Vær opmærksom på ondsindede/falske SMS’er

Publiceringsdato: 07/02/2023
Færdselsstyrelsen er blevet opmærksomme på falske SMS’er, der er i omløb. Afsenderne af SMS’en udgiver sig for at være Færdselsstyrelsen.
Modtager du SMS’er fra Færdselsstyrelsen, skal du afholde dig fra at åbne dem og det eventuelt medfølgende link. Færdselsstyrelsen er ikke den reelle afsender, og vi mistænker, at der er tale om phishing.  

Færdselsstyrelsen kommunikerer udelukkende via e-Boks og fysisk post – og altså ikke SMS’er eller lignende tjenester. Derfor anbefaler vi, at du sletter beskeden og det medfølgende link med det samme, hvis du har modtaget kommunikation fra Færdselsstyrelsen, som ikke er kommet via Digital Post eller fysisk post.

Hvis du vil vide mere om, hvordan du sikrer sig selv digitalt, kan du læse mere herom på Sikker Digitals hjemmeside