Godkendelse af omsynsvirksomheder

Sidst opdateret 27/01/2020
En omsynsvirksomhed er en virksomhed, der foretager en teknisk kontrol af, om de fejl fundet ved et syn på et køretøj er udbedret.

Om godkendelse af omsynsvirksomheder

Sidst opdateret 18/03/2020
En omsynsvirksomhed er en virksomhed, der foretager en teknisk kontrol af, om de fejl fundet ved et syn på et køretøj er udbedret.

Færdselsstyrelsen godkender virksomheder til af foretage omsyn af køretøjer. Tilladelse bliver givet til bestemte kategorier af køretøjer. Færdselsstyrelsen fører tilsyn med de godkendte omsynsvirksomheder.

 

Du kan her bl.a. læse om, hvordan du får en godkendelse til at drive en omsynsvirksomhed.

 

Færdselsstyrelsen har en frist på 6 uger fra modtagelse for behandling af ansøgninger om tilladelse til at foretage omsyn af køretøjer.

Sådan får du en tilladelse

Sidst opdateret 27/01/2020
Information om, hvilke betingelser du som omsynsvirksomhed skal have opfyldt før du kan få en tilladelse, samt hvilke kategorier af køretøjer omsynsvirksomheder kan få tilladelse til at omsyne.

Her kan du se, hvilke betingelser og regler der gælder for at oprette en omsynsvirksomhed.

 

  • Du skal have en teknisk ansvarlig person, der er virksomhedens indehaver eller er ansat i virksomheden. Den teknisk ansvarlige person skal have gennemført et kursus, der er godkendt af Færdselsstyrelsen.
  • Virksomhedens ansatte, der foretager omsyn, skal være uddannede (køretøjs-)mekanikere.
  • Virksomheden (ejeren) og den teknisk ansvarlige person skal opfylde visse vandelskrav, bl.a. at de ikke har gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover, og at der ikke indenfor de sidste 3 år er modtaget dom for overtrædelse af reglerne i lov om godkendelse af syn af køretøjer og/eller dom, der vedrører væsentlige straffelovsovertrædelser.
  • Virksomheden skal tegne en gyldig ansvarsforsikring, som dækker omsynsarbejde, og som friholder køretøjsejeren for tab, som ville kunne henføres til et mangelfuldt eller fejlagtigt udført omsyn.
  • Virksomheden skal have det nødvendige udstyr, der svarer til den eller de kategorier af køretøjer, som virksomheden ønsker tilladelse til at omsyne.
  • Virksomheden skal være tilmeldt en reparationskontrolordning, der er godkendt af Færdselsstyrelsen.
  • Virksomheden skal have et elektronisk kommunikationssystem, der kan kommunikere med Færdselsstyrelsens elektroniske kommunikationssystem.
  • Virksomheden skal have digital signatur for at kunne indberette godkendelser ved omsyn.

 

Alle disse betingelser fremgår af Bekendtgørelse nr. 460 af 23. april 2013 om virksomheder, der foretager omsyn af køretøjer, som kan findes nederst på siden. 

 

Omsynsvirksomheder kan få tilladelse til at foretage omsyn af følgende køretøjskategorier:

 

  1. Personbiler, varebiler og påhængskøretøjer til biler - alle med en tilladt totalvægt på højst 3500 kg.
  2. Traktorer, motorredskaber og påhængskøretøjer hertil
  3. Motorcykler, knallerter og påhængskøretøjer til motorcykler.

 

Omsynsvirksomheden kan derimod ikke få tilladelse til at foretage omsyn af f.eks. lastbiler og busser.

 

Ansøgning om tilladelse til at foretage omsyn af køretøjer skal indsendes elektronisk til Færdselsstyrelsen. Du finder ansøgningsformular og oplysninger om den supplerende dokumentation nedenfor.

Ansøgning

Ansøgning om tilladelse til at udføre omsyn af køretøjer

Brug denne blanket ved ansøgning om tilladelse til at udføre omsyn af køretøjer.
Oversigt

Supplerende dokumentation, der ønskes ved ansøgning om tilladelse til at foretage omsyn af køretøjer

Oversigt over supplerende dokumentation

Bekendtgørelse

BEK nr 460 af 23/04/2013

Bekendtgørelse om omsynsvirksomheder

Gældende fra

01/06/2013

BEK nr 460 af 23/04/2013 Bekendtgørelse om omsynsvirksomheder

Kurser for teknisk ansvarlig

Sidst opdateret 27/01/2020
Liste over virksomheder som er godkendt til uddannelse af personale til omsynsvirksomheder.

