Målemetode for brændstofforbrug WLTP og NEDC

Sidst opdateret 18/08/2020
EU regulerer hvor meget CO2/km et køretøj må udlede. Forbruget testes og fastsættes af et uafhængigt prøvningslaboratorium, hvor bilen gennemkører en nøje fastlagt kørecyklus, der er bestemt på europæisk niveau.

Målemetode WLTP

Sidst opdateret 27/01/2020
WLTP er en forkortelse for ”Worldwide Harmonized Light Vehicle Test Procedure”. Proceduren er en harmoniseret prøvningsmetode for bilers brændstofforbrug og CO2-emissioner.

Derudover fastsætter WLTP energiforbrugsværdier for alternative brændstoffer samt kørselsrækkevidde for elektriske biler.

 

Den tidligere prøvningsmetode, kaldet ”New European Driving Cycle” (NEDC), blev udviklet i 1980'erne. På grund af udviklingen i teknologi og kørselsforhold er NEDC efterhånden forældet. Der har derfor vist sig en stigende forskel mellem forbruget målt ved NEDC-proceduren og det faktiske forbrug ved virkelig kørsel.

 

Den Europæiske Union har på denne baggrund, i samarbejde med de øvrige medlemmer af UNECE, herunder Japan, USA, Kina, Rusland og Indien, udviklet en ny testprocedure kaldet WLTP.

 

Den nye WLTP prøvningsmetode afspejler i højere grad kørselsmønstret ved virkelig kørsel og giver derfor et mere retvisende billede af bilens reelle brændstofforbrug og CO2-emission. Forbrugerne vil derfor med WLTP testproceduren få et forbrugstal, som forventes at være tættere på det faktiske forbrug.

 

Fælles for den nuværende NEDC og den kommende WLTP testprocedure er dog, at der er tale om standardiserede laboratorietest, hvis primære formål er at give reproducerbare målinger, som skal sikre sammenlignelige resultater for alle biler.

 

Det er således fortsat nødvendigt at være opmærksom på, at der er tale om en laboratorietest som ikke tager højde for variable omstændigheder som f.eks. varierende kørselsmønster samt vind-, vejr- og vejforhold. 

 

Overgangen til WLTP

Indførslen af WLTP sker i flere faser og omfatter i første omgang personbiler og dernæst varebiler, som er forskudt et år. Første fase af WLTP for personbiler trådte i kraft 1. september 2017. Sidste fase af WLTP er gældende for varebiler og træder i kraft 1. september 2019, hvorefter WLTP er fuldt indfaset.

 

For at sikre, at forbrugerne stadig har mulighed for at sammenligne brændstofforbruget for nye biler i overgangsperioden, har Europa Kommissionen udarbejdet et simuleringsprogram ved navn CO2MPAS. Dette program anvendes i forbindelse med typegodkendelse og kan ud fra data fra WLTP-testen udregne et tilnærmet NEDC brændstofforbrug, som ligeledes anføres på bilens dokumentation.

 

Det vil således fortsat være muligt for forbrugerne at sammenligne nye bilers brændstofforbrug ud fra NEDC forbrugstallet frem til 1. januar 2019. Herefter vil al forbrugeroplysning for nye biler skulle foregå ud fra WLTP forbrugstallet.

 

Tidslinje for overgangen fra NEDC til WLTP for personbiler

Fra 1. september 2017

 

  • WLTP introduceres som et krav i forbindelse med EU-typegodkendelse af nye typer af personbiler
  • Nye EU-typegodkendte personbiler godkendt med et WLTP brændstofforbrug er på CoC-dokumentet forsynet med et omregnet NEDC brændstofforbrug, som skal anvendes til forbrugeroplysning i bl.a. reklamemateriale og på salgssteder (herunder på energimærket)
  • Ikke EU-typegodkendte personbiler målt i henhold til NEDC kan fortsat registreres

 

Fra 1. september 2018

 

  • Nye EU-typegodkendte personbiler skal være godkendt med et brændstofforbrug målt efter WLTP testproceduren (dog med undtagelse af restkøretøjer)
  • Nye EU-typegodkendte personbiler godkendt med et WLTP brændstofforbrug er fortsat på CoC-dokumentet forsynet med et omregnet NEDC brændstofforbrug, som skal anvendes til forbrugeroplysning i bl.a. reklamemateriale og på salgssteder (herunder på energimærket)
  • Ikke EU-typegodkendte personbiler målt i henhold til NEDC kan fortsat registreres

 

Fra 1. januar 2019

 

