Typegodkendelser

Her kan du finde oplysninger om typegodkendelser.

Udover oplysninger om, hvilke køretøjer der skal typegodkendes, kan du læse om nye regler og overgangsbestemmelser og de procedurer, du skal igennem, hvis du vil søge en typegodkendelse.

Alle nye køretøjer skal som hovedregel være typegodkendt eller godkendt ved syn, før man må bruge dem på de danske veje.

Godkendelser kan inddeles i to kategorier:

  1. Typegodkendelse af et helt eller delvist færdigt opbygget køretøj, eller af en komponent eller et system til køretøjer
  2. Godkendelse af et færdigt køretøj ved syn 

Processen for udstedelse af en typegodkendelse har tre aktører: 

  1. En fabrikant, der fremstiller køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder.
  2. En teknisk tjeneste, der forestår de krævede prøvninger af køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder fremstillet af fabrikanten. Prøvningerne skal eftervise, at fabrikanten har produceret i henhold til gældende regler.
  3. En typegodkendende myndighed, der kontrollerer, at den tekniske tjeneste har udført prøvningerne korrekt, og at fabrikanten dermed har fremstillet produktet efter gældende regler. I Danmark er Færdselsstyrelsen den typegodkendende myndighed.

At et køretøj er typegodkendt betyder, at mindst et eksemplar af et specifikt køretøj i sin helhed er blevet prøvet af en teknisk tjeneste for at sikre, at køretøjstypen lever op til gældende tekniske krav til f.eks. bremser, styreapparat, sikkerhedsseler og lygtemontering mv.

Efterfølgende har den typegodkendende myndighed i en EU-medlemsstat verificeret prøvningerne og udstedt en typegodkendelse. Herefter kan fabrikanten producere køretøjer, der er i overensstemmelse med det eller de eksemplar(er), der har været prøvet af den tekniske tjeneste.

Efterfølgende køretøjer produceret efter samme krav testes altså ikke, men der udtages hvert år et bestemt antal køretøjer til stikprøvekontrol af overensstemmelse med kravene.

Den tekniske tjeneste eller den typegodkendende myndighed holder øje med, om fabrikanten stadig producerer i henhold til det typegodkendte køretøj ved at besøge fabrikanten enten ved planlagte eller uanmeldte besøg.

Et køretøj er sat sammen af mange systemer og komponenter. De komponenter og systemer, der har betydning for færdselssikkerhed, sundhed og miljø skal ligesom det færdige køretøj typegodkendes. Det kan f.eks. være sikkerhedsseler, bremsesystem og bremsekomponenter samt motorens luftforurening.

Komponenter og systemer gennemgår samme godkendelsesproces som køretøjer. Godkendte systemer og komponenter skal være forsynet med et godkendelsesmærke.

Er et køretøj ikke typegodkendt, skal det fremstilles til syn for kontrol af, at det opfylder gældende bestemmelser her i landet. Det gælder for en række køretøjer indtil den 31. december 2021. Læs mere om hvilke køretøjer, der kan godkendes ved syn og tages i brug under 'Overgangsbestemmelser indtil den 31. december 2021'. 

Overgangsbestemmelser indtil den 31. december 2026

Følgende køretøjer kan godkendes ved syn og tages i brug uden typegodkendelse:

 Personbiler til højst ni personer (føreren medregnet)

  • Varebiler (tilladt totalvægt på højst 3.500 kg)
  • Motorcykler
  • Store knallerter
  • Traktorer
  • Motorredskaber
  • Påhængs- og campingvogne, som er forsynet med påløbsbremser eller ikke er forsynet med bremser
  • Påhængsvogne til traktorer og motorredskaber
  • Andre påhængsredskaber end campingvogne
  • Blokvogne og mobilkraner
  • EU-typegodkendte personbiler til mere end 9 personer med en tilladt totalvægt på højest 3.500 kg

 Køretøjer listet herover, og som ikke er typegodkendt, kan synes på basis af et af følgende dokumenter:

 Data-erklæring - udstedes af køretøjsfabrikanten, dennes repræsentant(er), en teknisk tjeneste eller en prøvningsinstans.

