Regler og vejledning om køre- og hviletid

Sidst opdateret 27/01/2020
Her finder du information om køre- og hviletidsreglerne. Læs bl.a. om, hvem der er omfattet af reglerne.

Hvem er omfattet?

Sidst opdateret 27/01/2020
Hvor gælder køre– og hviletidsreglerne og hvem gælder de for?

Reglerne om køre– og hviletid er EU-regler, som gælder for alle EU-medlemslande samt Island, Liechtenstein og Norge (EØS-lande) ved kørsel i EU– og EØS-lande.


Du er omfattet af reglerne hvis du:


  • Kører godstransport med et køretøj, hvis største tilladte totalvægt inklusive påhængsvogn eller sættevogn overstiger 3,5 ton
  • Kører personbefordring med et køretøj, der er konstrueret eller permanent indrettet til at befordre mere end 9 personer inklusive føreren, og er beregnet til dette formål

 

I menuerne til venstre kan du læse mere om reglerne for køre– og hviletid, og kontrol af køre– og hviletid.

 

Køretid og pauser

Sidst opdateret 27/01/2020
Herunder er beskrevet de mest generelle regler omkring køretid og pauser.

En kørselsperiode er den samlede køretid fra det tidspunkt, en fører begynder at køre efter et hvil eller en pause, indtil han indleder et hvil eller en pause. Kørselsperioden kan være sammenhængende eller opdelt.

De generelle regler for køretid er:

  • En uafbrudt køretid/kørselsperiode må ikke overstige 4,5 time.
  • Efter en uafbrudt køretid/kørselsperiode på 4,5 time skal føreren holde en sammenhængende pause på mindst 45 minutter, medmindre han påbegynder et hvil.
  • Pausen på 45 minutter kan erstattes af en opdelt pause på mindst 15 minutter efterfulgt af en pause på mindst 30 minutter fordelt over kørselsperioden. Der kan ikke byttes om på rækkefølgen af disse to pauser.
  • Efter en samlet eller opdelt pause kan en ny kørselsperiode på maksimalt 4,5 time påbegyndes.
  • Den daglige køretid må ikke overstige 9 timer.
  • 2 gange om ugen kan køretiden sættes op til 10 timer.
  • Den ugentlige køretid må ikke overstige 56 timer.
  • I to på hinanden følgende uger må summen af køretiderne ikke overstige 90 timer.

Hvil

Sidst opdateret 27/01/2020
Et hvil er enhver sammenhængende periode, hvor føreren frit kan disponere over sin tid.
Der skelnes mellem daglig hvil og uge hvil. Både daglig og ugentlig hvil dækker over begreberne regulær og reduceret hvil.

 

De generelle regler for daglig hvil er:

  • Indenfor 24 timer skal du hvile i sammenhængende 11 timer (regulær daglig hvil).
  • Det er tilladt at reducere det daglige hvil til 9 timer (reduceret daglig hvil) - dog højst tre gange mellem to ugentlige hvil.
  • Den daglige hviletid kan deles op i 2 perioder, hvoraf den første skal være mindst 3 sammenhængende timer og den næste skal være mindst  9 sammenhængende timer (3+9 hvil).

De generelle regler for ugentlig hviletid er:

  • Et uge hvil skal være på mindst 45 timer (regulær ugentlig hvil)
  • I en 2 på hinanden følgende uger skal en fører tage mindst:
    • 2 regulære ugentlige hviletider på mindst 45 timer, eller
    • En regulær ugentlig hviletid på mindst 45 timer og en reduceret ugentlig hviletid på mindst 24 timer. Denne reduktion skal dog kompenceres med et tilsvarende hvil, som skal tages samlet inden
  • 3 uger efter udløbet af den pågældende uge.
  • Et uge hvil skal starte senest 6 x 24 timer efter forrige ugehvil.

Hvad sker der, hvis du holder en reduceret ugentlig hviletid?

Hvis du vælger at holde et reduceret uge hvil på mellem 45 og 24 timer, skal forskellen mellem det regulære uge hvil på 45 timer og det afholdte reducerede uge hvil holdes samlet inden 3 uger efter udløbet af den pågældende uge, hvor hviletiden er reduceret, og i forlængelse af et andet hvil på mindst 9 timer.

Flermandsbetjening

Sidst opdateret 27/01/2020
Hvad betyder det, hvis der er flere førere i køretøjet?

