Periodisk syn

Sidst opdateret 27/01/2020
Et periodisk syn er et kontroltjek af, hvorvidt et køretøj lever op til de gældende regler for godkendelse og syn af køretøjer. Synet er lovpligtigt og skal foretages regelmæssigt.

Om det periodiske syn

Sidst opdateret 27/01/2020
Færdselsstyrelsen sender indkaldelsen til det periodiske syn digitalt – via e-Boks. Du vil modtage indkaldelsen 8 uger inden, dit køretøj skal være synet og godkendt.

Hvornår skal mit køretøj til syn?

Hvornår dit køretøj skal til syn afhænger af, hvilken type køretøj du har. For eksempel skal en almindelig personbil til periodisk syn fire år efter, at den er blevet indregistreret første gang og herefter hvert 2. år (periodisk syn). Du kan læse mere om køretøjstyper og synsdatoer under 'Indkaldelse til syn'.

 

Hvor får jeg køretøjet synet?

Når du har modtaget indkaldelsen fra Færdselsstyrelsen, skal du bestille tid til syn hos en synshal. Hvis dit køretøj har et aftageligt anhængertræk, skal du huske at medbringe dette til synet. Her finder du en oversigt over synshaller.

Hvad bliver tjekket ved et periodisk syn?

Ved syn af dit køretøj foretager synshallen en kontrol af, om køretøjet er i god stand i henhold til de tekniske regler. Køretøjet bliver kontrolleret for fejl, der kan påvirke vores miljø og sikkerheden på vejene.

 

  1. For at fastholde sikkerheden på vejene, bliver der foretaget en kontrol af køretøjets styreapparat, bremser, dæk, lygter, signalapparat, reflekser og bærende dele, som bl.a. hjulophæng og støddæmpere.
  2. For at sikre et bedre miljø, bliver der foretaget en kontrol af køretøjets røg-, kulilte- og støjudledning. Du kan læse mere om reglerne for køretøjers støj- og partikeludledning under menupunktet 'Energi og miljøegenskaber'.

 

Et syn bliver afsluttet med, at synshallen udleverer en synsrapport med synsresultatet. Der findes fire mulige resultater: godkendt, betinget godkendt, kan godkendes efter omsyn eller ikke godkendt. Læs mere under 'Forstå din synsrapport'.

 

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke ønsker at få mit køretøj synet?

Hvis du ikke ønsker at få synet dit køretøj, skal du i stedet afmelde det i Køretøjsregistret. Det gør du ved at aflevere dine nummerplader hos en godkendt nummerpladeoperatør eller hos et af SKATs motorcentre. Du kan læse mere om dette på SKATs hjemmeside.

Hvad sker der, hvis jeg ikke får synet mit køretøj til tiden?

Hvis du ikke får synet dit køretøj inden for synsfristen, overtræder du loven om godkendelse og syn af køretøjer, og vil derfor modtage et bødeforlæg på 2000 kr. Læs mere om dette under 'Bødeforlæg'.

 

Hvad sker der, hvis jeg har solgt mit køretøj, men stadig har modtaget Færdselsstyrelsens indkaldelse?

Hvis du har solgt dit køretøj, men alligevel har modtaget en indkaldelse til syn fra Færdselsstyrelsen, er det fordi du stadig står registreret som bruger i Køretøjsregistret. Læs mere under 'Salg eller afmelding af køretøj'.

 

Kan jeg få udsat fristen for syn?

Det er ikke muligt at få udsat synsfristen, når fristen er overskredet. Herudover kan fristen kun udsættes i helt særlige tilfælde, som f.eks. hvis du kan dokumentere, at dit køretøj er blevet stjålet. Læs mere under 'Spørgsmål og svar'.

 

Hvad siger loven om det periodiske syn?

Ifølge EU-reglerne skal alle medlemslandene som hovedregel gennemføre en periodisk teknisk kontrol (syn) af almindelige person- og varebiler hvert andet år, første gang fire år efter første registrering. Der er tale om minimumsregler, hvor en række andre lande har hyppigere kontrol.

EU-reglerne fremgår af direktiv 2014/45/EU om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer.

Bekendtgørelse

BEK nr 516 af 01/06/2012

Bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer

Gældende fra

06/06/2012

BEK nr 516 af 01/06/2012 Bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer

Gode råd inden syn

Sidst opdateret 27/01/2020
Flere fejl kan du som bilejer selv let opdage – og dermed få repareret – inden syn. Dermed kan du mindske risikoen for, at din bil skal gennem et omsyn.

Færdselsstyrelsen har samlet seks gode råd til, hvordan du spotter en række fejl:

 

  1. Tjek sammen med en anden person, om alle bilens lygter virker, som de skal
  2. Tjek, at bilens udstødning er helt tæt ved at lytte til, om bilen støjer mere end normalt. Er du i tvivl, bør du få undersøgt det ved et værksted
  3. Det er et lovkrav, at dækkenes mønster på blandt andet personbiler er mindst 1,6 mm. Dækkene må desuden ikke være møre eller have synlige skader
  4. I dag er de fleste biler udstyret med kontrollamper til forskellige sikkerhedssystemer som fx airbags. Kontrollamperne i instrumentbrættet lyser typisk, når bilen startes, men oplever du, at en kontrollampe fortsat lyser under kørsel, bør du inden synet opsøge et værksted og få udbedret fejlen
  5. Tryk på hornet og lyt til, om der kommer en klar tone, hvor styrken og frekvensen er konstant
  6. Drypper der væske fra bilens motor, kan det skyldes oliespild. Du kan derfor tjekke, om der er synligt oliespild ved motoren. Oliespild opstår oftest på ældre biler, hvor det kan være opstået på grund af en utæthed i bilens motor

Indkaldelse til syn

Sidst opdateret 30/01/2020
Færdselsstyrelsen sender dig en indkaldelse til syn 8 uger inden synsfristen. Hvornår du bliver indkaldt, afhænger af køretøjets første indregistrering, og hvilken type køretøj du har.

Første indregistrering

Første gang dit køretøj bliver indkaldt til det periodiske syn, sker det på baggrund af datoen, hvor det første gang blev indregistreret. For eksempel ligger det første syn for en almindelig personbil 4 år efter indregistreringen, mens en lastbil skal synes første gang 1 år efter indregistreringen. Se mere i skemaet nedenfor.

 

Typen af køretøj

Efter det første periodiske syn, vil dit køretøj blive indkaldt på baggrund af to ting:

 

  1. Typen af køretøj (se skemaet nedenfor)
  2. Synsfristen fra første periodiske syn. Dette medmindre, at du har haft dit køretøj til syn i mellemtiden f.eks. på grund af konstruktive ændringer ved køretøjet. Læs mere om konstruktive ændringer under 'Registreringssyn'.

 

Ved at logge på Køretøjsregistret kan du slå dit køretøj op og se datoen for det næste periodiske syn.

