Colourbox

Køreundervisning og køreprøver kan nu afholdes som før corona

Publiceringsdato: 02/09/2021
Pr. 1. september 2021 gælder restriktioner og krav om coronapas for køreundervisning og køreprøver i forbindelse med håndtering af covid-19 ikke længere.

På baggrund af en politisk beslutning ophæves langt de fleste corona-restriktioner, og køreundervisning og køreprøver kan derfor afvikles som før corona.

 

Det betyder også, at Transportministeriets tidligere bekendtgørelse om genåbning, restriktioner og krav om coronapas for køreundervisning og køreprøver i forbindelse med håndtering af covid-19 ikke længere er gældende.

 

Færdselsstyrelsen opfordrer generelt til, at man fortsat følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer på området.