Hvis der er 2 førere om at skiftes til at betjene et køretøj, skal hver fører have en daglig hviletid på mindst 9 sammenhængende timer indenfor 30 timer efter afslutningen af det foregående daglige eller ugentlige hvil.

 

Ved flermandsbetjening er tilstedeværelsen af en eller flere andre førere valgfri den første time, men obligatorisk resten af tiden.

 

Rutekørsel

Sidst opdateret 27/01/2020
Har et eller flere af virksomhedens køretøjer foretaget rutekørsel med personer, hvor rutens længde ikke overstiger 50 km, er kørslen undtaget fra køre– og hviletidsbestemmelserne.

Rutekørsel er personbefordring efter faste tidsintervaller og  i en bestemt trafikforbindelse, hvor på– og afstigning kan ske ved forud fastsatte stoppesteder.

Special rutekørsel er rutekørsel med bestemte kategorier af passagerer,  hvorved andre passagerer udelukkes.

 

Uanset hvilken type rutekørsel der udføres, må rutens længde ikke overstige 50 km mellem rutens endestationer (start– og slutsted).

 

Mener du som vognmand, at et eller flere at dine køretøjer udfører rutekørsel, skal du såfremt du bliver indkaldt til virksomhedskontrol, indsende dokumentation herfor.

 

Hvilken dokumentation skal jeg sende ind?

Du skal indsende:

  • Kopi af rutetilladelser (fra Færdselsstyrelsen/Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
  • Kopi af kontrakt om rutekørsel
  • Ruteplaner som angiver ruternes længde
  • Oversigt over/beskrivelse af hvilke chauffører og hvilket køretøj der kører ruterne, og på hvilke dage og tidspunkter de kører

 

Nedenfor findes en skabelon til brug ved rutekørsel, den kan med fordel udfyldes løbende.

 

Hvis din virksomhed ikke selv har rutetilladelse, men udfører rutekørsel for en anden virksomhed med tilladelse, skal du indsende kopi af rutetilladelse og kopi af kontrakt /aftale med den virksomhed du kører for.

 

Du kan læse mere om reglerne for rutekørsel i "Vejledning om undtagelser fra køre– og hviletidsforordningen", som du finder under "Regler og vejledninger".

Skema

Rutekørsel under 50 km

Skema til udfyldelse ved rutekørsel under 50 km.
Vejledning

Dokument vedrørende rutekørsel og fortolkning af artikel 3, litra a i Europa-parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006

Af køre- og hviletidsforordningens artikel 3 fremgår, at vejtransport med en række nærmere anførte køretøjer er undtaget fra forordningens regler. Artikel 3, litra a, angiver undtagelsen vedrørende rutekørsel under 50 km.

Færgeregel

Sidst opdateret 27/01/2020
Hvis du som fører har ledsaget et køretøj ombord på færge eller tog i forbindelse med afholdelse af hvil, kan du muligvis anvende færgereglen.

Færgereglen betyder, at en regulær daglig hviletid kan afbrydes højst 2 gange i forbindelse med ombord– og frakørsel til/fra færge eller tog. Afbrydelserne må sammenlagt højst være 1 time.

 

I tilfælde, hvor den samlede afbrydelse af den regulære daglige hviletid er længere end tilladt, kan færgereglen ikke anvendes, og forholdet skal bedømmes efter de almindelige regler om daglig hviletid

 

Hvis du som fører har ledsaget et køretøj ombord på færge eller tog i forbindelse med afholdelse af en regulær daglig hviletid, skal virksomheden indsende dokumentation herfor, fx i form af kopi af færgebillet

 

Du kan læse mere om færgereglen i "Køre– og hviltidsforordningen", som du finder under "Regler og vejledninger".

 

Spørgsmål og Svar

Nej, en regulær ugentlig hviletid må ikke afholdes i et køretøj.

Arbejdsgivers og førers ansvar

Sidst opdateret 27/01/2020
Er du fører eller vognmand, er der nogle regler du skal leve op til i forhold til køre– og hviletidsreglerne.

Som udgangspunkt er det vognmanden, i hvis interesse køretøjet er anvendt, som er ansvarlig for, at køre– og hviletidsreglerne bliver overholdt.

 

Det er også vognmandens ansvar at al data bliver korrekt og forsvarligt downloadet og opbevaret

 

Det er vognmandens opgave at alle førere bliver instrueret i reglerne om køre– og hviletid, og kontrollere at de bliver fulgt.

