Colourbox

Færdselsstyrelsen sender udkast med ændringer i kørekortbekendtgørelsen i høring

Publiceringsdato: 24/11/2020
Fra den 1. januar 2021 er Storbritannien ikke længere er en del af EU, og derfor er der behov for at tilpasse kørekortbekendtgørelsen. Færdselsstyrelsen har netop sendt udkast i høring med høringsfrist den 9. december 2020.

På baggrund af at Storbritannien pr. den 1. januar 2021 udtræder af EU, er der behov for at tilpasse kørekortbekendtgørelsen i forhold til ombytning af kørekort udstedt i et tidligere EU-land.


Udkastet til bekendtgørelse om ændring af kørekortbekendtgørelsen gør, at indehavere af et kørekort udstedt i et tidligere EU-land, som ønsker at ombytte deres kørekort til et dansk kørekort, fremadrettet skal underskrive en erklæring på tro og love om, at deres førerret ikke er begrænset, frakendt eller inddraget i et andet land.


Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. januar 2021.