  • Godkendelseserklæringer.
  • Oplysninger fra køretøjsfabrikanten.
  • Typeattest (CoC) for ukomplet køretøj for køretøjsklasserne:
    • Personbil M1
    • Personbil M2 indtil 3.500 kg
    • Varebil N1
    • Knallert
    • Motorcykel
    • Traktor
    • Påhængskøretøj O1 og O2
    • Påhængsredskab indtil 3.500 kg

Det er ikke alle ovennævnte dokumenttyper, der er gyldige til alle køretøjstyper.

Ved import af brugt person- og varebil, motorcykel eller påhængs- og campingvogn, er der nogle lempelser, når det drejer sig om dokumentation af, om køretøjet opfylder de regler, som gælder i Danmark. Dette gælder bl.a. for køretøjer, som har været registreret mindst tre måneder i et EU-land eller EØS-land (Norge, Island, eller Lichtenstein) eller Schweiz.

Reglerne er nærmere forklaret i 'Vejledning om syn af køretøjer' afsnit 14.02.2 herunder

Godkendelseserklæring (G-erklæring) – som er en godkendelse af et chassis til et enkelt køretøj – til tunge køretøjer (busser M2 og M3, lastbiler N2 og N3, samt påhængskøretøjer O3 og O4) kan udstedes af Færdselsstyrelsen efter ansøgning eller anmeldelse.

De samlede regler om godkendelse af køretøjer kan findes i Bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer.

Ansøg om typegodkendelse

Ansøgning om typegodkendelse i henhold til ovenstående skal ske elektronisk gennem Virk.

Godkendelsestyper

Følgende køretøjer er omfattet af reglerne om typegodkendelse:

Alle personbiler, varebiler og lastbiler samt påhængskøretøjer hertil (klasse M1, M2, M3, N1, N2, N3, O1, O2, O3 og O4) efter forordning 2018/858;

Alle traktorer og deres påhængskøretøjer og udskifteligt trukket udstyr (klasse T1, T2, T3, T4, C, R og S) efter forordning 167/2013, og

Alle to- og trehjulede køretøjer og quadricykler (klasse L1e, L2e, L3e, L4e, L5e, L6e og L7e) efter forordning 168/2013.

 Et køretøj typegodkendt efter en af ovennævnte forordninger skal ikke fremstilles til syn, før registrering kan foretages.

Der kan udstedes EU-typegodkendelser for køretøjer, der fremstilles i ubegrænsede serier. Dette er normal praksis for f.eks. almindelige person- og varebiler og små påhængskøretøjer. Lastbiler, busser og tunge påhængskøretøjer samt motorcykler og traktorer er ofte også EU-typegodkendte.

Der kan til personbil M1 og varebil N1, der på årsbasis kun fremstilles i et begrænset antal, udstedes en EU-typegodkendelse af køretøjer fremstillet i en lille serie. Det kræves ved denne godkendelsestype ikke, at der i forbindelse med prøvningen af køretøjet udføres destruktive test. Man kan i stedet udføre beregninger, der godtgør, at køretøjet lever op til sikkerhedskravene.

Grænserne for antallet af køretøjer i en lille serie fremgår af den konkrete forordning.

Personbil M1 og varebil N1 kan få udstedt en individuel EU-godkendelse. Den individuelle EU-typegodkendelse gælder kun for det enkelte køretøj, hvor den godkendende myndighed har udstedt en godkendelse, hvis den tekniske tjenestes prøvninger er udført med tilfredsstillende resultat. Der kræves ved individuel EU-godkendelse ikke destruktive test. Den tekniske tjeneste kan i stedet udføre beregninger, der godtgør, at køretøjet lever op til sikkerheds- og miljøkravene.

Det kræves heller ikke, at der skal udstedes en typegodkendelse for f.eks. en unik fremstillet lygte, eller at lygten forsynes med en godkendelsesmærkning. Lygten skal dog stadig være afprøvet af en teknisk tjeneste, der skal udstede en prøvningsrapport.

Færdselsstyrelsen kan udstede national typegodkendelse af køretøjer fremstillet i små serier inden for de kvantitative mængder, der er fastsat i typegodkendelsesforordningerne.

Ifølge forordningerne kan en medlemsstat fastsætte relevante alternative krav til de krav, der fremgår af forordningerne forudsat, at disse alternative krav har samme sikkerheds- sundheds- og miljømæssigt niveau.

