Målemetode for brændstofforbrug

Målemetode WLTP

WLTP er en forkortelse for ”Worldwide Harmonized Light Vehicle Test Procedure”. Proceduren er en harmoniseret prøvningsmetode for bilers brændstofforbrug og CO2-emissioner.

 Derudover fastsætter WLTP energiforbrugsværdier for alternative brændstoffer samt kørselsrækkevidde for elektriske biler.

Den tidligere prøvningsmetode, kaldet ”New European Driving Cycle” (NEDC), blev udviklet i 1980'erne. På grund af udviklingen i teknologi og kørselsforhold er NEDC efterhånden forældet. Der har derfor vist sig en stigende forskel mellem forbruget målt ved NEDC-proceduren og det faktiske forbrug ved virkelig kørsel.

Den Europæiske Union har på denne baggrund, i samarbejde med de øvrige medlemmer af UNECE, herunder Japan, USA, Kina, Rusland og Indien, udviklet en ny testprocedure kaldet WLTP.

Den nye WLTP prøvningsmetode afspejler i højere grad kørselsmønstret ved virkelig kørsel og giver derfor et mere retvisende billede af bilens reelle brændstofforbrug og CO2-emission. Forbrugerne vil derfor med WLTP testproceduren få et forbrugstal, som forventes at være tættere på det faktiske forbrug.

Fælles for den tidligere NEDC og den nuværende WLTP testprocedure er dog, at der er tale om standardiserede laboratorietest, hvis primære formål er at give reproducerbare målinger, som skal sikre sammenlignelige resultater for alle biler.

Det er således fortsat nødvendigt at være opmærksom på, at der er tale om en laboratorietest som ikke tager højde for variable omstændigheder som f.eks. varierende kørselsmønster samt vind-, vejr- og vejforhold. 

Brændstofforbrug i praksis

Om det EU-typegodkendte forbrug passer med det forbrug, man som bilist oplever i praksis, er ikke sikkert. Ofte vil ens kørselsmønster og kørestil være temmelig anderledes end det, der ligger bag prøvecyklussen. Bykørsel og motorvejskørsel giver et højt brændstofforbrug, hvorimod landevejskørsel giver et lavere. Desuden spiller vejrlig, temperatur og terræn også ind.

En bil får målt sit officielle brændstofforbrug og sin officielle CO 2 -emission i et laboratorie med målemetoden WLTP. DU kan læse mere om WLTP under afsnittet om 'Målemetode WLTP'.
Brændstofforbrugsmålingen af en bil foregår ved, at der bliver kørt en fast prøvningscyklus på 23,25 km ved en række forskellige og nøje fastsatte hastigheder på et rullefelt i et laboratorie. Herefter bliver det målt, hvor meget brændstofbilen har brugt på at køre de 23,25 km. Ud fra det målte brændstofforbrug, bliver det officielle brændstofforbrugstal, som blandt andet ligger til grund for bilens energimærke beregnet.
Udover det officielle brændstofforbrugstal, som bliver målt i et laboratorie, har EU i 2015 vedtaget, at nye køretøjer også skal omfattes af RDE testmetoden, som begyndte sin indfasning i september 2019.

RDE står for Real Drivning Emission og måler den reelle udledning af NO X og partikler fra bilen under kørsel på offentlig vej. Testen foregår ved, at der bliver installeret måleudstyr direkte på bilens udstødning, hvorefter der bliver foretaget målinger, mens bilen kører på offentlig vej.
Testen skal tage mellem 90 og 120 minutter, og den skal bestå af minimum 16 km by-, landevejs- og motorvejskørsel.

Den tilladte forskel mellem resultatet fra laboratorietesten og RDE-testen er reguleret af EU, og hensigten med den nye RDE-testmetode er at mindske forskellen mellem den udledning, der bliver målt i laboratorietest og den reelle udledning fra køretøjet.

En bil får målt sit officielle brændstofforbrug og sin officielle CO 2 -emission i et laboratorie med målemetoden WLTP. DU kan læse mere om WLTP under afsnittet om 'Målemetode WLTP'. Brændstofforbrugsmålingen af en bil foregår ved, at der bliver kørt en fast prøvningscyklus på 23,25 km ved en række forskellige og nøje fastsatte hastigheder på et rullefelt i et laboratorie.

Herefter bliver det målt, hvor meget brændstofbilen har brugt på at køre de 23,25 km. Ud fra det målte brændstofforbrug, bliver det officielle brændstofforbrugstal, som blandt andet ligger til grund for bilens energimærke beregnet. Udover det officielle brændstofforbrugstal, som bliver målt i et laboratorie, har EU i 2015 vedtaget, at nye køretøjer også skal omfattes af RDE testmetoden, som begyndte sin indfasning i september 2019.

RDE står for Real Drivning Emission og måler den reelle udledning af NO X og partikler fra bilen under kørsel på offentlig vej. Testen foregår ved, at der bliver installeret måleudstyr direkte på bilens udstødning, hvorefter der bliver foretaget målinger, mens bilen kører på offentlig vej.
Testen skal tage mellem 90 og 120 minutter, og den skal bestå af minimum 16 km by-, landevejs- og motorvejskørsel. Den tilladte forskel mellem resultatet fra laboratorietesten og RDE-testen er reguleret af EU, og hensigten med den nye RDE-testmetode er at mindske forskellen mellem den udledning, der bliver målt i laboratorietest og den reelle udledning fra køretøjet.

Oversigt over forskelle i væsentlige forskelle mellem NEDC- og WLTP-testen

WLTPNEDC
Temperatur14°C (korrigeret)20-30°C
Varighed30 min20 min
Stilstand13%25%
Distance23,25 km11 km
Hastighed (Gennemsnit)46,5 km/t34 km/t
Hastighed (Maksimal)131 km/t120 km/t
Individualiseret måling ud fra ekstraudstyr og variantJaIkke klart specificeret

    Målemetode NEDC

    I 2009 indførte man i EU-regi krav om, at en bilproducents solgte biler fra 2015 i gennemsnit ikke må udlede mere end 130 gram CO2/km.

    I 2011 blev der indført en lignende ordning for varebiler, hvor grænsen er 175 g CO 2 /km. EU-kravene vil i fremtiden blive skærpet med målet om, at biler i 2020 maksimalt må udlede 95 g CO 2 /km og varebiler 147 g CO 2 /km.

    Det EU-typegodkendte forbrug

    Forbruget bliver fastsat af et uafhængigt prøvningslaboratorium, ved at bilen på et rullefelt gennemkører en nøje fastlagt kørecyklus, der er bestemt på europæisk niveau.

    Når bilen bliver afprøvet på rullefeltet, er der i belastningen af rullefeltet taget højde for både bilens luft- og rullemodstand samt accelerationsmodstanden fra bilens vægt. Ved selve prøven gennemkører
    bilen et kørselsmønster, der består af en blanding af bykørsel, landevejskørsel og motorvejskørsel, dvs. med indlagt koldstart, stop og accelerationer.
    Energiforbrugende udstyr såsom klimaanlæg, sædevarme mv. er ikke tændt, da brugen af dette udstyr er afhængigt af adfærd.

    Kørecyklussen består af to dele; 4 km bykørsel med en gennemsnitshastighed på 19 km/t og 7 km landevejs- og motorvejskørsel med en gennemsnitshastighed på 63 km/t. I prøvecyklussen indgår koldstart og en række accelerationer og decelerationer, der skal efterligne almindelig kørsel. Brændstofforbruget beregnes som et vægtet gennemsnit af bykørsel og landevejs-/motorvejskørsel. Prøven gennemføres så præcist og specifikt, at den kan anvendes som reference, når man sammenligner biler. Brændstofforbruget for forskellige bilmodeller kan sammenlignes via applikationen 'Hvor langt på literen'.

    Læs mere på 'Hvor langt på literen'