  • Alle nye personbiler skal anvende WLTP brændstofforbrug til forbrugeroplysning i bl.a. reklamemateriale og på salgssteder (herunder på energimærket) (dog med undtagelse af restkøretøjer)

 

I 2020:

  • Europa Kommissionen vil konvertere de NEDC-baserede CO2 klimamål til WLTP CO2 klimamål for at kunne sammenligne fabrikanternes efterlevelse

 

Væsentlige forskelle mellem NEDC- og WLTP-testen  

 

Oversigt over forskelle i Væsentlige forskelle mellem NEDC- og WLTP-testen
  WLTP NEDC 
 Temperatur 14°C (korrigeret) 20-30°C
 Varighed 30 min 20 min
 Stilstand 13 % 25 %
 Distance 23,25 km 11 km
 Hastighed (Gennemsnit) 46,5 km/t 34 km/t
 Hastighed (Maksimal) 131 km/t 120 km/t
 Individualiseret måling ud fra ekstraudstyr og variant Ja Ikke klart specificeret

Spørgsmål og svar vedr. brændstofforbrug

Når personbilers brændstofforbrug fastsættes, sker det gennem en fastlagt kørecyklus, der består af en blanding af bykørsel, landevejskørsel og motorvejskørsel.

 

Kørecyklussen er illustreret i nedenstående figur.

Kørecyklussen består af to dele; 4 km bykørsel med en gennemsnitshastighed på 19 km/t og 7 km landevejs- og motorvejskørsel med en gennemsnitshastighed på 63 km/t. I prøvecyklussen indgår koldstart og en række accelerationer og decelerationer, der skal efterligne almindelig kørsel. Brændstofforbruget beregnes som et vægtet gennemsnit af bykørsel og landevejs-/motorvejskørsel. Flere oplysninger om prøvecyklussen kan findes i direktiv 80/1268/EØF. 

Hvorfor svarer mit brændstofforbrug ikke til det, der står på registreringsattesten? 

Ofte afviger brændstofforbruget i almindelig kørsel fra det typegodkendte forbrug. Det skyldes, at kørslen har stor betydning for brændstofforbruget. Bykørsel og motorvejskørsel giver et højt brændstofforbrug, hvorimod landevejskørsel giver et lavere. Derudover har måden man kører bil indflydelse på brændstofforbruget. Gode råd om energirigtig kørsel kan findes nederst på siden.

For biler indregistreret i 1997 eller senere kan du finde brændstofforbruget på hjemmesiden bilviden.dk. Nye bilers brændstofforbrug kan også findes i folderen "Hvor langt på literen", som udleveres på biblioteker og hos bilforhandlere.

Hvornår betaler man vægtafgift? 

Der betales vægtafgift for personbiler, der er indregistreret før 30. januar 1997, og for varebiler indregistreret før 18. marts 2009.

 

For personbiler, der er indregistreret mellem 30. januar 1997 og 1. juli 1997, kan der enten betales vægtafgift eller grøn ejerafgift.

 

Hvornår betaler man grøn ejerafgift? 

For personbiler, der er indregistreret første gang efter 1. juli 1997, skal der betales grøn ejerafgift, der er afhængig af bilens typegodkendte brændstofforbrug. Tilsvarende skal der betales grøn ejerafgift for varebiler, der er registreret 18. marts 2009 eller senere. 

 

Hvor meget skal man betale? 

Satserne for vægtafgift kan du finde på Skatteministeriets side om vægtafgift. 

 

Satserne for grøn ejerafgift kan du finde på Skatteministeriets side om grøn ejerafgift.

 

Vil du vide mere om bilers brændstofforbrug, kan du gå ind på bilviden.dk, hvor du kan finde oplysninger om både nye og ældre bilers brændstofforbrug.

 

Målemetode NEDC

Sidst opdateret 27/01/2020
I 2009 indførte man i EU-regi krav om, at en bilproducents solgte biler fra 2015 i gennemsnit ikke må udlede mere end 130 gram CO2/km.

I 2011 blev der indført en lignende ordning for varebiler, hvor grænsen er 175 g CO2/km.

EU-kravene vil i fremtiden blive skærpet med målet om, at biler i 2020 maksimalt må udlede 95 g CO2/km og varebiler 147 g CO2/km.

Det EU-typegodkendte forbrug


Forbruget bliver fastsat af et uafhængigt prøvningslaboratorium, ved at bilen på et rullefelt gennemkører en nøje fastlagt kørecyklus, der er bestemt på europæisk niveau.

