Ændring af krav til offentligt tilgængelig infrastruktur for brændstoffer og alternative drivmidler

Publiceringsdato: 30/03/2023
Færdselsstyrelsen udsteder bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om krav til offentligt tilgængelig infrastruktur for brændstoffer og alternative drivmidler m.v.

Formålet med ændringsbekendtgørelsen er at udskyde ikrafttrædelsestidspunktet for kravene i §§ 8 og 10 i bekendtgørelse om offentligt tilgængelig infrastruktur for brændstoffer og alternative drivmidler m.v.  

Færdselsstyrelsen er efter ikrafttrædelsen af bekendtgørelse om krav til offentligt tilgængelig infrastruktur for brændstoffer og alternative drivmidler m.v., blevet opmærksom på, at producenter af ladestandere foreløbigt ikke kan levere ladestandere til det danske marked, der understøtter kravene i bekendtgørelsens §§ 8 og 10.

Derfor ændrer Færdselsstyrelsen bekendtgørelsen, og indfører to nye overgangsbestemmelser og foretager enkelte lovtekniske konsekvensrettelser.

 

Færdselsstyrelsen forventer at udgive en vejledning til bekendtgørelse om krav til offentligt tilgængelig infrastruktur for brændstoffer og alternative drivmidler m.v. på Færdselsstyrelsens hjemmeside for at vejlede om fortolkningen og anvendelsen af reglerne på området.

 

Læs hele bekendtgørelsen her