Du har tilladelse til offentlig servicetrafik sygetransport eller limousine

Sidst opdateret 04/08/2022
Sådan gør du, hvis du har OST -tilladelse eller tilladelse til limousine- eller sygetransportkørsel.

Hvad betyder den nye taxilov for dig?

Fra den 1. januar 2018 kan du ikke længere søge om OST -tilladelse (offentlig servicetrafik) eller tilladelse til limousine- og sygetransportkørsel.

Har du en tilladelse til én eller flere af disse 3 kategorier, som udløber inden udgangen af 2020, kan du ombytte tilladelsen til en tilladelse til erhvervsmæssig persontransport.

Udløber den senere, kan du ikke ombytte din tilladelse. Fra den 1. januar 2018 kan du i stedet søge om en tilladelse til erhvervsmæssig persontransport via lodtrækning.

Efter den 1. januar 2021 kan du frit søge om en tilladelse til erhvervsmæssig persontransport.
Ansøgning

Ansøgning om tilladelse til erhvervsmæssig persontransport

Benyt denne blanket for at søge tilladelse til erhvervsmæssig persontransport. Bemærk: du skal være oprettet med et CVR-nr.
Se alle blanketter på Virk.dk vedr. taxiområdet her.

Sådan gør du, hvis din tilladelse udløber inden 31. december 2020

Hvis din tilladelse til OST, limousine- eller sygetransportkørsel udløber inden den 31. december 2020, kan du tidligst tre måneder før udløbet af din nuværende tilladelse søge om at få den ombyttet til en tilladelse til erhvervsmæssig persontransport.

Den tilladelse, som du derefter modtager, er gyldig til den 31. december 2021.

Det er en betingelse, at du opfylder taxilovens betingelser for at få udstedt en tilladelse til erhvervsmæssig persontransport.

Læs mere om de tekniske krav til OST, limousine og sygetransport her.

Sådan gør du, hvis du har brug for flere tilladelser

Hvis du har brug for flere tilladelser til erhvervsmæssig persontransport, skal du søge hos styrelsen. Du kan højst søge om 20 tilladelser pr. kvartal.

I 2018 udsteder styrelsen 650 tilladelser til erhvervsmæssig persontransport. I første kvartal udsteder styrelsen 200 tilladelser og derefter 150 tilladelser i hvert af de følgende tre kvartaler.

I 2019 og 2020 udsteder styrelsen 500 tilladelser om året fordelt med 125 tilladelser pr. kvartal.

Hvis der i et kvartal er flere ansøgere, end der er tilladelser til rådighed, trækker styrelsen lod mellem ansøgerne.

Fra 2021 er der ingen begrænsning i antallet af tilladelser, du kan ansøge om.

Spørgsmål og svar

Udløber din tilladelse senere end 31. december 2020, kan du ikke få ombyttet din tilladelse til en tilladelse til erhvervsmæssig persontransport.

Udløber din tilladelse inden 31.december 2020, kan du ansøge om at ombytte tilladelsen til en tilladelse til erhvervsmæssig persontransport. Du kan tidligst ansøge om ombytning 3 måneder inden tilladelsens udløb. Den tilladelse, som du modtager, er gyldig til den 31. december 2021.

Det er et krav, at du opfylder den nye taxilovsbetingelser for at få udstedt en tilladelse til erhvervsmæssig persontransport.

Fra den 1. januar 2018 kan du søge om en tilladelse til erhvervsmæssig persontransport via lodtrækning. Efter den 1. januar 2021 kan du frit søge om en tilladelse til erhvervsmæssig persontransport.

Du kan ikke forny en tilladelse til OST, limousine og sygetransport.

Du kan ombytte din tilladelse til en tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, hvis den udløber inden udgangen af 2020. Du kan tidligst ansøge om ombytning 3 måneder inden tilladelsens udløb. Den tilladelse, som du modtager, er gyldig til den 31. december 2021.

Nej, du kan kun få ombyttet tilladelser, der udløber inden den 31. december 2020, og du kan tidligst søge om ombytning 3 måneder inden tilladelsens udløb.
Ja, men kun på det antal tilladelser, du allerede har.
Nej. Du kan ikke længere søge om OST-tilladelser og få en forhåndsgodkendelse. I stedet skal du søge om tilladelse til erhvervsmæssig persontransport.

Efter den 1. januar 2018 er det ikke længere muligt at ansøge om OST-tilladelser.
Nej, du kan ikke få overført tilladelserne til et selskab. Efter den 1. januar 2018 er det ikke længere muligt at ansøge om OST-tilladelser.