 

Som fører af et køretøj har man også et ansvar for at reglerne om køre– og hviletid bliver overholdt, og kan, såfremt man overtræder disse, blive dømt for disse overtrædelser.

Ændringer pr. 20. august 2020

Sidst opdateret 14/09/2020
Her kan du læse mere om ændringer på køre- og hviletidsområdet (Vejpakken) gældende fra 20. august 2020, og om vores første fortolkningsbidrag.

Europa-Parlamentet og Rådet har som led i Vejpakken vedtaget en række ændringer på køre- og hviletidsområdet, der er trådt i kraft den 20. august 2020.

 

Vores vejledninger på området vil snarest muligt blive opdateret med ændringerne, og vil herefter blive offentliggjort på vores hjemmeside.


Ønsker du at holde dig opdateret, anbefaler vi, at du enten følger med på vores hjemmeside eller tilmelder dig vores nyhedsbrev.


Her følger et kort overblik over de ændringer, der som led i Vejpakken allerede er trådt i kraft, og vores første fortolkningsbidrag, som vedrører de nye forpligtelser for transportvirksomheden i forhold til førerens indkvartering og de skærpede krav til transportvirksomhedens arbejdstilrettelæggelse.

 

Udvidelse af undtagelse - "håndværkerreglen"

Undtagelsen for køretøjer eller kombinationer af køretøjer med en største tilladt totalvægt på ikke over 7,5 tons, der benyttes til transport af materiel, udstyr eller maskiner, som føreren benytter til udøvelsen af sit erhverv inden for en radius af 100 km fra virksomhedens hjemsted, forudsat at kørslen ikke er førerens hovedaktivitet, udvides til også at omfatte levering for egen regning af varer, der er fremstillet ved håndværksmæssig fremgangsmåde.

 

Registrering af andet arbejde

Køre- og hviletidsforordningens artikel 6, stk. 5, præciseres ved, at alt ”andet arbejde” skal registreres i takografen, hvis takografens andre funktioner ikke kan bruges.

 

Pause ved flermandsbetjening

I køre- og hviletidsforordningens artikel 7 præciseres, at en fører, der deltager i flermandsbetjening, kan tage en pause på 45 minutter i et køretøj, som køres af en anden fører, forudsat at den fører, der tager pausen, ikke assisterer den fører, der kører køretøjet.

 

Ugehvil ved international godstransport

I international godstransport kan føreren nu afholde et reduceret ugehvil to uger i træk, forudsat at hvilene påbegyndes uden for arbejdsgiverens etableringsmedlemsstat og førerens bopælsland, og at føreren i fire på hinanden følgende uger afholder mindst fire ugehvil, hvoraf mindst to skal være regulære ugehvil.

 

I så fald skal føreren dog umiddelbart forud for den næste ugentlige hviletid afholde en hviletid som kompensation for de to reducerede ugehvil.


Afholder en fører flere ugehvil end det minimum, der kræves ifølge forordningen, skal de yderligere reducerede ugehvil ikke kompenseres, ligesom de ingen indflydelse har på kompensationsforpligtelsen. I sådanne tilfælde er det ugehvilet, der er afholdt tættest på udløbet af ”6 x 24-timers perioden”, der skal kompenseres.


En fører kan f.eks. inden for referenceperioden på fire uger afholde de påkrævede ugehvil i kombination med yderligere ugehvil i følgende rækkefølge:


Uge 1: 45 timer (f.eks. lørdag-mandag)


Uge 2: 24 timer (senest søndag-mandag)


Uge 3: 24 timer (f.eks. onsdag-torsdag) og 27 timer (senest søndag-mandag)


Uge 4: 21+18 timer (fredag-søndag) + 45 timer (senest søndag-tirsdag) (hvilene på 21 timer og 18 timer er kompensation for de to reducerede ugehvil, der er afholdt i uge 2 og uge 3 (søndag-mandag), mens det ekstra ugehvil, der er afholdt i uge 3 (onsdag-torsdag) ikke skal kompenseres.

 

Forbud mod "lange" hvil i køretøjet og førerens indkvartering

Ordlyd:

 

De regulære ugentlige hviletider og ugentlige hviletider på mere end 45 timer, der afholdes som kompensation for tidligere reducerede ugentlige hviletider, må ikke afholdes i et køretøj.

