skolevogn

Færdselsstyrelsen skifter platform og lancerer ny mailservice

Publiceringsdato: 16/11/2021
Færdselsstyrelsen har taget en ny platform for udsendelse af nyhedsbreve i brug, og lancerer en notifikationsservice for kørelærere, der fremover kan abonnere på driftsinformation om køreprøveafviklingen.
Det bliver nemmere at modtage målrettede nyhedsopdateringer fra Færdselsstyrelsen. I dag har styrelsen taget en ny platform til udsendelse af nyhedsbreve i brug og samtidigt lanceret en helt ny notifaktionsservice målrettet kørelærerne.

Eksisterende abonnenter på styrelsens nyhedsbrev er automatisk blevet overført til den nye platform og vil modtage en notifikationsmail, hvori de bliver anmodet om at opdatere deres profiloplysninger, samt vælge hvilke nyhedsbreve og notifikationer, de fremadrettet vil modtage fra Færdselsstyrelsen.


Den nye platform giver også abonnenter mulighed for, løbende at ændre i, hvilke nyhedsbreve de modtager.


Styrelsens nye notifaktionsservice er en del af vores nyhedsbrev og kørelærere kan derfor tilvælge et af Færdselsstyrelsens 11 køreprøveområder i Danmark, så de fremover modtager mere målrettede informationer fra Færdselsstyrelsen, som kun vedrører netop dette afgrænsede område.


Færdselsstyrelsen håber, at vi med den nye service, kan opfylde kørelærernes ønske om at modtage information om bl.a. udgivelse af nye prøver og gøre det nemmere for kørelærerne at holde sig orienteret om den aktuelle drift i deres nærområde.


På Færdselsstyrelsens hjemmeside kan både nye og eksisterende modtagere fortsat oprette sig eller ændre i deres interesser for modtagelse, ligesom de kan tilvælge den nye notifikationsservice.

Modsat det traditionelle nyhedsbrev, vil modtagere af notifikationer som supplement modtage hurtige og præcise driftsinformationer.