

Sidevognens vægt inkl. læs må ikke overstige 60 kg. 

 

Ingen del af lasten må ligge uden for sidevognens hjul.

 

Reglerne om cykler er beskrevet i Bekendtgørelse om cyklers indretning og udstyr. Bekendtgørelsen kan findes nederst på siden.

 

Knallert

På knallert må ikke medføres genstande, der over 2 m lange, eller over 70 cm brede.

 

Genstande, der medføres, må ikke hindre knallertføreren i at have fuldt herredømme over knallerten eller i at knallertføreren kan give tegn.

 

Bemærk, at til knallert må der ikke kobles påhængsvogn.

 

Person- eller varebil

Der må kun transporteres gods, som medfører, at transportens dimensioner – køretøjerne inklusive godset - overholder bestemmelserne om dimensioner. Kravene er, at bilen, inkl. gods, højst må være 12,0 m lang, 2,55 m bred og 4,1 m høj. På et vogntog bestående af person-/varebil med påhængsvogn, må længden ikke overstige 18,75 m.

 

Lastbil eller vogntog bestående af lastbil og påhængs- eller sættevogn

Hvis godsets størrelse medfører, at bilen eller vogntoget bliver større end nævnt ovenfor under person- og varebil, skal transporten altid ske på en lastbil eller lastbilvogntog (eller evt. blokvogn) efter reglerne i bekendtgørelse om særtransport. I visse tilfælde vil kørslen kræve politiets tilladelse.

 

Eksempel

Hvis man f.eks. ønsker at transportere en 2,9 m bred båd på en påhængsvogn, må den trækkende bil ikke være en person- eller varebil, men skal være en lastbil (hvor forskellen mellem bilens bredde og godsets bredde ikke bliver så stor). Ligeledes kan man ikke lægge en træstamme på sin påhængsvogn til person-/varebilen og dermed overskride vogntogslængden for sådanne vogntog (18,75 m). Lange ting skal transporteres på lastbil med sættevogn, eventuelt en speciel lastbil til langt gods.

 

Hvornår og hvordan skal man afmærke?

Når gods rager mere end 15 cm ud over siden eller mere end 1 m ud over for- eller bagende, skal det afmærkes. Reglerne kan findes i bekendtgørelse om afmærkning af langt eller bredt gods.

 

Når der er tale om privat transport (ikke-erhvervsmæssig) udenfor lygtetændingstiden, kan afmærkning foretages med en lys klud eller på anden tydelig måde.

 

I lygtetændingstiden

Der skal afmærkes med rødt lys bagud, hvis godset rager bagud eller til siden. Hvis godset rager forud eller til siden, skal godset afmærkes med hvidt lys fremad.

 

Bekendtgørelse

BEK nr 976 af 28/06/2016

Bekendtgørelse om cyklers indretning og udstyr m.v.

Gældende fra

01/07/2016

BEK nr 976 af 28/06/2016 Bekendtgørelse om cyklers indretning og udstyr m.v.

Bekendtgørelse

BEK nr. 125

Bekendtgørelse om afmærkning af langt eller bredt gods

Gældende fra

01/05/1977

Bekendtgørelse om afmærkning af langt eller bredt gods.