 

De skal afholdes i egnet og kønsvenlig indkvartering med passende sovefaciliteter og sanitære forhold.


Alle omkostninger til indkvartering uden for køretøjet dækkes af arbejdsgiveren.



Færdselsstyrelsens fortolkning:

 

Har en fører ikke uden videre mulighed for at afholde sit ”lange” hvil på egen bopæl, skal transportvirksomheden sikre sig, at føreren kan afholde hvilet i egnet og kønsvenlig indkvartering med passende sovefaciliteter og sanitære forhold samt med plads til privatliv for hver enkelt fører, herunder dække alle omkostninger hertil.

 

Det behøver ikke at være indkvartering eksempelvis på hotel eller motel, men kan også være i lokaler, som virksomheden ejer eller lejer, som har tilsvarende faciliteter, ligesom indkvartering i et privat hjem eksempelvis hos familiemedlemmer ol. vil kunne opfylde kravene.


Relevant dokumentation kan være en hotelregning, en lejekontrakt eller en erklæring fra et familiemedlem om, at føreren har overnattet hos den pågældende under egnet indkvartering.

Spørgsmål og svar

Har føreren ikke uden videre mulighed for at afholde sit ”lange” hvil på egen bopæl, skal transportvirksomheden sikre sig, at føreren kan afholde hvilet i egnet indkvartering.


Eksempel 1: Hvis en polsk fører, der kører for en dansk transportvirksomhed, ender i Spanien, når denne skal afholde sit ”lange” hvil > Da er transportvirksomheden forpligtet til at sikre sig, at føreren kan afholde hvilet i egnet indkvartering, herunder dække alle omkostninger hertil.


Eksempel 2: Hvis en dansk fører, der kører for en dansk transportvirksomhed, ender hjemme hos transportvirksomheden, når denne skal afholde sit ”lange” hvil > Da er formodningen, at føreren vender hjem til egen bopæl herefter, hvorfor transportvirksomheden ikke længere har en forpligtelse til at sikre sig, at hvilet afholdes i egnet indkvartering.

Alt efter hvor føreren har afholdt sit ”lange” hvil, kan relevant dokumentation være en hotelregning, en lejekontrakt eller en erklæring fra et familiemedlem om, at føreren har overnattet hos den pågældende under egnet indkvartering.

Nej, forbuddet mod at afholde det ”lange” hvil i køretøjet gælder også for den selvstændige vognmand.

Muligheden for at vende hjem

Ordlyd:


Transportvirksomheder tilrettelægger førernes arbejde, således at førerne kan vende tilbage til arbejdsgiverens virksomhed, hvor føreren sædvanligvis er baseret, og hvor førerens regulære ugentlige hviletid begynder, i etableringsmedlemsstaten eller tilbage til førernes bopæl inden for hver fire på hinanden følgende uger med henblik på at afholde mindst én regulær ugentlig hviletid eller en ugentlig hviletid på mere end 45 timer, der tages som kompensation for reduceret ugentlig hviletid.


Hvor føreren har afholdt to på hinanden følgende reducerede ugentlige hviletider tilrettelægger transportvirksomheden imidlertid førerens arbejde, således at føreren kan vende tilbage inden starten på den regulære ugentlige hviletid på mere end 45 timer, der afholdes som kompensation.


Virksomheden dokumenterer, hvordan den opfylder denne forpligtelse, og opbevarer dokumentationen i sine lokaler med henblik på at kunne forelægge den efter anmodning fra kontrolmyndigheder

 


Færdselsstyrelsens fortolkning:


Det er kravene til transportvirksomheders arbejdstilrettelæggelse, der er blevet skærpet.

Transportvirksomheden lever op til forpligtelsen om at give førerne mulighed for at vende hjem, hvis virksomheden kan dokumentere, at den har tilrettelagt førernes arbejde, således at det både er tidsmæssigt og praktisk muligt for førerne at vende tilbage til arbejdsgiverens virksomhed, hvor føreren sædvanligvis har sit udgangspunkt, og hvor førerens regulære ugentlige hviletid begynder, i etableringsmedlemsstaten, eller tilbage til førernes bopæl inden for den tidsramme, der er angivet i bestemmelsen.