I henhold til § 14 i bekendtgørelse nr. 460 af 23. april 2013 om virksomheder, der foretager omsyn af køretøjer, kan Færdselsstyrelsen godkende virksomheder, der udbyder kurser for teknisk ansvarlige personer i virksomheder, der foretager omsyn af køretøjer.

 

Følgende virksomheder er godkendt til at gennemføre kurser i henhold til bekendtgørelsen:

Det skal bemærkes, at en af betingelserne for, at en virksomhed kan blive godkendt til at foretage omsyn af køretøjer er, at den teknisk ansvarlige person har gennemført og bestået et af Færdselsstyrelsen godkendt kursus - det er derfor en god ide at vente med at søge om at blive godkendt som omsynsvirksomhed til denne betingelse er opfyldt.

Bekendtgørelse

BEK nr 460 af 23/04/2013

Bekendtgørelse om omsynsvirksomheder

Gældende fra

01/06/2013

BEK nr 460 af 23/04/2013 Bekendtgørelse om omsynsvirksomheder

Nødprocedure

Sidst opdateret 27/01/2020
Guide til nødprocedure ved afbrudte it-systemer og indberetning af godkendelse.

Nødprocedure ved afbrudte eller delvist afbrudte it-systemer:

  1. Omsynet gennemføres som normalt
  2. Synsrapportens seks felter udfyldes, når køretøjet er godkendt, og der tages en kopi
  3. Den originale synsrapport udleveres til kunden
  4. Er mailsystemet ikke afbrudt, sendes der en e-mail til omsyn@fstyr.dk med oplysninger om identiteten på køretøjet, der er godkendt samt virksomhedens navn og telefonnummer
  5. Når e-mail er afsendt skal køretøjet forblive på virksomhedens område i mindst 5 minutter
  6. Hvis Færdselsstyrelsen inden for de nævnte 5 minutter meddeler, at køretøjet er udtaget til stikprøvekontrol, skal det forblive på virksomhedens område indtil kontrollen er foretaget, dog maksimalt 1 time fra godkendelsen er meddelt til Færdselsstyrelsen
  7. Er mailsystemet også afbrudt, sendes der så snart det er muligt en e-mail til omsyn@fstyr.dk med oplysning om tidsrum og årsag til afbrydelsen samt identiteten på køretøj(et/er), der er blevet berørt heraf. I e-mailen bedes virksomhedens navn og telefonnummer endvidere anført.

 

Indberetning af godkendelse:

  1. Hvis forbindelsen genoprettes inden for 3 dage (omsynsdato + 3 dage), skal indberetning af omsyn foretages i virk.dk ud fra kopien af synsrapporten. Husk her at rette dato og tidspunkt i indberetningsbilledet til det faktiske tidspunkt for omsynet
  2. Hvis forbindelsen ikke genoprettes inden for 3 dage (omsynsdato + 3 dage), indsendes kopi af synsrapport til Færdselsstyrelsen, Sorsigvej 35, 6760 Ribe. Der foretages ikke yderligere i virk.dk
  3. Ved omsyn i forbindelse med registreringssyn indberettes godkendelsen altid på normal vis, når det er muligt.

Reparationskontrolordninger

Sidst opdateret 27/01/2020
Liste over virksomheder med godkendte reparationskontrolordninger.

I henhold til § 19 i bekendtgørelse nr. 460 af 23. april 2013 om virksomheder, der foretager omsyn af køretøjer, kan Færdselsstyrelsen efter ansøgning godkende reparationskontrolordninger, der opfylder betingelserne i bekendtgørelsens §§ 19-20.

 

Færdselsstyrelsen har godkendt reparationskontrolordninger fra følgende kontrolinstanser:  

Inden virksomheden ansøger Færdselsstyrelsen om godkendelse til at foretage omsyn af køretøjer, skal tilmelding til en godkendt reparationskontrolordning være foretaget. Tilmeldingen skal ske direkte hos kontrolinstansen.

 

Bemærk: Er virksomheden allerede tilmeldt en anden kontrolordning hos ovenstående kontrolinstanser, kan en sådan ikke erstatte en godkendt reparationskontrolordning.

Bekendtgørelse

BEK nr 460 af 23/04/2013

Bekendtgørelse om omsynsvirksomheder

Gældende fra

01/06/2013

BEK nr 460 af 23/04/2013 Bekendtgørelse om omsynsvirksomheder