Kan jeg få udsat fristen for syn?

Du kan aldrig få udsat synsfristen, når fristen først er overskredet. Herudover er det kun muligt i helt særlige situationer, f.eks. hvis du kan dokumentere, at dit køretøj er blevet stjålet. Læs mere under 'Spørgsmål og svar'. 

Køretøjstyper og indkaldelsestid

Køretøjstyper

Bemærkninger

Indkaldes 1. gang efter

Periode mellem syn

Personbil til højst 9 personer 4 år2 år
Varebil (tilladt totalvægt højst 3500 kg) 4 år2 år
Stor personbil til flere end 9 personer 1 år1 år
Lastbil (tilladt totalvægt over 3500 kg) 1 år1 år
Påhængsvogn til bil, totalvægt over 3500 kg 1 år1 år
Sættevogn til bil, totalvægt over 3500 kg 1 år1 år

 

 

Anvendelse/Tilladelse

Bemærkninger

Indkaldes efter

Periode mellem syn

Registreret til veterankørsel 35 år8 år
Udlejning uden førerMotorcykel og varebil2 år2 år
ØvelseskørselMotorcykel og varebil2 år2 år
Tempo 100Påhængsvogne, påhængsredskaber og campingvogne til bil med et samlet tilladt akseltryk på over 750 kg og højst 3.500 kg2 år2 år
Udlejning uden førerAndre køretøjer end motorcykel, person- og varebil1 år
1 år
ØvelseskørselAndre køretøjer end motorcykel, person- og varebil1 år1år
Udrykningskørsel 1 år1 år
Transport af farligt gods 1 år1 år
Taxikørsel 1 år1 år
Limousinekørsel 1 år1 år
Kørsel for offentlig myndighed 1 år1 år
Rutekørsel 1 år1 år

Bekendtgørelse

BEK nr 516 af 01/06/2012

Bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer

Gældende fra

06/06/2012

BEK nr 516 af 01/06/2012 Bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer

Lovbekendtgørelse

LBK nr 959 af 24/09/2012

Bekendtgørelse af lov om godkendelse og syn af køretøjer

Gældende fra

29/09/2012

LBK nr 959 af 24/09/2012 Bekendtgørelse af lov om godkendelse og syn af køretøjer

Digital synsindkaldelse

Sidst opdateret 30/01/2020
Fra 1. november 2014 skal både borgere (over 15 år) og virksomheder kunne modtage Digital Post fra det offentlige, hvilket bl.a. omfatter Færdselsstyrelsens indkaldelse til det periodiske syn, påmindelse om syn samt bødeforlæg.

Automatisk tilmelding til Digital Post pr. 1. november

Hvis du ikke fik tilmeldt dig Digital Post inden fristen d. 1. november 2014, vil du nu være automatisk tilmeldt. Dette med mindre, at du er blevet fritaget. Det vil sige, at du fremover skal huske at tjekke din digitale postkasse.

 

Du finder din Digitale Postkasse på www.borger.dk (for borgere) eller på www.virk.dk (for virksomheder). Husk, at du skal have din NemID klar, for at komme ind i postkassen.

Hvem kan blive fritaget for Digital Post?

Hvis du ikke er i stand til at modtage posten digitalt, kan du blive fritaget. Det kræver dog, at du opfylder mindst én af fritagelsesgrundene. Fritagelsesgrundene er:

 

  • At du ikke har adgang til en computer med tilstrækkelig internetforbindelse i dit hjem eller opholdssted.
  • At du har en fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse, som hindrer dig i at modtage post digitalt.
  • At du er registreret som udrejst af Danmark.
  • At du er blevet hjemløs.
  • At du har sproglige vanskeligheder.
  • At du har praktiske vanskeligheder ved at skaffe NemID.

 

Fordele ved den digitale indkaldelse

Der er flere fordele ved at modtage din indkaldelse digitalt:

 

  • Du kan vælge at få en påmindelse på e-mail, når der kommer ny digital post (Bemærk: for at vælge denne funktion, skal logge ind i din Digitale Postkasse eller e-boks og opgive din e-mail adresse).
  • Du får direkte links til synsvirksomheders hjemmesider, hvor der kan være mulighed for online booking af syn.
  • Du får direkte link fra indkaldelsen til Færdselsstyrelsens hjemmeside, hvor du altid kan finde den ajourførte liste over synshaller.
  • Du finder nemt tidligere års indkaldelser.

Forstå din synsrapport

Sidst opdateret 27/01/2020
Et periodisk syn afsluttes med, at synshallen udleverer en synsrapport med synsresultatet. Der findes fire typer af resultater: godkendt, betinget godkendt, kan godkendes efter omsyn eller ikke godkendt.

Godkendt

Dit køretøj bliver godkendt, når der ikke er fundet fejl af betydning for sikkerheden eller miljøet. En godkendelse betyder ikke nødvendigvis, at køretøjet er fejlfrit eller er i god stand ud fra en økonomisk betragtning, men at det er lovligt at anvende.

 

Når køretøjet er godkendt ved periodisk syn, sørger synshallen for at godkendelsen bliver registreret i Køretøjsregistret, og du skal ikke foretage dig yderligere.

 

Betinget godkendt

Dit køretøj bliver betinget godkendt, når der er fundet mindre fejl og mangler, som skal repareres. Du kan selv udbedre de konstaterede fejl og mangler uden at skulle til yderligere kontrol. Vær opmærksom på, at køretøjet først er lovligt efter udbedringen.

 

Når køretøjet er betinget godkendt ved periodisk syn, sørger synshallen for at godkendelsen bliver registreret i Køretøjsregistret. Når fejl og mangler er udbedret, skal du altså ikke foretage dig yderligere.

 

Kan godkendes efter omsyn

Kan godkendes efter omsyn anvendes f.eks.:

 

  • Når der er fundet væsentlige eller farlige fejl, som skønnes at indebære en sikkerhedsmæssig risiko.
  • Når kontrol af udbedring af fejlene kræver særligt måleudstyr.
  • Når der på grund af fejlenes antal/karakter skønnes at være et særligt behov for fornyet kontrol.
  • Når fejl, der er anført på synsrapporten fra sidste syn, ikke er repareret.

 

Hvis dit køretøj har fået synsresultatet kan godkendes efter omsyn, skal dit køretøj til omsyn inden for 33 kalenderdage. Datoen, hvor dit køretøj blev synet, tæller som 1 dag. Fristen kan ikke forlænges, og det gælder også, hvis du skal til omsyn flere gange. Overskrides omsynsfristen, kan der ikke foretages et omsyn.

 

Tilladt kørsel

Et køretøj der har fået afgørelsen betinget godkendt eller kan godkendes efter omsyn, må, indtil fejlene på synsrapporten er udbedret, kun benyttes til den kørsel, der er nødvendig i forbindelse med køretøjets reparation og må således ikke benyttes til almindelig kørsel.