Ifølge bestemmelsen er der to mulige steder, der skal tilbydes og tilrettelægges af transportvirksomheden, nemlig arbejdsgiverens virksomhed, hvor føreren sædvanligvis har sit udgangspunkt, i etableringsmedlemsstaten, eller førerens bopæl, hvis sidstnævnte er forskellig fra arbejdsgiverens etableringssted. Transportvirksomheden er således forpligtet til at tilbyde førerne en mulighed for at vende tilbage enten til arbejdsgiverens etableringssted eller til deres egen bopæl gennem en passende tilrettelæggelse af arbejdet. Denne tilrettelæggelse af arbejdet skal ske uden særlig anmodning fra førerne.


Det er op til føreren at vælge mellem de to steder, og føreren kan således ikke forpligtes af arbejdsgiveren til at vælge arbejdsgiverens etableringssted. Det er alene i de tilfælde, hvor føreren ikke er vendt tilbage på en opfordring fra arbejdsgiveren til at tilkendegive, hvor føreren ønsker at vende hjem til, at arbejdsgiveren kan vælge mellem de to mulige steder.


I udgangspunktet kan førerne således frit vælge mellem, om de ønsker at vende tilbage til arbejdsgiverens etableringssted eller til deres egen bopæl. Det kan dog aftales kontraktretsligt eksempelvis i forbindelse med en førers ansættelse i transportvirksomheden, hvordan denne ”tilbagevenden” nærmere skal foregå. Dvs. det kan fremgå af ansættelseskontrakten, hvad der er aftalt mellem parterne, ligesom det er tilfældet med andre arbejdsvilkår.


Hvor føreren konkret vælger at tage hen, dvs. hvor føreren i sidste ende tilbringer sit hvil, er førerens egen beslutning, og det skal ikke dokumenteres. Bestemmelsen indeholder alene en forpligtelse i forhold til transportvirksomhedens arbejdstilrettelæggelse kombineret med en forpligtelse for virksomheden til at føre optegnelser, der kan dokumentere, hvordan forpligtelsen opfyldes. Der er således ikke tale om, at førernes fritid skal dokumenteres.


Forpligtelsen for transportvirksomheden til at muliggøre regelmæssig tilbagevenden går som ovenfor anført på tilrettelæggelsen af førernes arbejde, og kombineres med en forpligtelse for virksomheden til at føre optegnelser om samme med henblik på at kunne fremvise dem efter anmodning for kontrolmyndigheder. Relevant dokumentation kan være data fra takografen, arbejdstidsplaner for førerne, billetter eller ethvert andet bevis på andre rejsearrangementer.


Derimod kan en erklæring underskrevet af en fører, hvor føreren frasiger sig retten til at vælge at vende ”hjem” (f.eks. som en del af en ansættelseskontrakt eller en erklæring hvor der på forhånd gives afkald på retten til tilbagevenden) ikke fritage transportvirksomheden fra forpligtelsen til at tilbyde en reel mulighed for at vende tilbage, og heller ikke fra forpligtelsen til at tilrettelægge arbejdet i overensstemmelse hermed. Føreren kan således ikke ved erklæring ol. frigøre transportvirksomheden fra forpligtelsen til at tilrettelægge arbejdet, så føreren regelmæssig vender ”hjem”.


I forhold til betaling for førernes rejseomkostninger til enten at vende tilbage til arbejdsgiverens etableringssted eller til førernes bopæl er det afgørende, hvor føreren afslutter sin arbejdsperiode. Afslutter føreren således sin arbejdsperiode forud for tilbagevenden på et af de to steder, der er valgt til tilbagevenden eller i nærheden af et af disse steder, er der ingen yderligere rejseomkostninger involveret for arbejdsgiveren. Afslutter føreren derimod sin arbejdsperiode forud for tilbagevenden langt væk fra det valgte sted for tilbagevenden, inkluderer transportvirksomhedens forpligtelse til at organisere førernes tilbagevenden endvidere et økonomisk ansvar for at dække rejseomkostninger. I de tilfælde, hvor en fører beslutter sig for ikke at drage fordel af transportvirksomhedens tilbud om at vende tilbage til førerens bopæl eller til arbejdsgiverens etableringssted, men i stedet at tilbringe hviletiden et andet sted, skal eventuelle rejseomkostninger til og fra dette sted dækkes af føreren. 

 

Spørgsmål og svar

Nej, forpligtelsen gælder ikke for de selvstændige vognmænd. Det er dog ikke tilstrækkeligt, at en person påstår at være selvstændig vognmand, hvis de faktiske forhold ikke understøtter dette.