 

De alternative krav kan bl.a. være nationale regler om vægt og dimensioner. De alternative krav til køretøjer fremstillet i små serier fremgår af bilagene til de nævnte bekendtgørelser.

 

Der kan også anvendes alternative prøvningsmetoder i forbindelse med national typegodkendelse af køretøjer fremstillet i små serier. Disse alternative prøvningsmetoder er beskrevet med bogstaverne X, A, B, C og D i kolonnen 'prøvningsomfang' i bilagene til de tre bekendtgørelser om godkendelse af nye køretøjer. Herunder findes en vejledende forklaring på betydningen af prøvningsmetoderne X, A, B, C og D.  

Komponenter og systemer til køretøjer kan også godkendes separat efter de internationale UNECE-regulativer. Der er mere end 150 forskellige regulativer om komponenter og systemer. EU anvender nu i udstrakt grad disse regulativers krav i de EU-forordninger, der udstedes.

Eksempelvis er der omkring 25 UNECE-regulativer om lygter på køretøjer, samt et regulativ om deres montering på de forskellige køretøjer.

Find eksisterende typegodkendelser

Find typegodkendelse

Bogstavforklaring for prøvningsmetoder 

Fuldstændig anvendelse af retsakten som følger:

  1. der skal udstedes typegodkendelsesattest 
  2. prøvninger og kontrol udføres af den tekniske tjeneste eller fabrikanten på de betingelser, der er fastsat i artikel 67 til 81 i forordning (EU) nr. 2018/858
  3. en prøvningsrapport udarbejdes i overensstemmelse med bilag III i forordning (EU) nr. 2018/858
  4. produktionens overensstemmelse skal sikres.

I forklaringen nedenfor følger forklaringen på undernoterne ikke den alfabetiske rækkefølge. Årsagen er, at den alfabetiske rækkefølge ikke stemmer med processens kronologiske rækkefølge. For bedre forståelse beskrives den kronologiske rækkefølge.

Vedr. b) Et ’X’ betyder, at emneområdet skal prøves af en teknisk tjeneste eller af fabrikantens interne tekniske tjeneste. Både den tekniske tjeneste og fabrikantens interne tekniske tjeneste skal leve op til alle krav om uvildighed, neutralitet, tavshed osv. I praksis vil det kun være meget store fabrikanter, både af køretøjer eller systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der har interne tekniske tjenester.

En teknisk tjeneste prøver et køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed jf. de krav, der er beskrevet i den tekniske retsakt, eller FN-regulativ. F.eks. prøver en teknisk tjeneste, om en baglygte lyser med den korrekte styrke, og om lygten har en korrekt rød farve, og om lyset reflekteres i de korrekte retninger. Der kræves et specielt laboratorium til at foretage denne prøvning. Det beskrevne eksempel er noget simplificeret. Nogle prøvninger en væsentlig mere komplicerede, f.eks. emissionsprøvninger på motorer.  

Vedr. c) Den tekniske tjeneste udfærdiger en prøvningsrapport. Bilag III, som der refereres til er måden hvorpå, den tekniske tjeneste kan foretage prøvningerne. Den tekniske tjenester er udpeget (godkendt) til at udføre prøvningerne efter: 

Kategori A: "Prøvninger udføres i den tekniske tjenestes faciliteter” Den tekniske tjeneste har selv prøveudstyr til f.eks. prøvning af lygter eller motorers emissioner."

Kategori B: ”Prøvninger i fabrikantens faciliteter” Den tekniske tjeneste anvender fabrikantens test-/prøvningsudstyr. Den tekniske tjeneste skal sikre sig, at test-/prøvningsudstyret er kalibreret og lever op til prøvningskravene, før der foretages en prøvning af systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed.

Vedr. a) Den godkendende myndighed udsteder en EU-typegodkendelse for det ansøgte og prøvede køretøj, system, komponent eller separate tekniske enhed. Køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed vil blive tildelt et e-godkendelsesnummer, og kan nu uden yderligere godkendelser markedsføres i hele Unionen.