 

Hvis der konstateres farlige fejl på køretøjet, kan synshallen fastsætte yderligere restriktioner på brug af køretøjet, eller helt forbyde kørsel.

 

Køretøjet er ikke godkendt

Dit køretøj kan ikke godkendes, hvis der konstateres mange væsentlige og/eller farlige fejl og mangler på det. I synsrapporten vil de mest markante fejl og mangler bliver noteret.

 

Hvis et køretøj har fået synsresultatet køretøjet er ikke godkendt, sender Køretøjsregistret automatisk besked til politiet, som herefter vil inddrage køretøjets nummerplader

Eksempler på synsrapporter

Forklaring af synsrapporten

I forbindelse med implementeringen af periodesyns-direktivet 2014/45/EU er der fremover stillet krav til
indholdet af en synsrapport.

Synsrapporter

Eksempler på synsrapporter

Sådan klager du over syn

Sidst opdateret 16/06/2020
Er du utilfreds med synshallens afgørelse, kan du klage til Færdselsstyrelsen. Du finder klagevejledningen på bagsiden af den synsrapport, som synshallen udleverer ved synets afslutning.

Hvis du vil klage, skal du være opmærksom på, at har du allerede påbegyndt eller udført reparationer på køretøjet, kan det besværliggøre styrelsens behandling af klagen.

Årsagen hertil er, at det kan vanskeliggøre Færdselsstyrelsens vurdering af køretøjets tilstand på synstidspunktet.

 

Husk at klage inden fristen udløber

Klagefristen er fire uger fra den dato, hvor afgørelsen om synsresultatet er meddelt. Færdselsstyrelsen skal have modtaget klagen inden fristens udløb. 

Vær opmærksom på, at synsresultatet gælder, indtil klagen er afgjort.

Du kan klage ved at benytte blanketten herunder. Når blanketten er udfyldt, skal den sendes til os via Digital Post på virk.dk eller borger.dk eller pr. brev til adressen Sorsigvej 35, 6760 Ribe. 

 

Såfremt du ikke er ejer eller bruger af køretøjet, skal du medsende en underskrevet fuldmagt. 

 
Klageformular

Klage over syn og omsyn

Denne blanket skal udfyldes og indsendes, hvis du ønsker at klage over syn eller omsyn. Læs venligst indledningen i blanketten, om hvornår du kan klage over syn eller omsyn.
Fuldmagt

Fuldmagt ved behandling af din sag hos Færdselsstyrelsen

Fuldmagt til brug ved behandling af din sag hos Færdselsstyrelsen.

Indkaldelse til nyt syn

Hvis Færdselsstyrelsen under sagsbehandlingen af din klage konstaterer, at godkendelsesgrundlaget ikke har været i orden på synstidspunktet, kan Færdselsstyrelsen bestemme, at køretøjet skal indkaldes til syn, eller at dets godkendelse skal inddrages.

Klagevejledning

Færdselsstyrelsens afgørelser er endelige og kan ikke indbringes for transportministeren eller anden administrativ myndighed. 

 

Bødeforlæg

Sidst opdateret 27/01/2020
Hvis du ikke får dit køretøj synet og godkendt eller afmeldt inden de lovpligtige frister, kan du få op til to bødeforlæg på hver af 2.000 kr.

Hvad er et bødeforlæg? 

 

Et bødeforlæg er en administrativ bøde, som kan udstedes af offentlige myndigheder, når de konstaterer en lovovertrædelse. Bødeforlægget er en måde at afslutte en sag om lovovertrædelse uden at politiet og domstolene bliver involveret.

 

Hvis du modtager et bødeforlæg fra Færdselsstyrelsen, skyldes det, at du har overtrådt loven om godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 24. september 2012.

 

Hvad er en rykker?

 

En rykkerskrivelse er en påmindelse om at betale det bødeforlæg, du har fået for manglende syn og godkendelse eller afmelding af dit køretøj.

 

I øjeblikket sender Færdselsstyrelsen rykkerskrivelsen som fysisk post, men vi arbejder på en digital løsning således, at den ligesom synsindkaldelsen og erindringsskrivelsen kommer til din digitale postkasse. Er du fritaget for digital postkasse, sender vi alle breve som fysisk post.

Hvis du betaler bødeforlægget

 

Når Færdselsstyrelsen udskriver et bødeforlæg, opretter styrelsen samtidig en bødesag. Når du betaler dit bødeforlæg, bliver denne sag lukket.

 

Ud over at betale bødeforlægget, skal du også sørge for at få dit køretøj synet og godkendt eller afmeldt inden for fristen, ellers vil du modtage endnu et bødeforlæg på 2000 kr.

 

Du afmelder dit køretøj, ved at aflevere dine nummerplader hos en godkendt nummerpladeoperatør eller i en af Motorstyrelsens ekspeditioner. 

Hvis du ikke har mulighed for at betale bødeforlægget på én gang

Hvis du ikke har mulighed for at betale bødeforlægget på én gang, kan du få lavet en afdragsordning. Det gør du ved at benytte blanketten nederst på siden.

 

Når du er logget ind med dit NemID, anbefales det, at du har følgende ved hånden:

 

  • Køretøjets registreringsnummer
  • Bødenummer
  • Fuldmagt ved henvendelse på vegne af anden person

 

Hvis du ikke betaler bødeforlægget

Hvis du ikke betaler bødeforlægget, anses du for ikke at have erkendt lovovertrædelsen. Bødeforlægget vil i denne situation blive sendt videre til politiet. Det skyldes, at Færdselsstyrelsen ikke er bemyndiget til at inddrive bødeforlægget. Det er derimod politiet og anklagemyndigheden, der vil foretage den endelige vurdering af din sag. 

Oversendelse til politiet

Hvis du ikke betaler de bødeforlæg, som du har modtaget fra Færdselsstyrelsen, bliver bødeforlæggene sendt videre til politiet.

 

Hvis et bødeforlæg ikke bliver betalt til tiden, sender Færdselsstyrelsen det videre til politiet. Dette skyldes, at Færdselsstyrelsen ikke er bemyndiget til at inddrive bødeforlægget. Det er derimod politiet og anklagemyndigheden, der vil foretage den endelige vurdering af sagen.

 

Bødeforlægget bliver først sendt til politiet, når sagen er helt færdigbehandlet i Færdselsstyrelsen. Det vil blandt andet sige, når alle bødeforlæg og rykkere fra Færdselsstyrelsen er udsendt. Det samme gælder, hvis du har rettet henvendelse eller har spørgsmål vedrørende bødeforlægget. I så fald vil sagen først blive sendt til politiet, når du har fået svar.