Det er op til føreren at vælge mellem de to steder, og føreren kan således ikke forpligtes af transportvirksomheden til at vælge arbejdsgiverens etableringssted. Det er alene i de tilfælde, hvor føreren ikke er vendt tilbage på en opfordring fra transportvirksomheden til at tilkendegive, hvor føreren ønsker tilbagevenden til, at arbejdsgiveren kan vælge mellem de to mulige steder.


Det vil dog kunne aftales kontraktretsligt eksempelvis i forbindelse med en førers ansættelse i transportvirksomheden, hvordan denne tilbagevenden nærmere skal foregå. I sådanne tilfælde kan det således fremgå af ansættelseskontrakten, hvad der er aftalt mellem parterne, ligesom det er tilfældet med andre arbejdsvilkår.

Føreren kan ikke ved erklæring ol. frigøre transportvirksomheden fra forpligtelsen til at tilrettelægge arbejdet, så føreren regelmæssig vender ”hjem”. Dvs. transportvirksomheden kan ikke aftale sig ud af selve forpligtelsen med førerne.

Ja, hvor føreren konkret vælger at tage hen, dvs. hvor føreren i sidste ende tilbringer sit ”lange” hvil, er førerens egen beslutning. Transportvirksomheden skal dog dokumentere, at virksomheden har tilbudt føreren valget og har tilrettelagt arbejdet i overensstemmelse hermed; dvs. har gjort førerens regelmæssige tilbagevenden mulig.

Afslutter føreren sin arbejdsperiode forud for tilbagevenden på et af de to steder, der er mulighed for at vælge eller i nærheden af et af disse steder, er der ingen yderligere rejseomkostninger involveret for arbejdsgiveren.


Afslutter føreren sin arbejdsperiode forud for tilbagevenden langt væk fra det valgte sted for tilbagevenden, inkluderer arbejdsgiverens forpligtelse til at tilrettelægge førerens tilbagevenden endvidere et økonomisk ansvar for at dække rejseomkostninger.


I de tilfælde, hvor føreren beslutter sig for ikke at tage imod arbejdsgiverens tilbud om tilbagevenden til et af de to steder, men vælger et tredje sted, skal eventuelle rejseomkostninger til og fra dette sted dækkes af føreren.

Føreren skal i dette tilfælde selv dække omkostninger til indkvartering.

Ja.

Ja, hvis føreren har valgt, at han vil vende tilbage til sin bopæl.
Ja, forpligtelsen gælder, uanset om køretøjet er ejet eller lejet af arbejdsgiveren.

Ja, forpligtelsen gælder, uanset om føreren udfører personbefordring eller godstransport.

Færgereglen

Køre- og hviletidsforordningens artikel 9 udvides til også at gælde for reducerede ugehvil. Hvis rejsen med færge eller tog varer 8 timer eller længere, og føreren har adgang til en sovekabine på færgen eller i toget, kan færgereglen også anvendes i forbindelse med de regulære ugehvil.

Spørgsmål og svar

Nej, en regulær ugentlig hviletid må ikke afholdes i et køretøj.

Force majeure

Køre- og hviletidsforordningens artikel 12 udvides, således at det under ekstraordinære omstændigheder bliver muligt at overskride den daglige og ugentlige køretid med op til én time, for at nå hjem med henblik på at afholde den ugentlige hviletid.

 

Tilsvarende kan den daglige og ugentlige køretid under ekstraordinære omstændigheder overskrides med op til to timer, for at nå hjem med henblik på at afholde en regulær ugentlig hviletid, forudsat at der bliver taget en uafbrudt pause på 30 minutter umiddelbart før den yderligere kørsel.

 

Enhver forlængelse kompenseres med et tilsvarende hvil.

Spørgsmål og svar

Nej, formålet med undtagelsen i artikel 12 er at gøre det muligt for en fører under ekstraordinære omstændigheder at overskride køretiden for at kunne tilbringe sit ugehvil hjemme (dvs. på førerens bopæl eller arbejdsgiverens virksomhed) og ikke på et sted, der er op til 2 timers kørsel væk fra førerens ”hjem”. Det tillades således at overskride køretiden (artikel 6, stk. 1 og 2) og/eller forpligtelsen til at afholde den daglig hviletid inden for 24 timer efter afslutningen af det foregående hvil (artikel 8, stk. 2).

