Syn ved erhvervsmæssig persontransport

Taxier, limousiner og biler til kørsel for offentlig myndighed skal som hidtil synes én gang årligt.

Desuden skal bilerne altid synes ved ibrugtagning (1. registrering) for at sikre, at de lever op til udstyrsreglerne.

Synet skal foretages i synshal, der er godkendt af Færdselsstyrelsen.

Til synet vil det blive kontrolleret, at bilen lever op til de gældende regler for godkendelse og syn af biler. Desuden tjekkes det, at bilen lever op til de specifikke udstyrskrav for hhv. taxi, limousine og bil til kørsel for offentlig myndighed.

Synsvirksomhederne vil få tilsendt information fra Færdselsstyrelsen om, hvordan de skal forholde sig ved syn og registrering af taxier, limousiner og biler til kørsel for offentlig myndighed.