Om det EU-typegodkendte forbrug passer med det forbrug, man som bilist oplever i praksis, er ikke sikkert. Ofte vil ens kørselsmønster og kørestil være temmelig anderledes end det, der ligger bag prøvecyklussen. Bykørsel og motorvejskørsel giver et højt brændstofforbrug, hvorimod landevejskørsel giver et lavere. Desuden spiller vejrlig, temperatur og terræn også ind.
En bil får målt sit officielle brændstofforbrug og sin officielle CO 2 -emission i et laboratorie med målemetoden WLTP. DU kan læse mere om WLTP under afsnittet om 'Målemetode WLTP'.
Brændstofforbrugsmålingen af en bil foregår ved, at der bliver kørt en fast prøvningscyklus på 23,25 km ved en række forskellige og nøje fastsatte hastigheder på et rullefelt i et laboratorie. Herefter bliver det målt, hvor meget brændstofbilen har brugt på at køre de 23,25 km. Ud fra det målte brændstofforbrug, bliver det officielle brændstofforbrugstal, som blandt andet ligger til grund for bilens energimærke beregnet.
Udover det officielle brændstofforbrugstal, som bliver målt i et laboratorie, har EU i 2015 vedtaget, at nye køretøjer også skal omfattes af RDE testmetoden, som begyndte sin indfasning i september 2019.
RDE står for Real Drivning Emission og måler den reelle udledning af NO X og partikler fra bilen under kørsel på offentlig vej. Testen foregår ved, at der bliver installeret måleudstyr direkte på bilens udstødning, hvorefter der bliver foretaget målinger, mens bilen kører på offentlig vej.
Testen skal tage mellem 90 og 120 minutter, og den skal bestå af minimum 16 km by-, landevejs- og motorvejskørsel.
Den tilladte forskel mellem resultatet fra laboratorietesten og RDE-testen er reguleret af EU, og hensigten med den nye RDE-testmetode er at mindske forskellen mellem den udledning, der bliver målt i laboratorietest og den reelle udledning fra køretøjet.
En bil får målt sit officielle brændstofforbrug og sin officielle CO 2 -emission i et laboratorie med målemetoden WLTP. DU kan læse mere om WLTP under afsnittet om 'Målemetode WLTP'. Brændstofforbrugsmålingen af en bil foregår ved, at der bliver kørt en fast prøvningscyklus på 23,25 km ved en række forskellige og nøje fastsatte hastigheder på et rullefelt i et laboratorie.
Herefter bliver det målt, hvor meget brændstofbilen har brugt på at køre de 23,25 km. Ud fra det målte brændstofforbrug, bliver det officielle brændstofforbrugstal, som blandt andet ligger til grund for bilens energimærke beregnet. Udover det officielle brændstofforbrugstal, som bliver målt i et laboratorie, har EU i 2015 vedtaget, at nye køretøjer også skal omfattes af RDE testmetoden, som begyndte sin indfasning i september 2019.
RDE står for Real Drivning Emission og måler den reelle udledning af NO X og partikler fra bilen under kørsel på offentlig vej. Testen foregår ved, at der bliver installeret måleudstyr direkte på bilens udstødning, hvorefter der bliver foretaget målinger, mens bilen kører på offentlig vej.
Testen skal tage mellem 90 og 120 minutter, og den skal bestå af minimum 16 km by-, landevejs- og motorvejskørsel. Den tilladte forskel mellem resultatet fra laboratorietesten og RDE-testen er reguleret af EU, og hensigten med den nye RDE-testmetode er at mindske forskellen mellem den udledning, der bliver målt i laboratorietest og den reelle udledning fra køretøjet.