Nej, formålet med undtagelsen i artikel 12 er at gøre det muligt for en fører under ekstraordinære omstændigheder at overskride køretiden for at kunne tilbringe sit ugehvil hjemme (dvs. på førerens bopæl eller arbejdsgiverens virksomhed) og ikke på et sted, der er op til 2 timers kørsel væk fra førerens ”hjem”. Det tillades således at overskride køretiden (artikel 6, stk. 1 og 2) og/eller forpligtelsen til at afholde den daglig hviletid inden for 24 timer efter afslutningen af det foregående hvil (artikel 8, stk. 2). Undtagelsen i artikel 12 tillader derimod ikke, at ugehvilet afholdes for sent. Dvs. føreren kan ikke fravige forpligtelsen til at starte ugehvilet senest ved afslutningen af seks på hinanden følgende 24 timers perioder regnet fra afslutningen af det foregående ugehvil, jf. artikel 8, stk. 6, 2. afsnit.

Nej, undtagelsen i artikel 12 tillader ikke, at den daglige hviletid reduceres/afkortes.

Efter artikel 8, stk. 2, skal føreren afholde en daglig hviletid inden for hver periode på 24 timer regnet fra afslutningen af den foregående daglige eller ugentlige hviletid.


Ekstraordinære omstændigheder, som betyder, at føreren må overskride køretiden med 1-2 timer for at nå ”hjem”, kan ligeledes føre til, at føreren ikke er i stand til at afholde den daglige hviletid inden for 24 timers perioden, jf. artikel 8, stk. 2. I sådanne tilfælde, og med forbehold af artikel 8, stk. 3, skal føreren færdiggøre den daglige hviletid efter 24 timers periodens udløb.

Nej, pauser skal ikke kompenseres, kun den ekstra køretid. Hvis en fører f.eks. har kørt 1,5 timer længere end den tilladte daglige køretid, skal føreren kompensere den forlængede køretid ved at tilføje 1,5 timers hvil til en af førerens daglige eller ugentlige hviletider, afholdt inden tre uger efter udløbet af den pågældende uge.

Artikel 7 kræver, at en fører afholder mindst 45 minutters pause efter en kørselsperiode på 4,5 timer. Artikel 12, afsnit 2-5, tillader ikke en fravigelse af dette krav. Derfor skal en fører stadig holde en pause på 45 minutter efter 4,5 timers kørsel inden den yderligere kørsel på 1-2 timer.

Nye nationale undtagelser

Køre- og hviletidsforordningens artikel 13 åbner mulighed for at indføre to nye, nationale undtagelser. Disse nationale undtagelser er i medfør af en ændringsbekendtgørelse til køre- og hviletidsbekendtgørelsen (BEK nr. 1418 af 25/09/2020) trådt i kraft den 1. oktober 2020. 

 

Den første undtagelse vedrører køretøjer eller kombinationer af køretøjer, der transporterer entreprenørmaskiner for en entreprenørvirksomhed inden for en radius af 100 km fra virksomhedens hjemsted, forudsat at kørslen ikke er førerens hovedaktivitet.

 

Den anden undtagelse vedrører køretøjer til levering af færdigblandet beton.

Anvendelse af takografen

Køre- og hviletidsforordningens artikel 34, stk. 5, ændres, således at føreren skal bruge færge-/togsymbolet under en hviletid på færgen eller i toget.

 

Føreren skal under tegnet hvil (udover hvil og pauser) også registrere årlig ferie eller sygeorlov.

Kommende ændringer på køre- og hviletidsområdet

  • Senest 21. august 2021 vedtager Kommissionen gen-nemførelsesretsakter, der fastlægger de tekniske speci-fikationer for den nye intelligente takograf 
  • Senest 21. februar 2022 vedtager Kommissionen gen-nemførelsesretsakter, der fastlægger de tekniske speci-fikationer for takografer i lette køretøjer 
  • Fra 21. august 2023 skal køretøjer, der registreres for første gang, have en G2V2 takograf installeret
  • Senest 31. december 2024 erstattes analoge takografer og førstegeneration af digitale takografer med G2V2 takograf, hvis køretøjet anvendes ved international transport
  • Senest 21. august 2025 erstattes version 1 af den intel-ligente takograf med G2V2 takograf, hvis køretøjet an-vendes ved international transport 
 

