Christoffer Askman

Færdselsstyrelsen tilbagekalder en skoles godkendelse til at udbyde taxikvalifikationsuddannelse

Publiceringsdato: 03/07/2020
Færdselsstyrelsen tilbagekalder dags dato Øzcans Køreskoles godkendelse som udbyder af taxikvalifikationsuddannelsen.

Færdselsstyrelsen tilbagekalder Øzcans Køreskoles godkendelse som følge af et tilsynsbesøg.

 

Tilbagekaldelsen kan få betydning for kursister, som er startet på taxikvalifikationsuddannelsen, men som endnu ikke har afsluttet uddannelsen. Disse kursister kan forsætte uddannelsen på en anden godkendt skole. Oversigten over godkendte udbydere kan findes på Færdselsstyrelsens hjemmeside. Det er vigtigt, at kursisten medbringer lektionplanen til den nye skole, så skolen ved, hvor langt kursisten er i uddannelsesforløbet.

 

Tilbagekaldelsen af godkendelsen som uddannelsesudbyder for taxikvalifikationsuddannelsen får ikke konsekvenser for chauffører, som har gennemført uddannelsen hos Øzcans Køreskole inden den 3. juli 2020.