Christoffer Askman

Resultatet af ellevte lodtrækningsrunde er klar

Publiceringsdato: 01/09/2020
Ellevte lodtrækning om tilladelser til erhvervsmæssig persontransport er gennemført. Der er trukket lod om 50 tilladelser til nulemissionsbiler og 75 almindelige tilladelser.

Ved den seneste lodtrækning om EPT-tilladelser, er der trukket lod om i alt 125 tilladelser fordelt på 50 tilladelser til nulemissionsbiler og 75 almindelige tilladelser.

 

Op til lodtrækningen modtog Færdselsstyrelsen ansøgninger fra i alt 1203 virksomheder om 5172 EPT tilladelser til nulemissionsbiler og om 17521 almindelige EPT tilladelser.

 

Lodtrækningen blev gennemført efter samme procedure som ved tiende lodtrækning.

 

Til forskel fra de tidligere lodtrækningsrunder, har Færdselsstyrelsen udtrukket 200 ansøgninger til venteliste. Der er udtrukket 100 ansøgninger til ventelisten for nulemissionsbiler og 100 ansøgninger til ventelisten for almindelige tilladelser.

 

Ansøgninger på ventelisten vil blive aktiveret i tilfælde af, at:

 

  • En eller flere af de udtrukne ansøgninger bliver trukket tilbage, eller
  • En eller flere af de udtrukne virksomheder ikke opfylder de krav, der er fastsat i taxilovgivningen for, at der kan udstedes én eller flere tilladelser

 

Færdselsstyrelsen har valgt at forhøje antallet af udtrukne ansøgninger til venteliste, da det har vist sig, at flere virksomheder ved sidste lodtrækningsrunde har fravalgt den/de tilladelse(r) virksomheden fik udtrukket. Årsagen hertil er hovedsageligt situationen med COVID-19, hvor efterspørgslen på taxikørsel faldt.

 

Alle ansøgere vil indenfor en uge modtage en mail fra Færdselsstyrelsen om resultatet af lodtrækningen.