Colourbox

Færdselsstyrelsen opdaterer vejledning om registrering af partikelfiltre

Publiceringsdato: 19/06/2020
Opdateringen betyder, at der nu er retningslinjer for blandt andet registrering af partikelfiltre på dieseldrevne lastbiler, stor personbil samt varebiler, som skal anvendes til kørsel i miljøzoner.

I forbindelse med Miljøstyrelsens implementering af nye miljøzoneregler har Færdselsstyrelsen opdateret vejledningen om registrering af partikelfiltre i Køretøjsregisteret (DMR).

De opdaterede afsnit indeholder nu, udover de generelle retningslinjer for registrering af partikelfiltre i DMR, også retningslinjer for registrering af partikelfiltre på dieseldrevne lastbiler N2 og N3, stor personbil M2 og M3 (over 3500kg.) samt varebiler N1, som skal anvendes til kørsel i miljøzoner.

Det er samtidig beskrevet, hvilken dokumentation der kræves for at få registreret et eftermonteret partikelfilter, samt hvordan en bil, som skal anvendes til kørsel i miljøzoner, ved syn kan opretholde sin registrering af et partikelfilter og dermed tilladelsen til lovligt at måtte anvendes i miljøzoner.  

Vejledningen er beskrevet i følgende afsnit i Vejledning om syn af køretøjer:

 

  • 14.02.3.1 – Køretøj – Eftermonteret partikelfilter (Ja/Nej)
  • 14.02.3.1 – Tekniske oplysninger – Partikelfilter (Ja/Nej)

 

I meddelelse nr. 2016 kan du læse om de yderligere retningslinjer for registrering af partikelfiltre i Køretøjsregisteret:

 
Gældende meddelelser

Meddelelse nr. 2016

Meddelelse nr. 2016 om registrering af partikelfiltre i køretøjsregisteret (DMR)