Vedr. d) Der findes i princippet to forskellige slags tekniske tjenester. Den ene slags er tekniske tjeneste forestår tekniske prøvninger som ovenfor beskrevet under Vedr. c). Før en fabrikant kan ansøge om typegodkendelse, skal den anden slags tekniske tjeneste foretage en såkaldt indledende vurdering af fabrikanten. Dette fremgår af kategori C i bilag III til forordning (EU) nr. 2018/858. Under den indledende vurdering skal fabrikanten via sit kvalitetsledelsessystem kunne godtgøre, at fabrikanten er i stand til at udføre egenkontroller. Fabrikanten skal også være i stand til evt. at tilbagekalde køretøjer, systemer komponenter eller separate tekniske enheder, hvis der har indsneget sig en fejl i det producerede. 

Det er denne kvalitetssikring, som skal dokumenteres. I øvrigt vil den tekniske tjeneste jævnligt komme på besøg hos fabrikanten for at kontrollere, om produktionen stadig lever op til det godkendte, som beskrevet under kategori D i bilag III til forordning (EU) nr. 2018/858.

Blot som information kan det oplyses, at denne type tekniske tjeneste er meget forskellig fra den tekniske tjeneste, der foretager tekniske kontroller. Der er findes ingen tekniske tjenester, der kan begge dele.  

Anvendelse af retsakten som følger:

  1. alle retsaktens krav skal opfyldes, medmindre andet er angivet
  2. der kræves ikke typegodkendelsesattest
  3. prøvninger og kontrol udføres af den tekniske tjeneste eller fabrikanten på de betingelser, der er fastsat i artikel 67 til 81 i forordning (EU) nr. 2018/858
  4. en prøvningsrapport udarbejdes i overensstemmelse med bilag III i forordning (EU) nr. 2018/858
  5. produktionens overensstemmelse skal sikres.

 

I forklaringen nedenfor følger forklaringen på undernoterne ikke den alfabetiske rækkefølge. Årsagen er, at den alfabetiske rækkefølge ikke stemmer med processens kronologiske rækkefølge. For bedre forståelse beskrives den kronologiske rækkefølge.

Vedr. c) Det samme som under Vedr. b) til ’X ’. En teknisk tjeneste forestår prøvninger.

Vedr. a) Kravene i den tekniske retsakt eller FN-regulativ skal også opfyldes her, medmindre der er fastsat alternative krav. Et alternativt krav for national typegodkendelse af køretøjer fremstillet i små serier er typisk, at der udføres en teknisk styrkeberegning for et system, komponent eller separat teknisk enhed i stedet for at foretage en egentlig destruktiv prøvning, som foreskrevet i den tekniske retsakt eller FN-regulativet. Destruktive prøvninger kan være forholdsvis dyre i forhold til den lille mængde af køretøjer, der kan fremstilles under en national lille serie.

Vedr. c) Uanset, om fabrikanten vælger at benytte sig af en teknisk beregning i stedet for den destruktive prøvning, skal der udarbejdes en prøvningsrapport, der godtgør, at systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed lever op til kravene fastsat i den tekniske retsakt eller FN-regulativet.

Vedr. b) Den typegodkendende myndighed udsteder ikke en typegodkendelse for det ansøgte; heller ikke på nationalt niveau. Men det betyder ikke, ar fabrikanten ikke genbruge sin prøvningsrapport. Hvis fabrikanten ansøger om national typegodkendelse af køretøjer fremstillet i små serier til endnu en serie, kan prøvningsrapporten genanvendes, hvis systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed anvendes uden at være ændret.

Vedr. e) Det samme som under Vedr. d) til ’X’. Det skal sikres, at fabrikanten har styr på kvalitetssikringen, og den fortsatte produktion.

Anvendelse af retsakten som følger:

Samme som for ’A’, med den undtagelse, at fabrikanten kan udføre prøvningerne og kontrollerne selv, med forbehold af den godkendende myndigheds accept.

Alle punkter som ved ’A’ skal overholdes. Der skal udføres prøvninger, men fabrikanten kan selv forestå prøvningerne, og behøver ikke at hyre en teknisk tjeneste til den tekniske afprøvning. Sidste del af sætningen ”med forbehold af den godkendende myndigheds accept” skal forstås således, at Færdselsstyrelsen vil ikke kunne give en sådan accept til en fabrikant på forhånd. I praksis vil fabrikanten uden yderligere kunne vedlægge en prøvningsrapport udført af fabrikanten selv.

