Kørekort-app

Nu kan du få dit kørekort på mobilen. Kørekortappen udbydes af Digitaliseringsstyrelsen, som også er ansvarlig for driften og udviklingen af appen.

Læs mere om Kørekort-appen på  Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside

Kørekort-appen er et supplement til dit fysiske kørekort, og det kan kun bruges i Danmark. Du skal kunne fremvise enten dit fysiske kørekort eller dit kørekort på appen ved anmodning.

Vær opmærksom på, at du skal scanne en magnetisk kode i dit pas, for at kunne registrere dit kørekort i appen. Derfor skal du bruge NFC (magnetlæser), som på iPhone kun er tilgængelig fra iPhone 7 og nyere modeller.

Download kørekortappen her

Oplever du problemer med kørekortappen?

Du kan få besked om, at du ikke har gyldigt kørekort, hvis du er frakendt førerretten, dit kørekort er udløbet, eller hvis du tidligere har meldt dit kørekort stjålet eller mistet. Hvis du har problemer med at få dit kørekort frem på mobil-appen eller at den fejler på anden måde, kan du kontakte Færdselsstyrelsen for hjælp.

Du kan skrive til os fra din e-Boks og oplyse dit cpr-nummer, dit kørekortnummer og dit telefonnummer, så vi kan kontakte dig.

Du er også velkommen til at ringe til os på telefonen 7221 8899.