Forøgede vægte og længder på lastbiler og påhængskøretøj samt godkendelse af lastbil med øget vogntogsvægt til brug i dobbelttrailer-vogntog

22-12-2023

Meddelelse nr. 2041 indeholder en oversigt over de nye regler om vægte og dimensioner for lastbiler og lastbilvogntog samt om, hvordan man får godkendt en lastbil til brug i dobbelttrailer-vogntog med vogntogsvægt på op til 72.000 kg.

Der er kommet nye regler til ikrafttrædelse den 1. januar 2024, som vedrører mulighed for forøgede vægte og længder på lastbiler og påhængskøretøjer, samt når disse køretøjer indgår i vogntog.

Samtidigt træder de nye regler om dobbelttrailer-vogntog i kraft.

Meddelelse 2041

Meddelelse nr. 2041 indeholder følgende:

  • Indledning med oversigt over bekendtgørelserne om de nye regler
  • Ændringer i Detailforskrifter for Køretøjer – vægte, bogietryk og længder
  • Godkendelse med forøgede vægte og bogietryk – hvordan foregår det
  • Godkendelse af lastbil med øget vogntogsvægt til brug i forsøg med dobbelttrailer-vogntog – hvordan foregår det

Eksempler 

Eksempler på nye muligheder:

  • Lastbil med to aksler kan have en totalvægt på op til 20.000 kg, når lastbilen er i vogntog (uanset om der benyttes alternative brændstoffer eller nulemissionsteknologi)
  • Lastbil med fire aksler kan på visse betingelser have en totalvægt på op til 36.000 kg
  • Lastbil med fem aksler kan på visse betingelser have en totalvægt på op til 42.000 kg
  • Sættevogn kan have en koblingslængde på op til 13,38 m imod tidligere 12,00 m (afstand fra hovedbolt til teoretisk drejeaksel må dog stadig ikke overstige 8,15 m)
  • Sættevogntog kan på visse betingelser have en længde på op til 18,5 m
  • Vogntog med fem aksler kan på visse betingelser have en vogntogsvægt på op til 53.000 kg
  • Vogntog med fem aksler kan på visse betingelser have en vogntogsvægt på op til 47.000 kg
  • Godkendelse af lastbil med vogntogsvægt på op til 72.000 kg til brug ved kørsel med dobbelttrailer-vogntog

 

 Se meddelelse 2041