Du får et brev fra Færdselsstyrelsen, når dit bødeforlæg oversendes. Herefter skal eventuelle spørgsmål vedrørende bødeforlægget sendes til den politikreds, som du hører til. Når bøden er sendt videre til politiet, bliver sagen lukket i Færdselsstyrelsen. Det betyder, at du ikke længere kan betale dit bødeforlæg til Færdselsstyrelsen. Betaler du alligevel, vil beløbet blive tilbageført til din NemKonto, og du vil fortsat blive anset for ikke at have betalt bødeforlægget.

 

Hvis du kontakter Færdselsstyrelsen, efter at bødeforlægget er blevet oversendt til politiet, vil Færdselsstyrelsen videresende din henvendelse der til, da sagen nu er afsluttet hos os.

Hvis du ønsker at henvende dig angående et bødeforlæg 

Ønsker du at henvende dig angående et bødeforlæg, kan du benytte blanketten nederst på siden.

 

Når du er logget ind med dit NemID, anbefales det, at du har følgende ved hånden;

 

  • Køretøjets registreringsnummer
  • Bødenummer
  • Relevant dokumentation
  • Fuldmagt ved henvendelse på vegne af anden person

 

Vær opmærksom på, at det kun er i særlige tilfælde, at bødeforlæg bliver annulleret, f.eks. hvis bødeforlægget hviler på forkerte data eller pga. dødsfald.

 

Du kan forvente svar på din henvendelse inden for 3 måneder, og først efter at du har fået svar, kan bødeforlægget blive oversendt til politiet, medmindre Færdselsstyrelsen ud fra en konkret vurdering annullerer bødeforlægget.

Forløb for udskrivelse af bødeforlæg

Hvis du ikke får dit køretøj synet eller afmeldt i Køretøjsregistret inden for den lovpligtige frist, vil følgende automatisk blive sat i gang:

 

  1. Færdselsstyrelsen sender 4 uger efter synsfristen et brev med påmindelse om det manglende syn, hvor du vil blive anmodet om at få synet og godkendt dit køretøj inden for 5 uger fra brevdatoen eller afmelde det i Køretøjsregistret.
  2. Overholder du ikke denne frist på 5 uger, vil du efterfølgende modtage et bødeforelæg på 2.000 kr. for manglende syn. Du får i bødeforelægget påbud om at få godkendt eller afmeldt dit køretøj i Køretøjsregistret.
  3. Får du ikke godkendt eller afmeldt dit køretøj inden for fristen i bødeforelægget, vil du efterfølgende modtage endnu et bødeforlæg på 2.000 kr. for manglende afmelding af køretøjet.   
  4. En uge efter det sidste bødeforlæg, vil Færdselsstyrelsen anmode politiet om at inddrage nummerpladerne.

 

I alt kan du altså risikere at få bødeforlæg på 4.000 kr.

Hvis du får dit køretøj synet, men ikke godkendt inden for fristen, vil følgende automatisk blive sat i gang:

 

  • Færdselsstyrelsen sender 9 uger efter synsfristen påbud om, at du skal få dit køretøj afmeldt i Køretøjsregistret eller godkendt inden for 3 uger.   
  • Får du ikke dit køretøj godkendt eller afmeldt inden for fristen, vil du efterfølgende modtage et bødeforlæg på 2.000 kr. for manglende afmelding.   
  • En uge efter bødeforlægget, vil Færdselsstyrelsen anmode politiet om at inddrage nummerpladerrne.

Hvis du kan vedtage bødeforlægget, men ikke kan betale bøden på én gang, kan du få lavet en afdragsordning. Det gør du ved at benytte blanketten i højre side.

 

Betaler du ikke bødeforlægget, vil sagen blive overdraget til politiet.

Relevante blanketter og lovstof

Fuldmagt

Fuldmagt ved behandling af din sag hos Færdselsstyrelsen

Fuldmagt til brug ved behandling af din sag hos Færdselsstyrelsen.
Ansøgning

Anmodning om afdragsordning for bødeforlæg for manglende syn, godkendelse eller afmelding af køretøj

Blanketten udfyldes, hvis du vil anmode om en afdragesordning for bødeforlæg.
Ansøgning

Anmodning om at annullere administrativt bødeforlæg ifm. manglende syn eller afmelding

Blanketten udfyldes, hvis du vil anmode om at få annulleret dit bødeforlæg.

Bekendtgørelse

BEK nr 516 af 01/06/2012

Bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer

Gældende fra

06/06/2012

BEK nr 516 af 01/06/2012 Bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer

Salg eller afmelding af køretøj

Sidst opdateret 27/01/2020
Færdselsstyrelsens indkaldelse til syn vil altid blive sendt til den person, der står registreret som bruger/ejer af køretøjet i Køretøjsregistret. Dette er vigtigt at være opmærksom på i forbindelse med salg eller afmelding af dit køretøj.

Salg af køretøj 

Når du sælger et køretøj, er det den nye ejer, som skal sørge for at få omregistreret (ejerskiftet) køretøjet inden for 3 uger. Er der gået mere end 3 uger, og køretøjet fortsat er registreret i dit navn, anbefaler vi dig at kontakte SKAT for yderligere vejledning. Ellers vil du modtage Færdselsstyrelsens indkaldelse til syn af køretøjet. 

 

Du kan altid selv logge på Køretøjsregistret og se, om du står registreret som ejer/bruger af køretøjet. 

 

Fristen for et periodisk syn ændres ikke i forbindelse med omregistreringen. Derfor bør du som sælger altid informere den nye ejer, hvis du forud for salget har modtaget en indkaldelse til syn.

Afmelding af køretøj 

Hvis du har et køretøj, som er blevet afmeldt inden for fristen for syn, kan du se bort fra en eventuel indkaldelse til syn fra Færdselsstyrelsen. Du skal ikke give besked om afmeldingen til Færdselsstyrelsen. 

Du afmelder dit køretøj ved at aflevere din nummerplader til en godkendt nummerpladeoperatør eller i en af Motorstyrelsens ekspeditioner. Læs mere på www.skat.dk/afmeldkøretøj.

Omsynsfejl

Sidst opdateret 03/02/2020
Den 20. maj 2018 træder nye EU-regler for periodisk syn i kraft. Reglerne betyder blandt andet, at flere fejl skal tjekkes ved et omsyn. Færdselsstyrelsen har derfor samlet en række eksempler på fejl, der fremover giver omsyn.

Nedenstående er eksempler på fejl, der fra og med den 20. maj 2018 sender køretøjer til omsyn:

 

  • En baglygte der ikke virker
  • En blinklygte der ikke virker
  • En stoplygte der ikke virker
  • En tågeforlygte der ikke virker
  • En nærlyslygte der er fejljusteret eller ikke virker
  • Manglende reflekser på køretøjet
  • For stort oliespild fra motoren
  • Et el-stik til anhængertrækket der ikke virker korrekt
  • Et defekt horn
  • En defekt forrudevasker
  • En defekt kobling på bilen
  • Utæt eller utilstrækkelig fastgørelse af udstødningsrøret
  • Hvis mønsterdybden på dækkene er slidt ned til dækkets slidindikator, som på personbiler er 1,6 mm. Er mønsterdybden under 1,6 mm, medfører det et omsyn. Synsvirksomheden kan herudover fastsætte restriktioner, når du skal køre din bil til et værksted eller vælge at udstede et køreforbud.