Ud over tekniske opgraderinger vil den nye version af den intel-ligente takograf registrere følgende:

 

  • Position, hver gang et køretøj krydser grænsen til en medlemsstat
  • Position, hver gang der i forbindelse med køretøjet fore-tages læsnings- eller aflæsningsaktiviteter
  • Om køretøjet bliver brugt til godstransport eller person-transport
 
  • Senest 21. august 2024 skal kontrolmyndigheden have adgang til udstyr til fjernaflæsning
  • Ud over de tidligere krav til data, der skal overføres via fjernaflæsning, tilføjes overskridelse af maksimal køre-tid
  • Kontrolmyndigheden kan erstatte plomber, der er brudt eller fjernet til kontrolformål
  • Førere af køretøjer med en analog takograf monteret skal på diagramarket anføre nationalitetsmærket for det land, som føreren kører ind i efter at have krydset en medlemsstats grænse. Dette skal ske ved begyndelsen af førerens første stop i denne medlemsstat. Dette første stop foretages på den nærmest mulige holdeplads ved eller efter grænsen.
  • Førere af køretøjer med en digital takograf monteret skal fra den 2. februar 2022 indlæse nationalitetsmærket for det land, som føreren kører ind i efter at have krydset en medlemsstats grænse. Dette skal ske ved begyndelsen af førerens første stop i denne medlemsstat. Dette første stop skal foretages på den nærmest mulige holdeplads ved eller efter grænsen. 
  • Hvor en medlemsstats grænse krydses på en færge eller i et tog, anfører eller indlæser føreren nationalitetsmærket for landet ved ankomsthavnen eller ankomststationen.
  • Føreren kan udtage diagramarket eller førerkortet, hvis det er nødvendigt for at indlæse landets nationalitetsmærke efter at have krydset en grænsepassage.
  • Kravene til, hvilke oplysninger føreren skal medbringe i køretøjet og forevise i forbindelse med en vejkontrol, ændres den 31. december 2024 fra at omfatte de seneste 28 dage til i stedet at omfatte 56 dage

Lovstof og vejledningsmateriale

Sidst opdateret 17/02/2020
Reglerne om køre– og hviletid sikrer en sund konkurrence mellem aktørerne og bidrager til trafiksikkerheden.
Færdselsstyrelsen skaber grundlaget for sikker kørsel i Danmark. Det betyder at vi kontrollerer virksomheder for overholdelse af reglerne om køre– og hviletid.

Køre– og hviletidsreglerne indeholder regler om, hvor lang tid en fører må køre, hvornår og hvordan der skal holdes pauser og hvor længe der skal hviles.

Herunder finder du links til aktuelle vejledninger og forskrifter på køre– og hviletidsområdet.
Vejledning

Vejledning om undtagelser fra køre- og hviletidsforordningen

Vejledning om undtagelser fra køre- og hviletidsforordningen.

Vejledning

Vejledning om reglerne på køre- og hviletidsområdet

Vejledning om reglerne på køre- og hviletidsområdet

BEMÆRK: Vejledningen er under opdatering og indeholder derfor endnu ikke ændringerne fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1054 af 15. juli 2020

Bekendtgørelse.

BEK nr 328 af 28/03/2007

Bekendtgørelse om køre- og hviletidsbestemmelserne i vejtransport

Gældende fra

11/04/2007

BEK nr 328 af 28/03/2007 Bekendtgørelse om køre- og hviletidsbestemmelserne i vejtransport
Færdselsstyrelsen skaber grundlaget for sikker kørsel i Danmark. Det betyder at vi kontrollerer virksomheder for overholdelse af reglerne om køre– og hviletid.

Køre– og hviletidsreglerne indeholder regler om, hvor lang tid en fører må køre, hvornår og hvordan der skal holdes pauser og hvor længe der skal hviles.

Herunder finder du links til aktuelle vejledninger og forskrifter på køre– og hviletidsområdet.

Forordning

Forordning nr. 561/2006

Køre- og hviletidsforordningen

Gældende fra

20/08/2020

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006. Dette er den konsolideret udgave fra 20. august 2020.

Forordning

Nr. 165/2014

Takografforordningen

Gældende fra

31/07/2020

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014. Dette er den konsolideret udgave fra 31. juli 2020.

Forordning

Nr. 3821/85

Kontrolapparatforordningen

Gældende fra

29/09/1986

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport.