Sanktioner og bøder

Sideløbende med politiets kontrol fører styrelsen tilsyn med, at indehaverne af tilladelser overholder betingelserne for at have en tilladelse, og med at virksomheden udføres i overensstemmelse med lovgivningen.

Kontrol med erhvervet

Sideløbende med politiets kontrol fører styrelsen tilsyn med, at indehaverne af tilladelser overholder betingelserne for at have en tilladelse, og med at virksomheden drives i overensstemmelse med lovgivningen. Styrelsen fører på samme måde tilsyn med indehavere af chaufførkort. Tilsynet bygger dels på planlagt kontrol, dels på kontrol som følge af konkrete henvendelser fra myndigheder m.v.

Er lovgivningen ikke er blevet overholdt, kan styrelsen, hvis der ikke er tale om alvorlige eller gentagne overtrædelser i første omgang vejlede om bestemmelserne i loven. Styrelsen kan iværksætte et skærpet tilsyn med en indehaver af en tilladelse eller en chauffør, hvis vejledning om loven ikke fører til noget. Hvis lovgivningen stadig ikke bliver overholdt, eller hvis det skønnes, at overtrædelsen er særlig grov, kan styrelsen give en advarsel.

Styrelsen kan tilbagekalde en tilladelse, godkendelse af ansvarlig leder eller et chaufførkort, hvis tilladelsesindehaveren eller chaufføren groft eller gentagne gange overtræder taxilovgivningen eller lovgivning anført i taxiloven, eller hvis tilladelsesindehaveren eller chaufføren ikke længere opfylder betingelserne for at have tilladelsen, godkendelsen eller chaufførkort.

Hævet bødeniveau

Bødeniveauet for overtrædelse af bestemmelser i den nye taxilov er blevet hævet væsentligt i forhold til den gamle lov.

Mindre alvorlige overtrædelser straffes fremover med bøde på 5.000 kr., alvorlige overtrædelser straffes med bøde på 15.000 kr., og meget alvorlige overtrædelser straffes med bøde på 35.000 kr

Forhøjede bøder i forbindelse med skærpende omstændigheder

Ud over den forebyggende virkning skal bødesatserne afspejle omfanget af unddragne beløb eller uberettiget vinding som følge af en lovovertrædelse.

Bødesatserne kan derfor fordobles eller tredobles, hvis der er skærpende omstændigheder i forbindelse med en lovovertrædelse, f.eks. gentagne kørsler uden tilladelse.

OvertrædelsePris
Kørsel uden at have erhvervet chaufførkort4.000 kr
Fører-/chaufførkort er ikke medbragt2.000 kr.
Kontroludstyr i bilen er ikke aktiveret under kørslen8.000 kr.
OST-chauffør har ikke medbragt kursusbevis2.000 kr.

    Øvrigt indhold