Når bilen bliver afprøvet på rullefeltet, er der i belastningen af rullefeltet taget højde for både bilens luft- og rullemodstand samt accelerationsmodstanden fra bilens vægt. Ved selve prøven gennemkører bilen et kørselsmønster, der består af en blanding af bykørsel, landevejskørsel og motorvejskørsel, dvs. med indlagt koldstart, stop og accelerationer.

Energiforbrugende udstyr såsom klimaanlæg, sædevarme mv. er ikke tændt, da brugen af dette udstyr er afhængigt af adfærd.

Kørecyklussen består af to dele; 4 km bykørsel med en gennemsnitshastighed på 19 km/t og 7 km landevejs- og motorvejskørsel med en gennemsnitshastighed på 63 km/t. 

I prøvecyklussen indgår koldstart og en række accelerationer og decelerationer, der skal efterligne almindelig kørsel. Brændstofforbruget beregnes som et vægtet gennemsnit af bykørsel og landevejs-/motorvejskørsel. 

Prøven gennemføres så præcist og specifikt, at den kan anvendes som reference, når man sammenligner biler. Brændstofforbruget for forskellige bilmodeller kan sammenlignes via applikationen 'Hvor langt på literen'.

Energimærkning af biler

Bilerne indplaceres i energiklasser ud fra det typegodkendte brændstofforbrug i forbindelse med EU-godkendelse af bilen. Alle nye personbiler har siden år 2000 skulle bære et synligt energimærke, når de blev sat til salg. I 2010 blev samme regel indført for nye varebiler. 

Energimærkning af vare- og personbiler skal give købere af nye biler et hurtigt overblik over:

 

  • Brændstofforbrug
  • CO2-udledning
  • Brændstofforbrugsafgift (også kaldet grøn ejerafgift)
  • Bilens sikkerhedsniveau

 

Færdselsstyrelsen administrerer reglerne og fører tilsyn hos forhandlere og øvrige salgssteder. 

Siden kravene om energimærkning trådte i kraft, er der sket en voldsomt positiv teknologisk udvikling i bilernes energiforbrug. Derfor har det vist sig nødvendigt at opdatere de eksisterende energiklasser, som pr. 1. august 2012 indeholder A+, A++ og A+++. 


Brændstofforbrug i praksis

Om det EU-typegodkendte forbrug passer med det forbrug, man som bilist oplever i praksis, er ikke sikkert. Ofte vil ens kørselsmønster og kørestil være temmelig anderledes end det, der ligger bag prøvecyklussen. Bykørsel og motorvejskørsel giver et højt brændstofforbrug, hvorimod landevejskørsel giver et lavere. Desuden spiller vejrlig, temperatur og terræn også ind.

Brændstofforbrugstal

Sidst opdateret 03/09/2020

En bil får målt sit officielle brændstofforbrug og sin officielle CO2-emission i et laboratorie med målemetoden WLTP. DU kan læse mere om WLTP under afsnittet om 'Målemetode WLTP'.

 

Brændstofforbrugsmålingen af en bil foregår ved, at der bliver kørt en fast prøvningscyklus på 23,25 km ved en række forskellige og nøje fastsatte hastigheder på et rullefelt i et laboratorie.

 

Herefter bliver det målt, hvor meget brændstofbilen har brugt på at køre de 23,25 km.

 

Ud fra det målte brændstofforbrug, bliver det officielle brændstofforbrugstal, som blandt andet ligger til grund for bilens energimærke beregnet.

 

Udover det officielle brændstofforbrugstal, som bliver målt i et laboratorie, har EU i 2015 vedtaget, at nye køretøjer også skal omfattes af RDE testmetoden, som begyndte sin indfasning i september 2019.

 

RDE står for Real Drivning Emission og måler den reelle udledning af NOX og partikler fra bilen under kørsel på offentlig vej.

 

Testen foregår ved, at der bliver installeret måleudstyr direkte på bilens udstødning, hvorefter der bliver foretaget målinger, mens bilen kører på offentlig vej.

 

Testen skal tage mellem 90 og 120 minutter, og den skal bestå af minimum 16 km by-, landevejs- og motorvejskørsel.

 

Den tilladte forskel mellem resultatet fra laboratorietesten og RDE-testen er reguleret af EU, og hensigten med den nye RDE-testmetode er at mindske forskellen mellem den udledning, der bliver målt i laboratorietest og den reelle udledning fra køretøjet.