Spørgsmål og svar

Sidst opdateret 10/03/2020
Her finder du oftest stillede spørgsmål og svar til syn og bødeforlæg.

Generelle spørgsmål vedr. syn

Syn bliver foretaget hos private synshaller godkendt af Færdselsstyrelsen. Telefonnummer og eventuel web-adresse kan ses på listen. Du kan ikke bestille tid hos Færdselsstyrelsen.
Skifter du adresse, skal du blot registrere dette i Folkeregisteret. Herefter vil Færdselsstyrelsen automatisk modtage oplysninger om den nye adresse.
Der er fri prisdannelse, og det er derfor op til synshallerne at fastsætte prisen for syn og omsyn.
Alle spørgsmål som drejer sig om, hvordan du registrerer, ejerskifter eller afmelder en bil, skal rettes til motorekspeditionen hos Motorstyrelsen. Oplysning om skattecentre kan ses på Motorstyrelsens hjemmeside.

For tunge køretøjer er der krav om, at den seneste synsrapport og seneste rapport fra vejsidesyn, hvis den foreligger, medbringes under kørsel. I Danmark accepteres et elektronisk bevis for de seneste syn, men det er valgfrit for medlemsstaterne, om elektronisk bevis for tidligere syn accepteres.

 

Valgfriheden indebærer dermed, at andre medlemsstater kan kræve, at synsrapporten for eksempel på busser, lastbiler og påhængskøretøjer medbringes fysisk ved kørsel i udlandet.

Er køretøjet ved synet behæftet med så væsentlige fejl, at det ikke straks kan godkendes betinget med påpegede fejl, kan synsvirksomheden tillade, at køretøjet inden for en frist på 33 kalenderdage (regnet fra og med synsdatoen) fremstilles til et eller flere omsyn.

 

Ved omsyn og genfremstilling kan fristen fastsat af synshallen ikke forlænges.

 

Er der foretaget et registreringssyn, giver synsvirksomheden Motorstyrelsen besked om manglende godkendelse, når omsynsfristen er udløbet. Det betyder, at politiet umiddelbart efter omsynsfristens udløb kan inddrage bilens nummerplader på grund af manglende godkendelse.

 

Du kan læse mere om tidsfrister for omsyn og periodisk syn i Bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer §§ 37-41 samt §§ 57-58.

Ofte stillede spørgsmål vedr. periodisk syn

Synsdatoen på en bil, er den dato, som Færdselsstyrelsen tager udgangspunkt i, når bilen indkaldes til periodisk syn.

 

Bilens første indkaldelse til periodisk syn, sker på baggrund af bilens dato for første registrering.

 

Bilens fremtidige indkalder, vil som hovedregel ske på baggrund af køretøjets seneste frist for syn. Dog kan synsdatoen være ændret til seneste godkendelsesdato, hvis du har været til syn med dit køretøj uden at være indkaldt til periodisk syn.

En bil indkaldes til syn på baggrund af bilens synsdato. Om synsdatoen se under spørgsmål 'Hvad er en synsdato?'.

 

En almindelig personbil indkaldes 1. gang 4 år efter 1. registreringsdato og herefter med 2-årige synsintervaller.

 

En almindelig varebil indkaldes 1. gang 4 år efter 1. registreringsdato og herefter med 2-årige synsintervaller. Se under 'Indkaldelse til syn'. 

Færdselsstyrelsen sender indkaldelsen til periodisk syn til den, der er registreret som ejer/bruger af bilen i Køretøjsregistret.

 

Har du købt en bil, der allerede er indkaldt til periodisk syn, har den tidligere ejer modtaget indkaldelsen. Når en bil ejerskiftes hos Motorstyrelsen, vil du modtage en kvittering, hvorpå det manglende periodiske syn fremgår. 

 

Fristen for syn ændres ikke i forbindelse med ejerskifte.

 

Bemærk: Din synsindkaldelse kan være sendt til din e-Boks, hvis du har accepteret post fra Færdselsstyrelsen, eller andre offentlige myndigheder.

Når et brev er afleveret til en postomdeler f.eks. e-Boks, anses det for afleveret til modtageren.

 

Hvad betyder det for min bøde?

 

Du anses for at have modtaget påmindelsen med posten.

Er din bil lige blevet godkendt, og du efterfølgende modtager indkaldelse til eller påmindelse om syn, kan du i Køretøjsregistret kontrollere oplysninger omkring dit køretøj.
Har du stadig spørgsmål, kan du kontakte Færdselsstyrelsen på tlf. 7221 8899.
Ja, du kan godt syne din bil, selvom den ikke er indkaldt til syn. Synshallen foretager et registreringssyn. Bilen vil herefter blive indkaldt til næste syn 2 år efter, at den er blevet godkendt.

Det er muligt i særlige situationer at udsætte den seneste frist for periodisk syn. En udsættelse kræver, at der er særlige omstændigheder, der bevirker, at køretøjet ikke kan komme til syn inden for den fastsatte frist.

 

Færdselsstyrelsen kan efter ansøgning udsætte seneste frist for fremmøde til periodisk syn for køretøj, der er omfattet af § 55 jf. bekendtgørelse nr. 516 af 1. juni 2012 om periodisk syn, hvis

 

  1. det relevante forsikringsselskab erklærer, at selskabet vil meddele Færdselsstyrelsen, når deponerede nummerplader atter udleveres til køretøjets ejer/bruger, eller at stilstandsforsikringen ophører, i tilfælde hvor køretøjet er
    1. betydeligt trafikskadet,
    2. udsat for hærværk eller
    3. under omfattende restaurering,
  2. ejeren (brugeren) fremlægger dokumentation for, at køretøjet er blevet stjålet eller tilsvarende, der umuliggør godkendelse ved syn, herunder at køretøjet er på værksted og nødvendige reservedele er i dokumenteret restordre,
  3. ved dokumenterede force majeure-situationer, der er kendt fra forsikringspraksis, hvor ejeren/brugeren er uden skyld eller indflydelse, eller
  4. ejeren på tilsvarende måde uden egen skyld ikke kan undgå at overskride synsfristen.

 

Du kan læse om udsættelse af syn i Bekendtgørelse nr. 516 af 1. juni 2012 om godkendelse og syn af køretøjer, se særligt § 58.

 

Har du ikke mulighed for at få udsat synsfristen, og kan køretøjet ikke synes inden for fristen, bør du afmelde køretøjet. Udgiften til nye nummerplader vil helt eller delvis, alt efter periodens længde, blive opvejet af sparet ejerafgift og forsikring. Når køretøjet er afmeldt, behøver det ikke synes, før det igen skal have nye nummerplader på.

