Colourbox

Færdselsstyrelsen ophæver pausereglen ved særlig køreundervisning efter et kørselsforbud

Publiceringsdato: 30/03/2021
Som følge af corona ophæver Færdselsstyrelsen pausereglen, så du kan færdiggøre den særlige køreundervisning efter et kørselsforbud, selvom du ikke har haft undervisning i mere end tre måneder.
Normalt er pausereglen med til at sikre, at den særlige køreundervisning bliver sammenhængende, og at der dermed ikke er pauser eller afbrydelser af længere varighed i køreuddannelsen. 

Nu ophæver Færdselsstyrelsen § 53, stk. 4, i kørekortbekendtgørelsen.

Færdselsstyrelsen ophæver bestemmelsen for at tage højde for de særlige omstændigheder som følge af corona, hvor der for tiden ikke er mulighed for at tage køreundervisning i store dele af landet. 

Hvad betyder det for dig?
Ophævelsen af pausereglen betyder, at du ikke skal starte forfra på den særlige køreundervisning efter et kørselsforbud, hvis du har været fraværende fra undervisningen i mere end 3 måneder.

Ændringen træder i kraft den 31. marts 2021. 
 

Bekendtgørelse

Nr. 2021/548

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort

Gældende fra

31/03/2021

Bekendtgørelse træder i kraft den 31. marts 2021.