I forbindelse med sagsbehandlingen, vil Færdselsstyrelsen vurdere, om fabrikanten har udført prøvningen i henhold til den tekniske retsakt eller FN-regulativet eller anvendt alternative krav fra et af bilagene til bekendtgørelserne f.eks. en teknisk beregning. Hvis ikke fabrikantens prøvningsrapport kan leve op til kravene, vil Færdselsstyrelsen i praksis kontakte fabrikanten og forelægge, at prøvningsrapporten ikke er tilstrækkelig. Denne metode anvendes allerede i dag ved udstedelse af godkendelseserklæringer til tunge køretøjer.

Det skal bemærkes, at fabrikanten kun kan forestå de tekniske prøvninger. Hvis fabrikanten anvender ’B’, skal fabrikanten stadig kunne dokumentere, at der er styr på kvalitetssikringen, som beskrevet under ’X’ Vedr. d).

Anvendelse af retsakten som følger:

  1. kun de tekniske krav i retsakten skal opfyldes, uanset eventuelle overgangsbestemmelser
  2. der kræves ikke typegodkendelsesattest
  3. prøvninger og kontrol skal udføres af den tekniske tjeneste eller af fabrikanten (jf. afgørelser under ’B’)
  4. en prøvningsrapport udarbejdes i overensstemmelse med bilag III i forordning (EU) nr. 2018/858
  5. produktionens overensstemmelse skal sikres.

’C’ anvendes slet ikke som prøvningsomfang for national typegodkendelse af køretøjer fremstillet i små serier. ’C’ har sneget sig ind i forordning (EU) nr. 2018/858 ved en fejlagtig kopiering direktiv 2007/46/EF. ’C’ var tiltænkt nogle krav, som skulle have haft virkning fra 2014, men først kunne opfyldes fra 2016. Man tillod ved at anvende ’C’, at køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder produceret i perioden fra 2014 til 2016 blot skulle opfylde kravene, der var gældende før 2014.

’C’ er blot medtaget i bilagene til bekendtgørelserne for at visualisere, at der over for borgeren eller virksomheden ikke er skjult et, måske simplere, prøvningsomfang.

Samme som for afgørelserne under ’B’ og ’C’, med den undtagelse, at en erklæring om overensstemmelse afgivet af fabrikanten er tilstrækkelig. Prøvningsrapport kræves ikke. Den typegodkendende myndighed eller tekniske tjeneste kan kræve yderligere oplysninger eller videre dokumentation, hvis det skulle blive nødvendigt.

Ved ’D’ skal der også udføres prøvninger på systemer, komponenter eller separate tekniske enheder. Prøvningerne skal foretages enten af en teknisk tjeneste eller af fabrikanten, men der skal ikke udarbejdes en prøvningsrapport. Det er tilstrækkeligt, at fabrikanten erklærer, at prøvningen er i overensstemmelse med de tekniske regler. Færdselsstyrelsen kan kræve yderligere dokumentation, hvis Færdselsstyrelsen er i tvivl om, at erklæringen er valid. I de fleste tilfælde vil dette være at efterspørge et foto og måske en teknisk tegning.

Hvis fabrikanten anvender ’D’, skal fabrikanten stadig kunne dokumentere, at der er styr på kvalitetssikringen, som beskrevet under ’X’ Vedr. d).

Derudover kræves der ikke destruktive test i forbindelse med typegodkendelse af køretøjer fremstillet i små serier. Man kan i stedet udføre beregninger, der godtgør, at køretøjet lever op til sikkerheds- og miljøkravene. Der vil også være mulighed for, at fabrikanten selv kan gennemføre visse prøvninger.

Bemærk: National typegodkendelse af køretøjer fremstillet i små serier har kun gyldighed i det land, hvor godkendelsen er udstedt. Det betyder nødvendigvis ikke, at man ikke må køre med køretøjet i andre lande, men køretøjet kan være godkendt efter nationale regler, der ikke accepteres i andre lande.

Regler og love om typegodkendelser

Her kan du læse om reglerne om typegodkendelser fra den 1. september 2020.

Fra den 1. september 2020 kan Færdselsstyrelsen efter ansøgning udstede EU-typegodkendelser og nationale typegodkendelser for en række køretøjer efter bestemmelserne givet i:

Hjemlen er givet i følgende:

Find eksisterende typegodkendelser

Find typegodkendelse