 

Såfremt køretøjet ikke synes inden for synsfristen, sendes der et påmindelsesbrev til ejeren/brugeren af køretøjet. Bliver køretøjet derefter ikke fremstillet til syn eller afmeldt i Køretøjsregistret, vil der blive udstedt et bødeforlæg for det manglende syn eller manglende godkendelse. Herefter overgår sagen til politiet, som har mulighed for at inddrage køretøjets nummerplader og udstede bøde.

 

Du kan læse mere om administrativ bødeforlæg under 'Bødeforlæg'.

Din bil bliver aldrig indkaldt på baggrund af sidste godkendelsesdato. Bilen indkaldes ud fra synsdatoen (se spørgsmål 'Hvad er en synsdato?).

 

Nedenfor kan du læse mere om de forskellige årsager til, at der er mindre end 2 år fra sidste syn.

 

  • Den fastlagte seneste frist for syn kan være forskellig fra gang til gang.
  • Færdselsstyrelsen tager altid udgangspunkt i bilens synsdato, når der sendes en indkaldelse. Indkaldelse til første periodiske syn sker på baggrund af bilens dato for første registrering. Herefter sker indkaldelsen på baggrund af seneste synsfrist.
  • Sidste periodiske syn blev foretaget for sent, og bilen har ikke været afmeldt i mellemtiden.

Når bilen er indkaldt til syn, så beregnes datoen for næste syn efter synsfristen, der er oplyst i synsindkaldelsen - synsfristen plus 2 år.

 

Det vil sige, at biler der godkendes inden synsfristen, har mere end 2 år til næste syn, hvorimod biler der godkendes efter synsfristen, har mindre end 2 år til næste syn.

Hvis din bil endnu ikke er 4 år gammel og alligevel er indkaldt til syn, kan det være en fejl.

 

  • Undersøg på din registreringsattest, om bilen står indregistreret til 'udlejning uden fører', 'øvelseskørsel' eller 'taxikørsel'. Bilen vil da være indkaldt til syn efter regler gældende for denne type køretøj. Benyttes bilen IKKE, som en af ovennævnte typer, skal du have ændret på bilens registrering.
  • Tag den originale registreringsattest med til motorekspeditionen på et skattecenter. Der kan man rette fejlen og give dig en ny registreringsattest. Indkaldelsen til syn bliver samtidigt slettet. Du behøver ikke give Færdselsstyrelsen besked.
  • Benyttes bilen til udlejning, øvelses- eller taxikørsel, vil der være andre synsintervaller gældende for bilen.

 

Du kan læse mere om synsintervallerne under 'Indkaldelse til syn'. 

Færdselsstyrelsen anbefaler at afmelde bilen ved motorekspeditionen på et skattecenter, når bilen står ubrugt. Når bilen er afmeldt, behøver den ikke at blive synet, før bilen igen skal have nye nummerplader på. For at køre bilen til syn, skal du leje prøvenummerplader på et skattecenter. Efter syn kan du igen få nummerplader til bilen.

Afmeldt: Modtager du en indkaldelse til periodisk syn, selvom bilen skulle være afmeldt, anbefaler Færdselsstyrelsen dig, at du kontakter Færdselsstyrelsen for at sikre dig, at bilen er afmeldt korrekt.

 

Færdselsstyrelsen kan kontaktes på telefon 7221 8899.

 

Solgt: Modtager du en indkaldelse på en bil, du har solgt, er det fordi bilen stadig er registreret i dit navn. En ny ejer har 3 uger til at omregistre eller afmelde bilen. Er bilen fortsat registreret i dit navn, anbefaler Færdselsstyrelsen dig at kontakte Motorstyrelsen for yderligere vejledning. Motorstyrelsen kan altid oplyse dig, om bilen er ejerskiftet eller afmeldt.

Når du køber en brugt bil, er det godt at vide, hvornår bilen kan forventes at blive indkaldt til periodisk syn næste gang. Som køber er det ikke nok, at du ved, hvornår bilen sidste gang er synet. Det betyder nemlig ikke automatisk, at der er 2 år til næste gang, bilen skal synes.

 

Indkaldelsen til næste periodiske syn sker altid på baggrund af bilens synsdato, aldrig ud fra sidste godkendelsesdato. Du skal derfor være opmærksom på at undersøge, hvilken synsdato bilen er registreret med. Du kan se hvornår bilen næste gang forventes indkaldt til syn i Køretøjsregistret.

Bemærk, at en bil godt kan få udleveret nummerplader eller kan blive omregistreret til ny ejer, selvom bilen er indkaldt til periodisk syn.

 

Du er altid velkommen til at kontakte os, inden du køber en brugt bil, så du er klar over, hvornår bilen næste gang bliver indkaldt til periodisk syn.

 

Du bør altid bede om at få sidste synsrapport med, når du køber en brugt bil. Du kan finde bilens synsrapporter via Færdselsstyrelsens selvbetjening. Kopi af den sidste synsrapport kan du desuden få ved henvendelse til synsvirksomheden, som har foretaget sidste syn.

Sidste synsrapport bør altid gemmes, så du kan se, hvornår bilen sidst er synet. Du anbefales altid i forbindelse med køb af brugt bil at bede om en kopi af sidste synsrapport.

Hvis din bil er indregistreret første gang for mere end 30 år siden og kun benyttes lejlighedsvis, kan du registrere den til veterankørsel, hvorefter bilen vil få længere perioder mellem indkaldelserne til syn. For at få bilen registreret til veterankørsel, skal du rette henvendelse til Motorstyrelsen.

 

Ved registreringen påfører Motorstyrelsen tilladelsen 'Veterankørsel' i Køretøjsregistret (DMR).

 

Når bilen er registreret til veterankørsel, bliver den første gang indkaldt til periodisk syn 35 år efter 1. registreringsdato og herefter med 8 års mellemrum.

 

Er din bil ikke registreret til veterankørsel, vil den fortsat blive indkaldt efter de gældende intervaller, selv om den er over 35 år gammel.

Spørgsmål og svar til klager over syn

Færdselsstyrelsen er klageinstans for synsvirksomheders afgørelser i forbindelse med syn af køretøjer. Du kan finde klagevejledningen på bagsiden af den synsrapport, der udleveres af synsvirksomheden ved synets afslutning.

 

Du klager ved at udfylde vores klageformular og indsende den til Færdselsstyrelsen, Sorsigvej 35, 6760 Ribe eller pr. mail til info@fstyr.dk.


Der er en klagefrist på 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt (synets gennemførelse). Klagen medfører ikke, at virkningen af synsafgørelsen udsættes til klagesagen er afgjort. En klage har med andre ord ikke opsættende virkning.

 

Klagen skal være Færdselsstyrelsen i hænde seneste ved fristens udløb.

Færdselsstyrelsen tager stilling til klager i forbindelse med de tekniske og juridiske krav, der er til et syn. 