En bil får målt sit officielle brændstofforbrug og sin officielle CO2-emission i et laboratorie med målemetoden WLTP. DU kan læse mere om WLTP under afsnittet om 'Målemetode WLTP'.

 

Brændstofforbrugsmålingen af en bil foregår ved, at der bliver kørt en fast prøvningscyklus på 23,25 km ved en række forskellige og nøje fastsatte hastigheder på et rullefelt i et laboratorie.

 

Herefter bliver det målt, hvor meget brændstofbilen har brugt på at køre de 23,25 km.

 

Ud fra det målte brændstofforbrug, bliver det officielle brændstofforbrugstal, som blandt andet ligger til grund for bilens energimærke beregnet.

 

Udover det officielle brændstofforbrugstal, som bliver målt i et laboratorie, har EU i 2015 vedtaget, at nye køretøjer også skal omfattes af RDE testmetoden, som begyndte sin indfasning i september 2019.

 

RDE står for Real Drivning Emission og måler den reelle udledning af NOX og partikler fra bilen under kørsel på offentlig vej.

 

Testen foregår ved, at der bliver installeret måleudstyr direkte på bilens udstødning, hvorefter der bliver foretaget målinger, mens bilen kører på offentlig vej.

 

Testen skal tage mellem 90 og 120 minutter, og den skal bestå af minimum 16 km by-, landevejs- og motorvejskørsel.

 

Den tilladte forskel mellem resultatet fra laboratorietesten og RDE-testen er reguleret af EU, og hensigten med den nye RDE-testmetode er at mindske forskellen mellem den udledning, der bliver målt i laboratorietest og den reelle udledning fra køretøjet.

Regeneration

Sidst opdateret 03/09/2020

Både hybrid-, plug-in hybrid- og elbiler anvender regenerativ bremsning til at genindvinde den energi, der ellers normalt ville gå tabt, når der foretages en nedbremsning.

 

I stedet for, at nedbremsningen sker ved, at bilens bremser aktiveres, anvendes bilens elmotor som en magnetbremse der generer strøm, som man kender det fra gamle dynamocykellygter, som bliver lagret i bilens batteri.

 

Derved kan bilens bevægelsesenergi, som normalt omdannes til varme gennem bremseklodsernes kontakt med bremseskiven, genindvindes og benyttes igen.

 

Det er dog fysiske begrænsninger for, hvor meget bremseeffekt elmotoren kan skabe gennem denne proces, og bilen vil således også anvende det traditionelle bremsesystem ved hårde opbremsninger.

Opladning

Sidst opdateret 03/09/2020

Den mest udbredte batteriteknologi til lagring af elektricitet i el- og hybridbiler er lithium batterier, som lagrer elektricitet i strømtypen jævnstrøm (DC).

Den strøm der anvendes i elnettet, og er tilgængelig i almindelige stikkontakter, er vekselstrøm (AC).

Der skal derfor bruges en transformer, der kan konvertere strømmen fra AC til DC, når el- eller hybridbilens batteri skal lades.

Der findes traditionelt to måder at gøre dette på, hvoraf den ene anvender bilens indbyggede transformer (AC-opladning), mens den anden anvender en transformer, der er indbygget i ladestanderen (DC-opladning).

Der findes en række forskellige stiktyper med forskellige egenskaber, som anvendes til enten AC- eller DC-opladning.

 

AC-opladning

AC-opladning er traditionelt meget langsom sammenlignet med DC-opladning.

Det er en ladeløsning, som benytter bilens transformer, og det er denne ladeløsning, der eksempelvis benyttes ved ladning på en hjemmelader. Til AC-opladning benyttes traditionelt stiktyperne Type 1 eller Type 2.

 

DC-opladning

Ved DC-opladning lades der direkte på bilens batteri uden om bilens interne transformer. Denne type af opladning er generelt hurtigere end AC-opladning.

Ladetiden afhænger dog af, hvor høj strømstyrke bilen tillader, at der lades med, og hvilken ladestander der anvendes.

Fordelen ved DC-opladning er væsentligt kortere opladningstid. Til gengæld er de kraftigere ladestandere væsentligt dyrere, ligesom de store strømstyrker stiller store krav til den bagvedliggende el-infrastruktur.

Derudover belaster opladning ved høj strømstyrke også bilens batteri mere, og forkorter batteriets levetid.

DC-opladning er typisk den opladningsform, der anvendes når du er på farten, og din bil er ved at løbe tør for strøm. Til DC-opladning benyttes traditionelt stiktyperne Type 2, CCS-Combo og CHAdeMO.