 

Færdselsstyrelsen har ikke beføjelse til at forpligte en synsvirksomhed økonomisk. Et eventuelt erstatningskrav skal derfor rettes direkte til synsvirksomheden.

 

Vær opmærksom på, at Færdselsstyrelsen ikke behandler klager over f.eks. serviceniveauet eller den praktiske tilrettelæggelse af synet eller lignende i en (om)synsvirksomhed. På samme måde behandler Færdselsstyrelsen ikke klager over synspersonale.

 

Færdselsstyrelsen behandler ikke klager over priserne for syn og omsyn. Det er op til den enkelte synsvirksomhed at fastsætte sin pris for syn og omsyn, da synsmarkedet er liberaliseret.

Færdselsstyrelsen vil ud fra en konkret vurdering tage stilling til, om der er grundlag for at besigtige køretøjet. Ved en eventuel besigtigelse bliver køretøjets tilstand vurderet.

 

Færdselsstyrelsen vil hvis muligt også vurdere, om eventuelle fundne fejl var tilstede på synstidspunktet. 

 

Er du utilfreds med (om)synsstedets afgørelse, men har repareret køretøjet, kan du stadig klage til Færdselsstyrelsen.

 

Såfremt køretøjet er repareret eller er godkendt ved (om)syn, når Færdselsstyrelsen påbegynder behandlingen af klagen, vil der i udgangspunktet ikke blive foretaget en besigtigelse af køretøjet.  

 

Har du ikke fundet svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at skrive til os på adressen: Færdselsstyrelsen, Sorsigvej 35, 6760 Ribe eller sende en mail til info@fstyr.dk.

 

Spørgsmål om periodisk syn og indkaldelsen kan desuden rettes til vores kundecenter på telefon 7221 8899 hverdage mellem kl. 9-15 eller til kundecenterets direkte mailadresse syn@fstyr.dk.

 

Spørgsmål af teknisk karakter kan rettes til Færdselsstyrelsen på telefon 7221 8899.

Bødeforlæg

Hvad er et bødeforlæg?

Et bødeforlæg er en administrativ bøde, som kan udstedes af offentlige myndigheder, når de konstaterer en lovovertrædelse. Bødeforlægget er en måde at afslutte en sag om lovovertrædelse uden at politiet og domstolene bliver involveret.

 

Hvis du modtager et bødeforlæg fra Færdselsstyrelsen, skyldes det, at du har overtrådt loven om godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 24. september 2012.

 

Hvad er en rykker?

En rykkerskrivelse er en påmindelse om at betale det bødeforlæg, du har fået for manglende syn og godkendelse eller afmelding af dit køretøj.

 

I øjeblikket sender Færdselsstyrelsen rykkerskrivelsen som fysisk post, men vi arbejder på en digital løsning således, at den ligesom synsindkaldelsen og erindringsskrivelsen kommer til din digitale postkasse. Er du fritaget for digital postkasse, sender vi alle breve som fysisk post.

 

Hvis du betaler bødeforlægget

Når Færdselsstyrelsen udskriver et bødeforlæg, opretter styrelsen samtidig en bødesag. Når du betaler dit bødeforlæg, bliver denne sag lukket.

 

Ud over at betale bødeforlægget, skal du også sørge for at få dit køretøj synet og godkendt eller afmeldt inden for fristen, ellers vil du modtage endnu et bødeforlæg på 2.000 kr. Læs mere under Forløb for udskrivelse af bødeforlæg.

 

Du afmelder dit køretøj, ved at aflevere dine nummerplader hos en godkendt nummerpladeoperatør eller hos et af SKATs motorcentre. Læs mere på SKATs hjemmeside.

 

Hvis du ikke har mulighed for at betale bødeforlægget på én gang

Hvis du ikke har mulighed for at betale bødeforlægget på én gang, kan du få lavet en afdragsordning. Det gør du ved at benytte denne blanket.

 

Hvis du ikke betaler bødeforlægget

Hvis du ikke betaler bødeforlægget, anses du for ikke at have erkendt lovovertrædelsen. Bødeforlægget vil i denne situation blive sendt videre til politiet. Det skyldes at Færdselsstyrelsen ikke er bemyndiget til at inddrive bødeforlægget. Det er derimod politiet og anklagemyndigheden, der vil foretage den endelige vurdering af din sag. Du kan læse mere om dette under menupunktet Oversendelse til politiet.

 

Hvis du ønsker at henvende dig angående et bødeforlæg

Ønsker du at henvende dig angående et bødeforlæg, skal du benytte denne blanket. Husk at have dit nem-ID klar.

 

Vær opmærksom på, at det kun er i særlige tilfælde, at bødeforlæg bliver annulleret, f.eks. hvis bødeforlægget hviler på forkerte data eller pga. dødsfald.

 

Du kan forvente svar på din henvendelse inden for 4 uger, og først efter at du har fået svar, kan bødeforlægget blive oversendt til politiet, medmindre Færdselsstyrelsen ud fra en konkret vurdering annullerer bødeforlægget.

Ansøgning

Anmodning om afdragsordning for bødeforlæg for manglende syn, godkendelse eller afmelding af køretøj

Blanketten udfyldes, hvis du vil anmode om en afdragesordning for bødeforlæg.
Ansøgning

Anmodning om at annullere administrativt bødeforlæg ifm. manglende syn eller afmelding

Blanketten udfyldes, hvis du vil anmode om at få annulleret dit bødeforlæg.

Færdselsstyrelsen sender alle breve vedrørende syn til e-Boks, medmindre man har fået fritagelse for digital postkasse - så sender vi brevene pr. post.

 

Før 1. november 2014 sendte Færdselsstyrelsen kun indkaldelsen til syn til e-Boks, hvis du selv havde tilmeldt dig.

 

Hvad betyder det for mig/min bøde?

Det er dit ansvar at åbne post, der er sendt til din e-Boks. Ønsker du at få din sag afprøvet ved domstolene, kan du undlade at betale bødeforlægget, hvorefter dette vil blive oversendt til politiet til videre behandling.

 

Lov om offentlig digital post - retsvirkninger:

 

§ 10. Meddelelser, der sendes under anvendelse af Offentlig Digital Post, anses for

  1. at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten i postløsningen, og
  2. at være afsendt af den angivne afsender.

Færdselsstyrelsen sender alle breve vedr. syn til e-Boks. Er du fritaget for at have e-Boks, sender vi brevene pr. post.

 

Du kan hente din post på dit lokale posthus.

Når et brev er afleveret til en postomdeler f.eks. e-Boks, anses det for afleveret til modtageren.

 

Hvad betyder det for mit bødeforlæg?

Du anses for at have modtaget påmindelsen med posten, og hæfter derfor for bødeforlægget.

Du skal selv sørge for syn og godkendelse af bilen, indtil den er omregistreret eller afmeldt i Køretøjsregistret. For mere information om afmelding af bilen bedes du kontakte SKAT. Du afmelder dit køretøj ved at aflevere dine nummerplader hos en godkendt nummerpladeoperatør eller hos et af SKATs motorcentre. Du kan læse mere på SKATs hjemmeside.

 

Hvad betyder det for mit bødeforlæg?

Som registreret ejer eller bruger har du ansvaret for, at bilen er synet og godkendt, og hæfter for evt. bødeforlæg, indtil bilen er afmeldt eller omregistreret.

Hvis du og sælger sammen har ejerskiftet bilen i Køretøjsregistret før synsfristen, er det dig, der skal få bilen synet. Ved ejerskifte vil det i Køretøjsregistret være anført, om bilen er indkaldt til syn med angivelse af den seneste frist for syn. Det vil også fremgå af den udstedte ejerskiftekvittering, som du kan se i Køretøjsregistret.

 

BEMÆRK: Synsfristen forlænges ikke, fordi bilen ejerskiftes!

 

Hvad betyder det for mit bødeforlæg?

Ansvaret for at få bilen synet er overgået til dig samtidig med ejerskiftet. Du skal derfor betale et evt. bødeforlæg. Ønsker du ikke at betale bødeforlægget, vil det blive oversendt til politiet til videre behandling.

Hvis synsfristen er overskredet, kan man ikke ejerskifte bilen i Køretøjsregistret. Efter synsfristen kan en bil først omregistreres, når den er blevet godkendt ved syn.

 

Hvad betyder det for mit bødeforlæg?

Det er dig som registreret ejer eller bruger af bilen, der skal få bilen synet, og du vil også skulle betale et evt. bødeforlæg, hvis fristen for syn overskrides.

Du har været til syn efter fristens udløb, og har samtidig overskredet fristen i vores påmindelse. Bødeforlægget er udskrevet på baggrund af fristen oplyst i påmindelsen. At du derefter har fået synet bilen, ændrer ikke på det udstedte bødeforlæg.

 

Hvad betyder det for mit bødeforlæg?

Når du er registreret som ejer eller bruger af bilen i Køretøjsregistret efter den seneste frist for syn, har du ansvar for syn af bilen. Derfor sendes bødeforlægget til dig. Ønsker du ikke at betale bødeforlægget, vil det blive oversendt til politiet til videre behandling.

En frist for omsyn på en synsrapport forlænger ikke fristen i vores breve om manglende syn eller manglende godkendelse. Det er altid Færdselsstyrelsens frister, der gælder.

 

Hvad betyder det for mig?

Hvis du ikke overholder fristerne i vores breve, vil du modtage et bødeforlæg.

Hvis du ikke har mulighed for at betale bødeforlægget på én gang, kan du få lavet en afdragsordning. Det gør du ved at benytte denne blanket.

 

Du kan få en afdragsordning med minimum 4 rater á minimum 500 kr. til betaling af bødeforlæg. Når du betaler afdragene, skal du anvende de samme betalingsoplysninger, som fremgår af bødeforelægget. Dette står også på den bekræftelse af afdragsordningen, som Færdselsstyrelsen sender til dig.
Du får ikke tilsendt nye girokort ved indgåelse af en afdragsordning, men skal benytte det/de allerede fremsendte girokort.

Ansøgning

Anmodning om afdragsordning for bødeforlæg for manglende syn, godkendelse eller afmelding af køretøj

Blanketten udfyldes, hvis du vil anmode om en afdragesordning for bødeforlæg.

Du kan kun få udsat det periodiske syn, hvis din bil før synsfristen:

 

  1. er betydeligt trafikskadet, 
  2. har været udsat for hærværk eller
  3. er under omfattende restaurering

 

 I alle tilfælde skal dit forsikringsselskab erklære til os, hvilken situation du er i.


Endvidere kan du før synsfristen ansøge om udsættelse af det periodiske syn, hvis

 

  1. bilen er på værksted og nødvendige reservedele er i dokumenteret restordre, eller
  2. du uden egen skyld ikke kan undgå at overskride synsfristen f.eks. ved indlæggelse, alvorlig sygdom el. lign.

 

Du kan se de fuldstændige regler for udsættelse af syn i bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer, § 58. Synet kræver ikke dit personlige fremmøde. Du kan derfor lade familie eller venner køre bilen til syn, hvis du selv er forhindret.

 

Du skal i alle tilfælde skriftligt søge Færdselsstyrelsen om udsættelse, hvis du opfylder et af ovenstående kriterier.

 

Efter at synsfristen er overskredet, kan du ikke få udsættelse for periodisk syn uanset årsagen. Er det umuligt at få bilen til syn, skal du afmelde den.

 

BEMÆRK: Du kan altid nulstille synsfristen ved selv at afmelde bilen hos SKAT eller en nummerpladeoperatør. Forsikringsselskabet kan ikke kræve bilen registreret, mens den repareres. Hvis du afmelder bilen inden synsfristen, modtager du ikke et evt. bødeforlæg.

 

BEMÆRK: Du kan altid – uafhængigt af forsikringsselskabet - nulstille synsforpligtelsen ved selv at afmelde køretøjet hos SKAT. Hvis du afmelder dit køretøj inden synsfristen, modtager du ikke noget bødeforlæg.

Du kan gøre et af følgende:

 

  1. Du kan afmelde bilen i Køretøjsregistret. For afmelding af bilen, bedes du kontakte SKAT.
  2. Du kan køre bilen til syn inden afrejsen. Du vil herefter få en ny synsfrist på 2 år fra godkendelsesdatoen.
  3. Du kan lade familie eller venner køre bilen til syn for dig, hvis du selv er forhindret.

Du skal bede SKAT om at afmelde bilen. Bødeforlægget fastholdes som udgangspunkt over for dig som bruger, da du har fået et brev om, at du skal afmelde bilen hos SKAT.

 

BEMÆRK: Du har ansvaret for syn af bilen, så længe du ikke er afmeldt som bruger i Køretøjsregistret.

Bødeforlægget er et tilbud om at afslutte sagen i Færdselsstyrelsen. Så længe du har en sag kørende hos os, kan du undlade at betale bødeforlægget, indtil du modtager svar fra os.

 

Der er ikke mulighed for at klage over bødeforlæg til en overordnet myndighed. Er du ikke enig i vores svar, og undlader du at betale bødeforlægget, bliver sagen oversendt til politiet til videre behandling, så du evt. kan få prøvet sagen ved domstolene.

Hvis bilen er synet, og der er sket en fejl, annullerer vi bødeforlægget. Det kan vi gøre hvis:

 

  1. et syn eller omsyn ikke er blevet opdateret i Køretøjsregistret, eller
  2. et syn eller omsyn ikke er blevet indberettet rigtigt, eller
  3. det er en forkert bil, der er indberettet som synet og godkendt.

 

Du skal i så fald kontakte Færdselsstyrelsen på tlf. 7221 8899.